Skyderiet i Utrecht 2019

Skyderiet i Utrecht 2019 foregik den 18. marts, hvor fire personer blev dræbt og yderligere syv blev såret under et skyderi i en sporvogn i Utrecht, Holland. En af de dræbte blev i første omgang såret, men døde 10 dage senere på hospitalet som følge af sine skader.[1]

Skyderiet i Utrecht 2019
Sporvognen efter angrebet.
Sted for skyderiet
Tid og sted
Sted24 Oktoberplein, Utrecht, Holland
Koordinater52°04′51″N 5°05′29″Ø / 52.0808°N 5.0914°Ø / 52.0808; 5.0914 5°05′29″Ø / 52.0808°N 5.0914°Ø / 52.0808; 5.0914
Dato18. marts 2019
Tidspunkt10:45
TidszoneCET
Overblik
MålCivile
AngrebstypeMasseskyderi
Døde4
Sårede6
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

En 37-årig tyrkisk mand blev arresteret senere den efterfølgende dag efter en større politiindsats.[1][2] Han blev dømt for mord med terrorisme som formål, og han fik en livstidsdom.[3][4][5]

Angrebet

Klokken cirka 10:45 CET foregik et skyderi på en sporvogn tæt på 24 Oktoberplein-knudepunktet i Utrecht.[6] Gerningsmanden flygtede i en bil, hvilket førte politiet på en menneskejagt, der varede det meste af dagen.[7] Politiet endte med at arrestere en 37-årig mand, der er født i Tyrkiet.[8][9][10] I tillæg hertil blev der foretaget yderligere to arrestationer i forbindelse med skyderiet.[11] I forbindelse med angrebet ledte politiet ledte også efter en rød Renault Clio , der senere blev fundet og konfiskeret.[12][13]

En af kvinderne der blev skudt kan have været målet på grund af "familiære årsager" og da andre passagerer forsøgte at hjælpe hende, blev de også ramt.[14]

Referencer