Alexander Bugge

Alexander Bugge (30. december 1870 i Kristiania - 24. december 1929 sammesteds) var en norsk historiker, søn af Sophus Bugge.

Alexander Bugge
Personlig information
Født	30. december 1870 Christiania, Norge
Død	24. december 1929 (58 år) København, Danmark
Far	Sophus Bugge
Søskende	Johanna Bugge Berge
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Universitetet i Oslo
Medlem af	Det Norske Videnskaps-Akademi, Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Académie des sciences, belles-lettres et arts de Rouen
Beskæftigelse	Professor, historiker
Arbejdsgiver	Universitetet i Oslo
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Fridtjof Nansens belønning for fremragende forskning, historisk-filosofisk klasse (1918)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Bugge blev student 1889 og aflagte sproglig-historisk Lærereksamen 1894. 1899 tog han den filos. Doktorgrad ogudnævntes 1903 til Prof. i Historie ved Univ. i Kria efter Gustav Storm, fra hvilket Embedehan tog Afsked fra Udgangen af 1912. I Studieøjemed har han oftere foretaget længereRejser, navnlig til de britiske Øer og Italien. I dette sidste Land har han 1896-97 og 1906 iVatikanets Bibliotek taget en Del Afskrifter for Diplomatarium Norvegicum. B. er en fortrinligKender af Vikingetidens Historie, og han har paa dette Omraade betydelig fremmet vor Indsigti Nordboernes Forhold paa de britiske Øer i den ældre Middelalder. I Sammenhæng meddisse Studier staar ogsaa hans omfattende Granskninger paa Handels- ogNæringshistoriens Omraade. Men hans Studier af det politiske og materielle Folkelivs Fænomener erdog for ham egl. kun Forarbejder til en Fremstilling af Folkenes og specielt de nordiske Folks Kultur i Middelalderen.

Af hans Skrifter fortjener særlig at nævnes: »Handelen mellem England og Norge indtilBegyndelsen af 15. Aarh.« (Norsk hist. Tidsskr. R. 3, Bd 4 [1898]); »Studier over de norskeByers Selvstyre og Handel før Hanseaternes Tid« (Doktorafhandling [1899]); Contributions tothe history of the Norsemen in Ireland. (Kria Vid. Selskr. Skr 1900); »Vikingerne« (1. og 2.Samling [1904 og 1906], tysk Oversættelse [1906]); »Vesterlandenes Indflydelse paa Nordboernesog særlig Nordmændenes ydre Kultur, Levesæt og Samfundsforhold i Vikingetiden« (Kria Vid.Selsk. Skr 1904 [1905]); »Die nordeuropäischen Verkehrswege im frühen Mittelalter und dieBedeutung der Wikinger für die Entwickelung des europäischen Handels und der europäischenSchifffahrt« (Vierteljahrsschrift für Social- und Wirtschaftsgeschichte [1906, 2. Hefte]): »KleineBeiträge zur ältesten Geschichte der deutschen Handelsniederlassungen im Auslande undbesonders des Kontors zu Bergen in Norwegen« [smst. 1908]; »Deutsche Handwerker immittelalterlichen Norwegen« [smst. 1912]; »Altschwedische Gilden« [smst. 1913]; »Handel og BylivNord for Alperne« (i »Verdenskulturhistorien«); »Norges Historie« I Bd (til 1030) (1910-12);II, l (til 1103) (1914-15); »Norge og de britiske Øer i Middelalderen« (Norsk historiskTidsskr. R. 5, Bd 2 [1914]).

Hans Studier i udenlandske Biblioteker har bragt for Lyset flerenye Kildeskrifter til Norges ældre Historie, som B. dels har udg. i »Dipl. Norv.« og dels for»Det norske historiske Kildeskriftfond«; til de sidste hører »Erkebiskop Henrik Kaiteisen’sKopibog« (1899); Caithreim Cellachain Caisil. The victorious career of Cellachan of Cashel orthe wars between the Irishmen and the Norsemen in Ihe middle of the 10. century (1905) ogDuald Mac Firbis, On the Fomorians and the Norsemen. The original Irish text withtranslation and notes (1905). Et interessant Bidrag til B.’s Syn paa sin Videnskab finder vi i Afh.»Gør Historien nogen Nytte?« (i Festskrift for William Nygaard [1914]).Af hans fortsatte videnskabelige Produktion kan nævnes »Illustreret verdenshistorie for hjemmet«(1920—29), og »Den norske trælasthandels historie«, Bind 1 (1925).