DBU København

(Omdirigeret fra Københavns Boldspil-Union)

DBU København (stiftet 29. april 1903, indtil 1. februar 2011 Københavns Boldspil-Union) er en lokalunion for fodboldklubber i København, der er ansvarlige for administration og udvikling af fodbold for både mænd og kvinder på alle niveauer i deres område. DBU København er medlem af DBU Bredde under Dansk Boldspil-Union (DBU) og Danmarks Idræts-Forbund (DIF). Administrationen har til huse ved SvanemølleanlæggetØsterbro efter tidligere at have holdt til i Parken.[1] Klubber beliggende i Københavns, Frederiksberg, Gentofte, Tårnby og Dragør kommuner kan optages som medlem af DBU København. Af historiske årsager er enkelte ældre klubber fra andre kommuner (Boldklubben Rødovre og Hvidovre IF) også medlemmer.[1] Pr. 2024 består lokalunionen af 165 klubber med 56.129 medlemmer, heriblandt Kjøbenhavns Boldklub (KB), der både er landets ældste fodboldklub og den næststørste målt på antal medlemmer.[2].

DBU Københavns logo siden februar 2011.
DBU Københavns administrationsbygning, der deles med et af medlemmerne, B93.

DBU København er interesseorganisation for mange af de største fodboldklubber i Danmark målt på antal medlemmer - bl.a. BK Skjold, Nørrebro United, FB, FA 2000, HIK Fodbold og B.93.

Referencer

Eksterne henvisninger