Andreas Möller (fodboldspiller)

tysk fodboldspiller

Andreas "Andy" Möller (født 2. september 1967 i Frankfurt am Main, Vesttyskland) er en pensioneret tysk fodboldspiller, der spillede som midtbanespiller hos de tyske klubber Eintracht Frankfurt, Borussia Dortmund og Schalke 04, samt for Juventus F.C. i Italien. Han var desuden en årrække fast mand på Tysklands landshold, som han blev både verdensmester og europamester med.

Andreas Möller
Personlig information
Fulde navnAndreas Möller
Født2. september 1967 (56 år)
Vesttyskland Frankfurt, Vesttyskland
Højde181 cm
PositionMidtbanespiller
Klubinformation
Nuværende
Pensioneret
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
1985-1987Eintracht Frankfurt35(5)
1988-1990Borussia Dortmund75(24)
1990-1992Eintracht Frankfurt69(28)
1992-1994Juventus56(19)
1994-2000Borussia Dortmund153(47)
2000-2003Schalke 0486(6)
2003-2004Eintracht Frankfurt11(0)
Landshold
1988-1999Tyskland85(29)
Træner for
2007-2008SV Viktoria Aschaffenburg
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Klubkarriere

Möller startede sin seniorkarriere i 1985 hos Eintracht Frankfurt, som han var tilknyttet i flere perioder i løbet af karrieren. Sine største succeser oplevede han dog under sine to ophold hos Borussia Dortmund. Han vandt med klubben to tyske mesterskaber, én DFB-Pokaltitel samt Champions League og Intercontinental Cup i 1997. Med Juventus F.C. vandt han i 1993 UEFA Cuppen.

Landshold

Möller nåede over en periode på tolv år at spille 85 kampe og score 29 mål for Tysklands landshold. Han debuterede for holdet i 1988 og var efterfølgende med til at blive verdensmester ved VM i 1990 i Italien og europamester ved EM i 1996 i England. Han var desuden med i den tyske trup til EM i 1992 i Sverige, VM i 1994 i USA og VM i 1998 i Frankrig.

Titler

Bundesligaen

DFB-Pokal

Champions League

Intercontinental Cup

VM

EM

Eksterne henvisninger