Bayeux-tapetet

70 m langt vægtæppe med illustrationer fra slaget ved Hastings 1066

Bayeux-tapetet [bajø] er et halv meter højt og 70 meter langt vægtæppe broderet med uldgarn på hørlærred. Det illustrerer normanneren Vilhelm Erobrerens erobring af England, da han vandt over Harold Godwinson i slaget ved Hastings i oktober 1066.

Et udsnit af Bayeux-tapetet, som viser det sted, hertug Vilhelms budbringere finder Guy de Ponthieu.
Den latinske tekst siger: ...UBI:NUNTII:WILLELMI:DU[CI]..
Dvs.: "Hvor hertug Vilhelms udsendinge..."

Bayeux-tapetet blev sandsynligvis fremstillet på ordre af biskop Odo af Bayeux, Vilhelms halvbror og en tid vicekonge i England. Det er muligvis fremstillet i England, og er et af ganske få billedtæpper, som har overlevet siden middelalderen, nok fordi det lå sammenrullet i en lufttæt blykasse og kun blev ophængt i domkirken i Bayeux i Normandiet ved særlige lejligheder.

Hensigten med den lange billedfrise er klart propagandistisk. Det var datidens fornemste billedmedie, henvendt til biskop Odos gæster.

Bayeux-tæppet er bevaret gennem hungersnød, borgerkrige, pest, revolution og to verdenskrige, og kan ses i et særligt museum i Bayeux.

En nøjagtig kopi blev færdig i 1886 og hænger på museet i Reading England. I Danmark findes en skildring på Frederiksborg. Bayeux Gruppen, en del af Vikingegruppen Lindholm Høje i Aalborg, arbejdede fra 2000 på en nøjagtig kopi, syet i den originale teknik og med plantefarvede garner. Kopien er udstillet permanent på Børglum Kloster.[1]

Historiografi

I fransk overlevering blev det antaget, at Vilhelm Erobrerens dronning Matilda af Flandern og hendes hofdamer broderede tæppet. I 1900 antog historikerne, at tæppet blev bestilt af biskop Odo.[2]

På tæppet ses to soldater, der har kønslig omgang. I 1800-tallet formodede historikere, at der var tale om en form for perverteret afgudsdyrkelse, hvilket en af ophavsmændene skulle have skjult i sympati med den slagne fjende. I 1926 konstaterede andre, at der højest sandsynligt var tale om en langt senere forfalskning.[3]

I moderne kunst

Den danske billedkunstner Susanne Thea har skabt en "Parafrase over Bayeux-tapetet" bestående af 90 unikke kobberætsninger med en længde på 72 m. Parafrasen har været udstillet i Rundetårn, København, på National Print Museum, Dublin, samtidig med Havhingsten fra Glendaloughs rejse og på Museum of Printing History, Houston. Susanne Thea er også forfatter og har skrevet bogen Parafrase over Bayeux tapetet – Paraphrase of the Bayeux Tapestry, hvor hele historien bag slaget ved Hastings 1066 er genfortalt og illustreret med kunstnerisk frihed. Bogen udkom september 2011 og er tekstet på dansk og engelsk.

Fremstillingen af billedtæppet er omdrejningspunktet i Lars-Henrik Olsens roman Dværgen fra Normandiet fra 1988.

Dansk oversættelse af den latinske tekst

Oversættelsen er ordret, for at vise enkeltheden i den latinske tekst.

SceneTekst[4]Oversættelse[5]Bildede
1.EDWARD[US][6] REXKong Edvard
2.UBI HAROLD DUX ANGLORUM ET SUI MILITES EQUITANT AD BOSHAM ECCLESIA[M]Hvor Harald, englændernes jarl og hans følge rider til Bosham kirke.[7]
4.HIC HAROLD MARE NAVIGAVITHer sejlede Harald på havet
5.ET VELIS VENTO PLENIS VENIT IN TERRA WIDONIS COMITISog kom for fulde sejl til grev Guys land[8]
6.HAROLDHarald
Detaljer i høyere oppløsning
7.HIC APPREHENDIT WIDO HAROLDU[M]Her pågriber Guy Harald
8.ET DUXIT EUM AD BELREM ET IBI EUM TENUITog fører ham til Beaurain[9] og holder ham der.
9.UBI HAROLD ET[10] WIDO PARABOLANTHvor Harald og Guy forhandler
10.UBI NUNTII WILLELMI DUCIS VENERUNT AD WIDONE[M]Hvor hertug Vilhelms udsendinge kommer til Guy
TUROLDTurold
11.NUNTII WILLELMIVilhelms udsendinge
12.HIC VENIT NUNTIUS AD WILGELMUM DUCEMher kommer gesandten til hertug Vilhelm
13.HIC WIDO ADDUXIT HAROLDUM AD WILGELMUM NORMANNORUM DUCEMGuy fører Harald til normannernes hertug, Vilhelm
14.HIC DUX WILGELM CUM HAROLDO VENIT AD PALATIU[M] SUU[M]Her kommer hertug Vilhelm til sit palads sammen med Harald
15.UBI UNUS CLERICUS ET AELFGYVAHvor en klerk og Ælfgyva...[11]
Detaljer i høyere oppløsning
16.HIC WILLEM[US] DUX ET EXERCITUS EIUS VENERUNT AD MONTE[M] MICHAELISHer ankommer hertug Vilhelm og hans hær tilMont-Saint-Michel
17.ET HIC TRANSIERUNT FLUMEN COSNONISog her krydser de floden Cuesnon.[12]
Detaljer i højere opløsning
HIC HAROLD DUX TRAHEBAT EOS DE ARENAHarald jarl trækker dem op af sandet.
18.ET VENERUNT AD DOL ET CONAN FUGA VERTITDe ankommer Dol[13] og Conan[14] flygter
Detaljer i højere opløsning
REDNESRennes
19.HIC MILITES WILLELMI DUCIS PUGNANT CONTRA DINANTESHer kæmper hertug Vilhelms soldater mod dinantinerne,
20.ET CUNAN CLAVES PORREXITog Conan overgiver nøglerne.
21.HIC WILLELM[US] DEDIT ARMA HAROLDOHer giver Vilhelm Harald våben
22.HIC[15] WILLELM[US] VENIT BAGIASHer kommer Vilhelm til Bayeux
23.UBI HAROLD SACRAMENTUM FECIT WILLELMO DUCIhvor Harald sværger troskabsed til hertug Vilhelm
24.HIC HAROLD DUX REVERSUS EST AD ANGLICAM TERRAMHer er Harald jarl rejst tilbage til engelsk jord
25.ET VENIT AD EDWARDU[M] REGE[M]og kommer til kong Edvard
26.HIC PORTATUR CORPUS EADWARDI REGIS AD ECCLESIAM S[AN]C[T]I PETRI AP[OSTO]LIHer bæres kong Edvard til St. Peter Apostelens kirke[16]
27.HIC EADWARDUS REX IN LECTO ALLOQUIT FIDELESHer taler kong Edvard i sengen til sine nærmeste.
Detaljer i højere opløsning
28.ET HIC DEFUNCTUS ESTog her er han død
29.HIC DEDERUNT HAROLDO CORONA[M] REGISHer giver de kongekronen til Harald
30.HIC RESIDET HAROLD REX ANGLORUMHer sidder Harald, anglernes konge.
Detaljer i højere opløsning
31.STIGANT ARCHIEP[ISCOPU]SÆrkebiskop Stigand
32.ISTI MIRANT[UR] STELLA[M]Her beundres stjernen
33.HAROLDHarald
34.HIC NAVIS ANGLICA VENIT IN TERRAM WILLELMI DUCISHer kommer et engelsk skib til hertug Vilhelms land
35.HIC WILLELM[US] DUX JUSSIT NAVES [A]EDIFICAREHer giver hertug Vilhelm ordre til bygning af skibe
36.HIC TRAHUNT NAVES AD MAREHer trækker de skibene ned til havet
37.ISTI PORTANT ARMAS AD NAVES ET HIC TRAHUNT CARRUM CUM VINO ET ARMISDe bærer våben til skibene og her trækker de en kærre med vin og våben
38.HIC WILLELM[US] DUX IN MAGNO NAVIGIO MARE TRANSIVIT ET VENIT AD PEVENESAEHer krydser hertug Vilhelm havet i et stort skib og kommer til Pevensey[17]
39.HIC EXEUNT CABALLI DE NAVIBUSHer går hestene fra borde
40.ET HIC MILITES FESTINAVERUNT HESTINGA UT CIBUM RAPERENTURog her skyndte soldaterne sig til Hastings for at lægge beslag på mad
Detaljer i højere opløsning
41.HIC EST WADARDHer er Wadard
42.HIC COQUITUR CARO ET HIC MINISTRAVERUNT MINISTRIHer tilberedes kødet og her serverer tjenerne
43.HIC FECERUN[T] PRANDIUMHer laver de morgenmad[18]
HIC EPISCOPUS CIBU[M] ET POTU[M] BENEDICITog her velsigner biskoppen maden og vinen
Detaljer i højere opløsning
44.ODO EP[ISCOPU]S WILLEM[US] ROTBERTOdo biskop, Vilhelm, Robert
45.ISTE JUSSIT UT FOEDERETUR CASTELLUM AT HESTENGAHan gav ordre til at grave en motte ved Hastings
Detaljer i højere opløsning
CEASTRAlejren
46.HIC NUNTIATUM EST WILLELM[O] DE HAROLD[O]Her modtager Vilhelm nyheden om Harald
47.HIC DOMUS INCENDITURHer bliver huset sat i brand
48.HIC MILITES EXIERUNT DE HESTENGA ET VENERUNT AD PR[O]ELIUM CONTRA HAROLDUM REGE[M]Her forlader soldaterne Hastings og kommer til slaget mod kong Harald
Detaljer i høyere oppløsning
49.HIC WILLELM[US] DUX INTERROGAT VITAL[EM] SI VIDISSET HAROLDI EXERCITU[M]Her spørger hertug Vilhelm Vital om han har set Haralds hær
50.ISTE NUNTIAT HAROLDUM REGE[M] DE EXERCITU WILLELMI DUCISHan fortæller kong Harald om hertug Vilhelms hær
51.HIC WILLELM[US] DUX ALLOQUITUR SUIS MILITIBUS UT PREPAREN[T] SE VIRILITER ET SAPIENTER AD PR[O]ELIUM CONTRA ANGLORUM EXERCITU[M]Her formaner hertug Vilhelm sine soldater til at forberede sig mandigt og klogt til slaget mod anglernes hær
52.HIC CECIDERUNT LEWINE ET GYRD FRATRES HAROLDI REGISHer faldt Leofwine og Gyrth, kong Haralds brødre
53.HIC CECIDERUNT SIMUL ANGLI ET FRANCI IN PR[O]ELIOHer falder engelske og franske samtidigt i slaget
Detaljer i højere opløsning
54.HIC ODO EP[ISCOPU]S BACULU[M] TENENS CONFORTAT PUEROSHer opmuntrer Odo biskop med sin stav knægtene
55.HIC EST WILLEL[MUS] DUXHer er hertug Vilhelm
56.E[USTA]TIUSEustace
Detaljer i højere opløsning
HIC FRANCI PUGNANT ET CECIDERUNT QUI ERANT CUM HAROLDOHer kæmper franskmændene og dræber dem som var med Harald
57.HIC HAROLD REX INTERFECTUS ESTHer er kong Harald dræbt
Detaljer i højere opløsning
58.ET FUGA VERTERUNT ANGLIog englænderne tager flugten
Detaljer i højere opløsning

Noter

Se også

Kilder

  • Mogens Rud, Bayeux Tapetet og slaget ved Hastings 1066, Christian Ejlers' Forlag, 1996. ISBN 87-7241-704-8.
  • Susanne Thea, "Parafrase over Bayeux Tapetet – Paraphrase of the Bauyeux Tapestry", oversat til engelsk af Hans Henrik Sorgenfrey. Forlaget JA ISBN 978-87-994447-0-0

Eksterne henvisninger


0°42′01″V / 49.27436°N 0.70029°V / 49.27436; -0.70029