Slaget ved Poltava

Slaget ved Poltava blev et vendepunkt i den store nordiske krig. Den 8. juli (ns, den 27. juni gs) 1709 (gs) under Den Store Nordiske Krig blev den svenske hær, anført af Karl XII, angrebet af den russiske hær ved Poltava i det nuværende Ukraine, som på den tid var en del af Rusland. Den forgangne vinter havde været hård ved begge styrker, men især svenskerne havde mærket til frosten, og således var kun ca. halvdelen af de svenske soldater beredte til kamp.

Slaget ved Poltava
Del af Den Store Nordiske Krig
Slaget ved Poltava - Peter den Store et udsnit af den store mosaik af Mikhail Lomonosov
Dato 8. juli 1709 Sted Poltava, det østlige Ukraine Resultat Afgørende russisk sejr
Parter
Sverige	Rusland
Ledere
Feltmarskal Carl Gustaf Rehnskiöld	Zar Peter den Store
Styrke
17.000 tropper angribende 8.000 belejrende Poltava	42.000 45.000 tropper 72 kanoner
Tab
6.900 dræbte eller sårede 2.800 fanger	1.345 dræbte 3.200 sårede

Da Karl XII var blevet skadet, måtte feltmarskal Rehnskiöld overtage ledelsen af slaget. Svenskerne, der var i undertal, blev slået, men kong Karl nåede at flygte over Dnepr-floden og ind i Moldavien, som var kontrolleret af det Osmanniske Rige.