Frode Nør Christensen
Frode Nør Christensen (født 9. oktober 1948 i Mindstrup i Hvejsel Sogn) er en tidligere dansk politiker der var folketingsmedlem fra 1981 til 1991 for partiet Centrum-Demokraterne. Han var trafikminister fra 1986 til 1988 og medlem af Europa-Parlamentet fra 1989 til 1994.[1]
| Frode Nør Christensen | |
|---|---|
| Medlem af Europa-Parlamentet | |
| Embedsperiode 25. juli 1989 – 18. juli 1994 | |
| Valgkreds | Danmark |
| Trafikminister | |
| Embedsperiode 14. august 1986 – 3. juni 1988 | |
| Del af | Regeringen Poul Schlüter I og II |
| Foregående | Arne Melchior |
| Efterfulgt af | H.P. Clausen |
| Medlem af Folketinget | |
| Embedsperiode 8. december 1981 – 2. oktober 1991 | |
| Efterfulgt af | Svend Aage Jensen |
| Valgkreds | Ringkøbing Amtskreds |
| Personlige detaljer | |
| Født | 9. oktober 1948 (75 år) Mindstrup, Danmark |
| Politisk parti | Centrum-Demokraterne |
| Andre politiske tilhørsforhold | Det Europæiske Folkepartis Gruppe |
| Links | |
| Biografi på folketinget.dk | |
| Biografi på europarl.eu | |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Christensen blev født i 1948 i Mindstrup nord for Vejle som søn af gårdejer Søren Christian Christensen og assistent Magda Nør Christensen. Han gik i folkeskole i Mindstrup og Tørring 1955-1963 og blev handelsuddannet i Hovedstadens Brugsforening 1964-1967 og tog handelseksamen på Vejle Handelsskole i 1967. Fra 1968 til 1970 var han sergent i Flyvevåbnet, hvorefter han vendte tilbage til Hovedstadens Brugsforening hvor han var førsteekspedient 1970-1971. Christensen blev ansat i politiet i 1971 og var politiassistent. Han var køreprøvesagkyndig fra 1979.[1]
I 1979 blev Christensen folketingskandidat for Centrum-Demokraterne (CD) i Holstebrokredsen. Han blev valgt første gang til Folketinget ved folketingsvalget 8. december 1981. Han var gruppeformand for Centrum-Demokraterne og formand for Folketingets forsvarsudvalg 1984-1986.[1] I 1986 efterfulgte han Arne Melchior som trafikminister i Regeringen Poul Schlüter I og fortsatte til CD forlod Regeringen Poul Schlüter II i 1988 (den officielle titel var "minister for offentlige arbejder" i perioden 1986-1987).[2] Han stod som trafikminister i 1987 bag forslaget til oprettelse af Storebæltsforbindelsen[3][4] og er også kendt som idemanden bag DSB's intercitytog med uniformerede børneguider for uledsagede børn hver fredag og søndag.[4]
Christensen blev valgt til Europa-Parlamentet ved Europa-Parlamentsvalget 1989 i Danmark og var medlem frem til 1994. I parlamentet tilsluttede han sig Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Den Kristelig-Demokratiske Gruppe).[5] Han fortsatte samtidig i Folketinget frem til 2. oktober 1991 hvor han nedlagde sit folketingsmandat,[1] der blev overtaget af Svend Aage Jensen.[6]
Senere meldte Christensen sig ud af CD og forsøgte forgæves at blive opstillet til Folketinget for Det Konservative Folkeparti.[7] Medlemskabet hos De Konservative var kortvarigt, og han blev derefter partiløs.[4]
Efter at være i Europa-Parlamentet vendte Christensen tilbage til sit arbejde som politiassistent, men måtte opgive det fordi han lider af Ménières sygdom med voldsomme svimmelhedsanfald. Han blev i stedet parkeringsvagt i Holstebro, men måtte også forlade det job på af sin sygdom og søgte invalidepension.[4][7] Invaliditetsgraden blev af læger fastsat til mindst 66 %, men pensionen blev først tildelt ud fra et skøn på 50 %'s arbejdsevne. Efter en retssag mod Den Sociale Ankestyrelse som blev afgjort i 2000, blev det anerkendt at han har en méngrad på 66 %.[8]
Christensen boede i 2004 i Hodsager Sogn øst for Holstebro og blev det år valgt til meningshedsrådet i sognet på den grundtvigske fællesliste.[9] Han bor nu (rapporteret pr. 2008 og 2018) i Jelling sammen med sin veninde Marianne.[4][8]
Referencer
 | Spire Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |