Anicius Manlius Severinus Boëthius
Ikke at forveksle med Boethius de Dacia.
Anicius Manlius Severinus Boëthius ca. 480 i Rom – 524/525 var en kristen filosof. Han tilhørte en fornem gammel familie med kejser Olybrius og mange konsuler. Hans far, Flavius Manlius Boëthius, var konsul i 487 efter at Odoaker afsatte den sidste vestromerske kejser. Boëthius var konsul i 510 i ostrogoternes kongedømme. I 522 blev hans to sønner konsuler. Boëthius blev henrettet af kong Theoderik den Store for at stå i ledtog med Det byzantinske rige.
| Anicius Manlius Severinus Boëthius Senantikken | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Anicius Manlius Severinus Boethius  480 Rom, Italien |
| Død | 524 Pavia, Italien |
| Dødsårsag | Halshugning |
| Gravsted | San Pietro i Ciel d'Oro |
| Far | Manlius Boethius |
| Ægtefælle | Elpide |
| Børn | Boethius, Symmachus |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Quintus Aurelius Memmius Symmachus, Isidor af Alexandria |
| Beskæftigelse | Musikolog, musikteoretiker, matematiker, oversætter, forfatter, filosof, politiker |
| Fagområde | Filosofi |
| Kendte værker | elogia[1], History[2], De institutione musica[3], Opuscula sacra, Filosofiens trøst |
| Påvirket af | Plotin, Porfyr, Lucius Annaeus Seneca, Augustin, Aristoteles |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Fra et manuskript af Filosofiens trøst - De consolatione philosophiae fra 1385
Boëthius er helgen i den katolske kirke med festdag 23. oktober.
Påvirkning fra nyplatonismen
Boethius var stærkt påvirket af nyplatonismen, som han søgte at overføre til Romerriget. Detvar hans plan at oversætte og bearbejde Platons ogAristoteles' værker og i et særligt skrift at påviseoverensstemmelsen mellem de to store græsketænkere, men kun en mindre del af dettemægtige arbejde nåede han at udføre.
Aristoteles' logiske værker tillige med Porphyrios’ (Porfyr[4])indledning til disse har han behandletudførligt, og han fik derved vidtrækkende betydning forvestens filosofi i hele den ældreskolastiske periode.
De consolatione philosophiae – Filosofiens trøst
Hovedartikel: Filosofiens trøst.Meget benyttede og højt vurderedei middelalderen var også hans kompendier afforskellige videnskaber, hvoraf nogle erbevarede, men hans store ry i kristenheden berorførst og fremmest på skriftet De consolatione philosophiae,som han udarbejdede i fængslet.
Det er et efter tidens smag iafvekslende prosa og vers affattet trøsteskriftover for livets omskiftelighed og døden. Lidetoriginalt[5], som det er, idet dets tanker væsentligt er hentet fra ældre græske filosoffers værker,og skønt det kun i meget ringe grad røberforfatterens kristne tro, blev det dog en afden kristne middelalders mest skattede bøger,hvortil også den omstændighed bidrog, at Teoderik den Store var arianer, og Boethius således kunneopfattes som en slags martyr for sin ortodokse tro.
De betænkeligheder, skriftets mangeantikke tanker måtte vække hos de egentligeskriftkloge, kunne ikke forringe dets anseelse; detoversattes meget tidligt til folkesprogene,således til angelsaksisk af kong Alfred den Store.Under Boëthius's navn er endelig bevaret noglemindre betydelige teologiske skrifter, af hvilke dog kunen del er utvivlsomt ægte.
Filosofiens trøst udkom på dansk i 2008 på Forlaget Multivers, oversat af Torben Damsholt, ISBN 978-87-7917-170-1
Noter
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Se også
Eksterne henvisninger
- Om Filosofiens trøst, "De consolatione philosophiae" (norsk)
- Opslag i Salmonsens Konversationsleksikon
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |