Kongeloven

Danmarks forfatning under enevælden

Kongeloven, Lex Regia, var Danmarks forfatning under enevælden.[1] Kongeloven er dateret den 14. november 1665 (men blev offentliggjort i 1709).[2] Den fastsatte den kongelige arvefølge og formaliserede kongens enevældige magt (jura majestatis). Et eksemplar af kongeloven lå på alteret under samtlige salvinger under enevælden.[3]

Kongeloven
Dansk lovgivning
År:1665
Datoer
Vedtaget:14-11-1665
Stadfæstet:14-11-1665
Offentliggjort:1709
Status: Se artiklen
Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg slot.

Loven affattedes af kongelig kammersekretær Peter Schumacher (1671 adlet Griffenfeld) i 1665 og den er delvis inspireret af fiskal Søren Hansen Kornerups forslag til en arvefølgelov. Loven var kun kendt i en snæver kreds af højtstående embedsmænd, indtil den ved Christian 5.s tronbestigelse i 1670 oplæstes i Statsrådet; Kongeloven blev først offentliggjort i 1709.[4]

Kongeloven gør kun en eneste indskrænkning i kongens suverænitet: Han kan ikke reducere sin uindskrænkede magt.[5] Der er ikke paragraffer i Kongeloven, som i stedet bestod af 40 artikler.[6] Kongeloven var inddelt i syv hovedafsnit.[7]

Stadigt gældende

Kongeloven blev i de fleste henseender ophævet ved epilogen til Grundloven af 1849.[8] Hvorimod Kongelovens arveregler først blev ændret ved Tronfølgeloven af 31. juli 1853.[9]

To af lovens artikler er gældende: art. 21, der kræver den udøvende magts tilladelse til prinser og prinsessers udrejse og ægteskab; og art. 25, der giver dem ret til at undsige sig rettergang og vidnesbyrd ved de almindelige domstole.[9]

Se også

Referencer

Eksterne henvisninger