Harlev

Mere end tre fjerdedele af byens indbyggere hører til Framlev Sogn. Resten – i den sydøstlige del af byen – hører til Harlev Sogn. Framlev Kirke ligger i den gamle landsby Framlev, der er vokset sammen med Harlev og kun adskilles fra den af motorvejen. Harlev Kirke ligger i landsbyen Gammel Harlev 1½ km sydøst for byen.

• Næshøjskolen har 561 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. Der er 250 børn i SFO'en.^[2]
• Tæt ved skolen ligger Næshøjhallen og Harlev Bibliotek.
• Byen har to dagligvareforretninger, bageri og lægehus.
• Området repræsenteres af Harlev Fællesråd, stiftet 1991.

Harlev hørte til Skanderborg Rytterdistrikt og blev udskiftet i 1784.

Harlev Stationsby

Der blev anlagt en station på Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (1902-56) midt mellem landsbyerne Harlev og Framlev, 1½ km fra hver. Stationen lå på åben mark med højst fem gårde og huse indenfor en radius af 3-400 m. Stationsbygningen var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck.

I 1904 beskrives (Gammel) Harlev således: "Harlev (1365: Hathleff) med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1868, Plads for 24 Lemmer) og Jærnbanest. (paa H.-Mark);"^[3] Framlev beskrives endnu kortere: "Framlev med Kirke og Skole;"^[4] Målebordsbladet fra 1800-tallet viser desuden en smedje i begge landsbyer, og målebordsbladet fra 1900-tallet viser desuden et forsamlingshus i begge landsbyer og et vandværk i Harlev.

Omkring stationen viser målebordsbladet fra 1900-tallet kun bageriet fra 1904 og mejeriet fra 1909, og der er endnu ikke anført et bynavn. Men Harlev Stationsby havde 119 indbyggere i 1921, og der var kommet forsamlingshus fra 1905, to købmandsforretninger, slagterbutik, afholdsrestaurant, forskole fra 1912 og brugsforening fra 1917. På stationen blev der anlagt et nyt sidespor i 1905, og et privat pakhus blev opført i 1911.

Væksten fortsatte i banens tid, mens mange andre stationsbyer stagnerede, fordi jernbanen fik hård konkurrence fra den opblomstrende landevejstrafik. Her var Harlev begunstiget af at ligge tæt på krydset mellem landevejene Aarhus-Silkeborg og Stilling-Randers. I 1955 havde stationsbyen 221 indbyggere, men den største byvækst kom efter banens tid med parcelhuse i 1960'erne og blandede boligbebyggelser i perioden siden 1990.

Efter nedlæggelsen af banen kom stationsbyen til at hedde Harlev. Kirkelandsbyen Harlev, hvor udviklingen var gået i stå, kom til at hedde Gammel Harlev.

Stationsbygningen, der er bevaret på Vestervej 14, huser i dag byens spejderkorps.^[5] Fra Rødlundvænget kan man gå på banetracéet til Lillering Skov.

Genforeningssten

I Byparken med front ud mod Næshøjvej står en sten til minde om Genforeningen i 1920.^[6]

Kommunalreform 1970

Harlev-Framlev sognekommune blev indlemmet i Aarhus Kommune ved kommunalreformen i 1970. Dette lokalsamfund, der foruden Harlev og Framlev bl.a. omfattede landsbyerne Lillering, Snåstrup, Labing og Hørslev, havde 4.695 indbyggere 1.april 2014, 3586 i Framlev Sogn og 1109 i Harlev Sogn.^[7] Man kan stadig se navnet Harlev-Framlev brugt om den tidligere sognekommunes område eller om selve byen, da den som nævnt ligger i begge sogne.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Harlev
• Asger Christiansen: Hammelbanen, bane bøger 1996, s. 111 f.
• Harlev Fællesråd – med liste over byens forretninger, institutioner og foreninger
• SDFE kortviser: Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971 Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine