Kongeloven
Kongeloven, Lex Regia, var Danmarks forfatning under enevælden.[1] Kongeloven er dateret den 14. november 1665 (men blev offentliggjort i 1709).[2] Den fastsatte den kongelige arvefølge og formaliserede kongens enevældige magt (jura majestatis). Et eksemplar af kongeloven lå på alteret under samtlige salvinger under enevælden.[3]
| Kongeloven | |
|---|---|
 | |
| Dansk lovgivning | |
| År: | 1665 |
| Datoer | |
| Vedtaget: | 14-11-1665 |
| Stadfæstet: | 14-11-1665 |
| Offentliggjort: | 1709 |
| Status: Se artiklen | |
Loven affattedes af kongelig kammersekretær Peter Schumacher (1671 adlet Griffenfeld) i 1665 og den er delvis inspireret af fiskal Søren Hansen Kornerups forslag til en arvefølgelov. Loven var kun kendt i en snæver kreds af højtstående embedsmænd, indtil den ved Christian 5.s tronbestigelse i 1670 oplæstes i Statsrådet; Kongeloven blev først offentliggjort i 1709.[4]
Kongeloven gør kun en eneste indskrænkning i kongens suverænitet: Han kan ikke reducere sin uindskrænkede magt.[5] Der er ikke paragraffer i Kongeloven, som i stedet bestod af 40 artikler.[6] Kongeloven var inddelt i syv hovedafsnit.[7]
Stadigt gældende
Kongeloven blev i de fleste henseender ophævet ved epilogen til Grundloven af 1849.[8] Hvorimod Kongelovens arveregler først blev ændret ved Tronfølgeloven af 31. juli 1853.[9]
To af lovens artikler er gældende: art. 21, der kræver den udøvende magts tilladelse til prinser og prinsessers udrejse og ægteskab; og art. 25, der giver dem ret til at undsige sig rettergang og vidnesbyrd ved de almindelige domstole.[9]
Se også
Referencer
Eksterne henvisninger
- Kongeloven i sin fulde længde på Danmarkshistorien.dk
- Svar på spørgsmål i Folketingets retsudvalg om fortsat gyldighed af dele af Kongeloven og forholdet til tronfølgeloven fra 1953
- Lidt information om Kongelovens udgivelseshistorie
- Kongeloven - Lex Regia på Retsinformation
- Kongeloven af 1665 er gengivet på siderne 1 - 16 i i Jens Himmelstrup (1932): Danske Forfatningslove. J. H. Schultz Forlag (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog); også Grundloven af 1849 og 1866 og 1915 og 1920 er gengivet i Jens Himmelstrup (1932): Danske Forfatningslove på siderne 53 - 155.