Dorotheenstadt

Dorotheenstadt er afgrænset i vest af Großer Tiergarten, i nord af floden Spree, i nordøst af Kupfergraben (en del af Spree-kanalsystemet), i øst af Hinter dem Gießhaus og Oberwallstraße og i syd af Behrenstraße.

I 1670 gav kurfyrste Frederik Vilhelm den Store af Brandburg-Preussen en gave til sin anden kone, Sophie Dorothea fra Huset Glücksburg, en ejendom i Cölln, som var placeret ved bymuren der omfattede Berlin og Großer Tiergarten. En ny bydel, oprindeligt kaldet Neustadt, blev anlagt i henhold til et strengt rektangulært gadenet^[1] planlagt af Joachim Ernst Blesendorf, tilsynsmand for befæstninger og anlæg,^[2][3] mellem Georgenstraße i nord og Schadowstraße i syd. Neustadt modtog stadsrettigheder i 1674^[4] og blev omdøbt til Dorotheenstadt i Sophie Dorotheas ære i 1681, selvom udtrykket var i brug tidligere.

I 1709 blev Dorotheenstadt forenet med de to byer Berlin og Cölln og de to andre 'nye byer' Friedrichswerder og Friedrichstadt til at danne den 'kongelige hovedstads og residensby' Berlin.^[5] I løbet af det 18. århundrede, blev bydelen udvidet til Spree i nord og Tiergarten i vest. Oprindeligt var de nye byer oprindeligt tiltænkt beboelse, bygget af sten i 2 eller 3 etagers højde, men i anden halvdel af 1800-tallet erstattede store regerings- og forretningsbygninger dem. Den østlige del af Dorotheenstadt, nær museerne, udviklede sig til et akademisk område, herunder med Berlin Universitet (nu Humboldt Universitet) og Berlins Statsbibliotek.^[6] Efter opførelsen af Berlin Stadtbahn i 1880 voksede et pulserende bycentrum op omkring Friedrichstraße-stationen ved siden af det eftertragtede og elegante kvarter Unter den Linden. Befolkningen faldt fra 20.144 i 1867 til 11.492 i 1910, da området blev mindre boligorienteret.^[7] I 1920, med oprettelsen af Stor-Berlin, blev Dorotheenstadt indarbejdet i den nyoprettede bydel Mitte.

Efter omfattende ødelæggelse i 2. verdenskrig og optagelsen af Mitte i den sovjetiske sektor i det opdelte Berlin (det senere Østberlin), blev mange historiske bygninger, blandt andet Humboldt-universitetet, Berlins Staatsoper og Alte Bibliothek genopbygget under DDR. SidenTysklands genforening i 1990 er den vestlige del af Dorotheenstadt omkring Pariser Platz også blevet genopbygget.

• Pariser Platz
  • Brandenburger Tor
  • USA's ambassade
  • Akademie der Künste
  • Frankrigs ambassade, Berlin
• Wilhelmstraße
  • Marschallbrücke
  • Jakob-Kaiser-Haus
  • Storbritanniens ambassade, Berlin
• Unter den Linden
  • Ruslands ambassade, Berlin
  • Komische Oper
  • Humboldt Universitet
  • Staatsbibliothek
  • Alte Bibliothek
  • Bebelplatz
  • Berlins Staatsoper
  • Statue af Frederik den Store af Preussen
  • Neue Wache
• Friedrichstraße
  • Weidendammer Brücke
  • Admiralspalast
  • Friedrichstraße station
  • Checkpoint Charlie Museum

• Jens Gerlach, en østtysk digter, skrev en samling af digte kaldet Dorotheenstädtische Monologe (Berlin: Aufbau, 1972)

52°31′07″N 13°23′18″Ø / 52.5186°N 13.3883°Ø / 52.5186; 13.3883