Rosmarinlyng (art)

(Omdirigeret fra Andromeda polifolia)

Rosmarinlyng (Andromeda polifolia) er en 10-30 cm høj dværgbusk, der vokser i tørvemoser[3].

Rosmarinlyng
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)[1]

Ikke truet (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukarya
RigePlantae (Planter)
DivisionTracheophyta
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenEricales (Lyngordnen)
FamilieEricaceae (Lyngfamilien)
SlægtAndromeda (Rosmarinlyng)
ArtA. polifolia
Videnskabeligt artsnavn
Andromeda polifolia
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse

Rosmarinlyng er en lille, stedsegrøn dværgbusk med en kuplet, halvkugleformet vækst. Grenene er opstigende, og barken er først lysegrå, men bliver snart rødbrun. Gamle grene kan få en opsprækkende bark. De slanke, gråbrune knopper er ikke meget synlige, for de sidder skjult bag bladstilken. De læderagtige blade er smalt lancetformede med indrullet rand. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er dækket af rustfarvede hår.

Blomstringen foregår i maj-august, hvor de hvide eller svagt lyserøde blomster sidder samlet i endestillede klaser. Den enkelte blomst er krukke-ballonformet med sammenvoksede kronblade og ganske små, frie kronflige. Frugterne er glatte kapsler med mange små frø, som spirer villigt (på højmoser).

Rodnettet er meget fint og stærkt iltkrævende.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 0,75 m (7,5 x 7,5 cm/år). Disse mål kan fx anvendes, når arten udplantes. Planten er afhængig af mykorrhiza med mindst én egnet svampeart.

Udbredelse

Rosmarinlung er hjemmehørende og vidt udbredt i tempererede og subarktiske dele af den nordlige halvkugle[4], inkl. Grønland[5].

Habitat

Planten er knyttet til sure højmoser, tøvemoser, hedemoser og hængesække. Den findes i Danmark på højmoselokaliteter, men først og fremmest i Jylland og er relativt almindelig i podsolerede områder af Jylland (Midt-, Vest- og Sydjylland)[6].

I højmosen Drone Moss i Berwickshire, England, findes arten sammen med bl.a. benbræk, revling, tranebær, hedelyng, klokkelyng, rød tørvemos (og flere andre tørvemos-arter) og tuekæruld[7]

Fredning

Arten er ikke fredet i Danmark[8][9]. I Den danske Rødliste 2019 er den vurderet til LC (Livskraftig)[10].


Søsterprojekter med yderligere information:



Note

Kilder

Eksterne henvisninger