Sabellianisme

Sammenskrivningsforslag Artiklen Modalisme er foreslået føjet ind i Sabellianisme. (Siden januar 2017)  Diskutér forslaget

Sabellianisme eller modalistisk monarkianismeer et kætteri i den gamle kirke,hvis ophavsmand Sabellius (Sabellio)udgives for at være, men som i sin første formvistnok er ældre.

Sabellius (fl. ca. 215) var sandsynligvisfødt i Libyen. Han kom til Rom i begyndelsenaf 3. århundrede og samlede mange disciple om sig; menda han viste sig at være en konsekventmonarkianer, angreb Hippolyt ham, og biskoppen, Kallistos (Callistus 1. / Kallistos I. / lat. Calixtus, pave 217-222)udstødte ham af menigheden, menSabellius samlede et ret stort parti om sig ogblev ikke svar skyldig.Især Kallistos, somhverken var ortodoks eller særlig fast i sineanskuelser, blev stærkt medtaget af Sabellius.

Sabellianisme går ud på, at det er den samme person,som er Fader, Søn og Helligånd, ikkesamtidig .ganske vist, men i forskellige stadier.Først åbenbarede Guddommen sig i Faderensfremtrædelsesform som skaber og lovgiver, nemligindtil den gamle pagts slutning, dernæst iSønnens som genløser, indtil himmelfarten, ogendelig i Åndens som levendegøreren oglivsgiveren i den derefter følgende tid og nu stadig.

I virkeligheden fører Sabellius kun Praxeas’patripassianisme videre ud. Beviserne for lærensrigtighed søgte Sabellius i forskellige apokryfer,navnlig i Ægypterevangeliet. Sabellianisme bredte sig fraRom videre ud i kristenheden, blandt andet til Libyen,hvor den blev angrebet af Dionysius af Alexandria (død 265), ogendnu i 4. århundrede træffes sabellianere,men senere gik læren over i andre kætteriereller forsvandt. Sabellius selv og hanspersonlige oplevelser er ganske indhyllede i uklareberetninger.

Sabellianismen blev fordømt som kætteri i 261og efter en genopblomstring af bevægelsen endnu en gangpå synoden i Konstantinopel 381^[1]

Litteratur anvendt af A.Th. Jørgensen i Salmonsen:

Adolf von Harnack: Dogmengeschichte, bd. I

Fredrik Nielsen: Haandbog i Kirkens Historie, første bind: "Oldkirken". København, 1885

Se også

• Monarkianisme – Trinitarisme – Antitrinitarisme