Dværgmåge

Dværgmågen (Hydrocoloeus minutus) er en fugleart i familien mågefugle, der især er udbredt i det nordøstlige Europa og Asien. Den forekommer ved lavvandede søer med rørsump og på sumpede enge med tuer. Dværgmågen er verdens mindste måge med et vingefang på omkring 74 centimeter. Den ligner hættemågen, men kendes blandt andet på at være tydeligt mindre og have vinger med gråsort underside.

Dværgmåge
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)[1]

Kritisk truet  (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenCharadriiformes
(Mågevadefugle)
FamilieLaridae (Mågefugle)
UnderfamilieLarinae (Måger)
SlægtHydrocoloeus
ArtH. minutus
Videnskabeligt artsnavn
Hydrocoloeus minutus
(Pallas, 1776)
Kort
Omtrentlig udbredelse              Sommer          Vinter
Omtrentlig udbredelse

            Sommer          Vinter

Synonymer
Larus minutus
Hjælp til læsning af taksobokse

Arten er den eneste i slægten Hydrocoloeus.

Ynglefugl og trækgæst i Danmark

Dværgmågen har været mere eller mindre regelmæssig ynglefugl i Danmark i 1900-tallet, men yngler nu meget uregelmæssigt. Den fandtes ynglende med to par i 2011. Et vigtigt ynglested var indtil 1980 Vejlerne i Nordjylland.

Arten træffes som fåtallig trækgæst i den sydlige del af Danmark. Det er fugle, der trækker fra Østersøområdet for at overvintre langs Vesteuropas og Nordafrikas kyster.

Kilder og henvisninger

Hydrocoloeus minutus
Taksonidentifikatorer