Folketingsvalget 1973

(Omdirigeret fra Jordskredsvalget)

Folketingsvalget den 4. december 1973 var det 54. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark. Valget kaldes hyppigt ved tilnavnet "Jordskredsvalget", sommetider også “protestvalget”, grundet dets permanente følger for det politiske system i Danmark, der hidtil hovedsageligt fungerede som et firpartisystem. Tre nye partier - Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti - drog fordel af massiv vælgervandring og blev repræsenteret i Folketinget, medens de fire gamle partier tilsammen mistede 54 mandater, og mere end en tredjedel af folketingsmedlemmerne blev udskiftet. Desuden kom Kommunisterne og Retsforbundet, der havde været ude af Folketinget siden 1960, ind igen. Det foregående valg fandt sted den 21. september 1971.

Folketingsvalget 1973
Danmark
← 19714. december 1973
(Folketingsmedlemmer valgt i 1973)
1975 →

Der stemmes om 179 pladser i Folketinget:
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne
90 mandater for et flertal

PartiLeder%Valgt±
SocialdemokratietAnker Jørgensen 25,6% 46 -24
FremskridtspartietMogens Glistrup 15,9% 28 Nyt
VenstrePoul Hartling 12,3% 22 -8
Det Radikale VenstreHilmar Baunsgaard 11,2% 20 -7
Det Konservative FolkepartiErik Ninn-Hansen 9,2% 16 -15
Centrum-DemokraterneErhard Jakobsen 7,8% 14 Nyt
Socialistisk FolkepartiSigurd Ømann 6,0% 11 -6
Kristeligt FolkepartiJacob Christensen 4,0% 7 +7
Danmarks Kommunistiske PartiKnud Jespersen 3,6% 6 +6
Danmarks RetsforbundIb Christensen 2,9% 5 +5
VenstresocialisterneKollektiv ledelse 1,5% 0 0
Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Mandaternes fordeling efter amts- og storkredse
Siddende Statsminister Ny Statsminister
Anker Jørgensen
Socialdemokratiet
Poul Hartling
Venstre

De store bevægelser i stemmeafgivningen kom bl.a. som en reaktion på stigende skatter som følge af mange ansættelser i det offentlige, indførelsen af fri abort, legalisering af billedporno, og en mangel på tillid til de gamle partiers politikere.[1]

Efter valget dannede Poul Hartling den 19. december Regeringen Poul Hartling, der sad indtil den 13. februar 1975.

Valgresultat

Resultat i Danmark
PartiStemmer%Mandater+/–
Socialdemokratiet783.14525,6546 24
Fremskridtspartiet485.28915,8928NYT
Venstre374.28312,2622 8
Radikale Venstre343.11711,2420 7
Det Konservative Folkeparti279.3919,1516 15
Centrum-Demokraterne236.7847,7614NYT
Socialistisk Folkeparti183.5226,0111 6
Kristeligt Folkeparti123.5734,057 7
Danmarks Kommunistiske Parti110.7153,636 6
     Retsforbundet87.9042,885 5
     Venstresocialisterne44.8431,470
Udenfor partierne6370,020
I alt3.053.203100,001750
Gyldige stemmer3.053.20399,44
Ugyldige/blanke stemmer17.0500,56
Stemmer i alt3.070.253100,00
Stemmeberettigede/valgdeltagelse3.460.73788,72
Kilde: [1]

Personlige stemmer

Følgende kandidater fik flest personlige stemmer:[2]

  1. Erhard Jakobsen (M): 29.086
  2. Mogens Glistrup (Z): 22.160
  3. Hilmar Baunsgaard (B): 19.407
  4. Poul Nyboe Andersen (V): 16.897
  5. Anker Jørgensen (A): 15.783
  6. Svend Auken (A): 11.694
  7. Poul Schlüter (C): 11.207
  8. Kjeld Olesen (A): 11.021
  9. Orla Møller (A): 10.974
  10. Ivar Nørgaard (A): 10.397

Se også

Noter