Forholdets natur
Forholdets natur er en retskilde;[1][2] omend en meget omstridt[3] og kritiseret retskilde[4] og den lavest rangerende retskilde.[5] Ikke alle jurister anvender termen, og modstandere af at anvende begrebet finder, at forholdets natur har et uklart indhold.[3]
Forholdets natur er nævnt i enkelte bestemmelser i retsplejeloven;[6] bl.a. i §§ 207 og 210.[7]
Forholdets natur omfatter løse betragtninger af bl.a. afvejning af modstående hensyn samt evt. rimelighedsbetragtninger.[8]
Retskildens indhold
Forholdets natur kan også betegnes som juridisk sund fornuft,[9] eller rimelighed[10][11] eller retstradition[2] eller friere overvejelser om retlige principper.[12] Forholdets natur er et udtryk for at inddrage retsfølgens[13] konsekvenser[14] i overvejelser om domsafsigelse,[15] altså reale hensyn.[16] Anders Sandøe Ørsted henviste ofte til forholdets natur.[17]
To bøger i den juridiske litteratur finder begrebet Forholdets natur sigende
Ifølge Carsten Munk-Hansen består forholdets natur i at træffe en juridisk afgørelse, som angår et tilfælde, der ikke lader sig løse med skrevne retskilder, som love og retspraksis; ligeledes er såvel retsgrundsætninger og retssædvaner tavse om den juridiske problemstilling. I så fald anvender dommeren forholdets natur (også kaldet reale hensyn) for at nå frem til en afgørelse. I anvendelsen af forholdets natur indgår et retligt skøn og en afvejning af forskellige modstående hensyn. Det tungestvejende hensyn danner grundlag for den mest rimelige afgørelse.[18] Peter Mortensens bog Sikkerhed i fast ejendom anvender også begrebet forholdets natur i betydning afvejning.[19]
Forholdets natur i forvaltningsret
I dag anvendes begrebet forholdets natur især indenfor forvaltningsret.[20] Ifølge professor Karsten Revsbech m. fl. er forholdets natur væsentligt for udvikling af forvaltningsretlige retsgrundsætninger.[13] Forholdets natur udgør kommunalfuldmagtens retlige grundlag.[21]
Se også
Litteratur
- siderne 172 - 173 i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
- siderne 57 - 61 i Jens Evald: At tænke juridisk – juridisk metode for begyndere. 3. udgave. 2005. Nyt Juridisk Forlag. ISBN 87-7673-010-7
- Jens Evald: Juridisk teori, metode og videnskab. 2. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-3842-0
- Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret – Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
- Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret – Sagsbehandling. 2019. 8. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3603-7
- Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1; især siderne 23 - 24
- siderne 77 - 78 i Carsten Munk-Hansen: Den juridiske løsning – introduktion til juridisk metode. 2. udgave. 2021. Djøf Forlag. ISBN 9788757451924
- Peter Mortensen: Sikkerhed i fast ejendom. 2022. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-993236-8-5
Referencer
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |