Matt Besler

amerikansk fodboldspiller

Matthew Scott Besler (født d. 11. februar 1987) er en amerikansk tidligere professionel fodboldspiller, som spillede som forsvarsspiller i sin karriere.

Matt Besler
Besler med Sporting KC i 2019
Personlig information
Fulde navnMatthew Scott Besler
Født11. februar 1987 (37 år)
Overland Park, Kansas, USA
Højde183 cm
PositionForsvarsspiller
Ungdom
2005–2008University of Notre Dame
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2009–2020Sporting Kansas City294(3)
2021Austin FC20(0)
Landshold
2006USA U/201(0)
2013–2017USA47(1)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Klubkarriere

Sporting Kansas City

Besler blev draftet af Kansas City Wizards, senere omdøbt til Sporting Kansas City, ved draften i 2009. Besler etablerede sig hurtigt som en af de bedste forsvarsspillere i ligaen, og blev i 2012 kåret til ligaens bedste forsvarsspiller.[1]

Efter at Jimmy Nielsen var gået på pension, blev Besler valgt som Sporting KC's nye anfører i 2014.[2]

Efter 2020 sæsonen annoncerede Sporting KC, at de ikke ville forlænge Beslers kontrakt, og han forlod dermed klubben. Hans 348 kampe for klubben er flere end nogen anden spiller i klubbens historie.[3]

Austin FC

Besler skiftede i januar 2021 til Austin FC.[4] Besler annoncerede efter 2021 sæsonen, at han gik på pension.[5]

Landshold

Besler debuterede for USA's landshold den 29. januar 2013.[6]

Titler

Sporting Kansas City

  • Lamar Hunt U.S. Open Cup: 3 (2012, 2015, 2017)
  • MLS Cup: 1 (2013)

USA

Individuelle

  • MLS Årets forsvarsspiller: 1 (2012)
  • MLS Årets hold: 2 (2012, 2013)
  • MLS All-Star: 4 (2011, 2013, 2014, 2015)

Kilder

Eksterne henvisninger