Lone Langballe

dansk politiker

Lone Vase Langballe[1] (født 30. september 1970[2]) er en dansk politiker fra Dansk Folkeparti. Hun er medlem af regionsrådet i Region Midtjylland og tidligere byrådsmedlem i Viborg Kommune.

Politisk karriere

Langballe blev indvalgt i både Viborg Byråd og Regionsrådet i Region Midtjylland i 2013 og blev genvalgt til begge råd i 2017.[3] Hun var med at sikre at Ulrik Wilbek blev borgmester i Viborg efter kommunalvalget i 2017,[3] og konstitueringsaftalen sikrere hende selv posten som 2. viceborgmester.[4] Hun var medlem af Danske Regioners bestyrelse i perioden 2018-2022 og formand for Danske Regioners udvalg for sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde.[5]

Hun blev ikke genvalgt til Viborg Byråd i 2021, da Dansk Folkeparti ikke fik nok stemmer til blive repræsenteret. Hun blev genvalgt til regionsrådet, men Dansk Folkeparti gik tilbage fra 3 mandater til 1 mandat.[6]

Lone Langballe er Dansk Folkepartis folketingskandidat i Viborg Vestkredsen i Vestjyllands Storkreds ved næste folketingsvalg.[2] Hun stillede op til Europa-Parlamensvalget 2019 for at støtte sit parti, men uden egentligt ønske om blive valgt.[7]

Lone Langballe var medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse indtil 2019.[8] Hun er Dansk Folkepartis udpegede medlem af Europa-Nævnet.[1]

Erhvervsliv og privat

Langballe er uddannet sygeplejerske fra VIA University College i Viborg i 2008[9] og har læst teologi.[3] Hun opsagde sit arbejde som sygeplejerske for at koncentrere sig om det politiske arbejde efter at være valgt til både byråd og regionsråd i 2013.[3]

Lone Langballe er gift med sognepræst og tidligere folketingsmedlem Christian Langballe (Dansk Folkeparti). Parret har tre børn.[10] Hun bor i Foulum i Viborg Kommune.[11]

Valghistorie

Referencer