Viborg Håndbold Klub

dansk kvindehåndboldklub fra Viborg
(Omdirigeret fra Viborg HK)

Viborg Håndbold Klub er en dansk håndboldklub fra Viborg, som spiller sine hjemmekampe i BioCirc Arena. Klubbens hold spiller i Damehåndboldligaen og den danske pokalturnering.

Viborg HK
Klubdetaljer
Fulde navnViborg Håndbold Klub
Grundlagt19 Marts 1936
(som Idrætsklubben Viborg)
ForbundDansk Håndbold (lokalunion: JHF kreds 4)
HjemmebaneBioCirc Arena
ViborgDanmark
(kapacitet: Ca. 2300,  1883 sæder)
Adm. direktørJens Steffensen
Hjemmesidewww.vhk.dk
FanklubVHK Fanklub
Damer - Holddetaljer
CheftrænerJakob Vestergaard
Ass. trænerSusanne Munk Wilbek
Liga 2023-24Kvindeligaen 2023-24
Liga 2022-23Kvindeligaen 2022-23, 5. plads 
Største bedrifter:
NationaltDanmarksturnering
1 Guld – 1994, 1995, 1996, 1997,
1999, 2000, 2001, 2002, 2004,
2006, 2008, 2009, 2010, 2014
Pokalturnering
1 Guld – 1993, 1994, 1996, 2003,
2006, 2007, 2008, 2010, 2011, 2013
Super Cup
1 Guld – 2011, 2021
InternationaltChampions League
1 Guld – 2006, 2009, 2010
2 Sølv – 1997, 2001
EHF Cup
1 Guld – 1994, 1998, 2004
EHF Cup Winners' Cup
1 Guld - 2014
Herrer - Holddetaljer
Største bedrifter:
NationaltDanmarksturnering
2 Sølv – 2007
3 Bronze 2000
Pokalturnering
1 Guld – 2000
2 Sølv – 2002, 2006, 2007, 2008
InternationaltChampions League
Gruppe-spil – 2007
EHF Cup
1/8 finale – 2006
Herrer - Spilledragter
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemme
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Damer - Spilledragter
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemme
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks sidst opdateret: 2. april 2022.

Kvindeholdet er et af de absolut mest succesrige i både dansk- og europæisk håndboldhistorie med 14 mesterskaber (rekord), 10 pokaltitler (2. mest vindende hold efter FIF) og 8 europæiske mesterskaber, heriblandt tre titler i EHF Champions League. (Bedste danske resultat, og fjerde mest succesfulde hold).

De bar, efter den anden sejr i træk i EHF Champions League 2010, titlen som det bedste kvindelige klubhåndboldhold i verden, 2009-2010. De havde samme ære i sæsonen 2005-2006.

Historie

Foreningen blev stiftet d. 19. marts 1936 under navnet Idrætsklubben Viborg, da de 35 medlemmer dyrkede både håndbold, svømning, gymnastik eller atletik. I 1939 blev foreningen dog omdøbt til Håndboldklubben Viborg og senere Viborg Håndboldklub, da håndbold havde den langt største tilslutning og interesse. Spilledragten var dengang røde trøjer, blå bukser og hvide sko, som dog i 1941 blev ændret til grønne trøje og hvide bukser. Og klubben har specielt på kvindesiden været utroligt succesfuld igennem det sidste årti, og er Danmarks eneste børsnoterede håndboldklub. Man skulle dog helt hen til sæsonen 1988/89, før man for første gang kom op i den bedste række med kvindeholdet. Holdet, der rykkede op, havde Ulrik Wilbek som træner og spillere som bl.a. Anja Andersen og Susanne Munk Lauritsen.

Kvinder

Siden da har klubben været en magtfaktor i dansk kvindehåndbold med 14 mesterskaber, hvor det første kom i 1993/94, og kun 2 gange har de været udenfor top 3. Med det 13 danske mesterskab 22. maj 2010 med sejr over Randers HK i sammenlagt to kampe, overtog Viborg rekorden fra FIF som værende det hold med flest vundet danske mesterskaber. De er p.t sammen med HG Håndbold fra den danske herrehåndboldliga det mest vindende hold nogensinde i dansk mesterskabs sammenhæng i Dansk Håndbolds Historie. Viborg HK er sammen med FIF og GOG det eneste hold der har formået at vinde det danske mesterskab fire gange i træk, og det eneste hold der formået at gøre det to gange.[1] Udover disse resultater og rekorder har de også som det eneste hold, udover Slagelse DT, formået at gå igennem den hjemmelige liga, uden pointtab. Det gjorde de i sæsonen 2008/2009, og er det eneste hold der nogensinde har vundet 28 kampe i træk [2] Samtidig har de også vundet flere titler i de europæiske turneringer med sejrene i Champions League 20. maj 2006, 16. maj 2009 og 15. maj 2010 som højdepunkterne.

Med sejren i EHF Champions League i maj 2010 rykkede Viborg forbi Slagelse DT som værende den mest succesfulde danske kvindehåndboldklub i international sammenhæng nogensinde, i kraft af deres sølvmedaljer i EHF Champions League i henholdsvis 1997 og 2001. Sammenlagt er Viborg HK (pr. 2022) den femtemest succesfulde håndboldklub i kvindernes EHF Champions League, med tre guldmedaljer og to sølvmedaljer, hvor de kun er overgået af serbiske RK Radnicki Belgrade med tre guldmedaljer og fire sølvmedaljer, østrigske Hypo Niederösterreich med otte guldmedaljer og fem sølvmedaljer, ungarske Győri Audi ETO KC med fem guldmedaljer og tre sølvmedaljer, samt Spartak Kiev med hele tretten guldmedaljer og to sølvmedaljer.

I 2004 blev klubben indehaver af rekorden for flest vundne EHF Cup-mesterskaber med tre titler, da de dette år vandt deres tredje trofæ. Den rekord holder de fortsat, pr. 2022.

Ulrik Wilbek var om nogen manden bagved Viborg HK's entré på den store håndbold scene

Den 30. maj 2009 kulminerede den hidtil bedste sæson for Viborg HK´s damer.[3] På denne dag vandt klubben sit tolvte danske mesterskab. Dermed havde de som det første danske hold vundet alle tre store turneringer i samme sæson ("The Real Treble"): Pokalfinalen, Champions League og Danmarksmesterskabet.[2]

Den 21. oktober 2010, skulle holdet vinde med 9 overskydende mål over russiske Dinamo Volgograd, for at avancere fra EHF Champions League gruppespillet. De vandt med 7 overskydende mål, og fik derfor ikke mulighed for at forsvare Champions League-titelen i sæsonen 2010/2011.[4]

Viborg HK's damehold præsterede i sæsonen 2013/2014 at vinde ”The Treble”, som bestod af den nationale turnering, den nationale pokalturnering, samt Cup Winners' Cup. Sidstnævnte turnering beskrives af mange som den anden sværeste at vinde, eftersom at deltagere der ryger ud i Champions League, Viborg HK var et af de hold, herefter bliver parret med hinanden, samt de kvalificerede til EHF Cup Winners' Cup.

Efter de mange succesrige år i verdenstoppen nedgradede klubben spillerbudget- og materiale, eftersom klubbens økonomi var svigtende, og man potentielt var i fare for konkursbegæring.[5] Det kom som resultat ovenpå en sæson hvor man havde fyret cheftræner Christian Dalmose, efter spillertruppens egen ønske og at en række nøglespillere og stjerne var skadesplaget.[6] Selskabet bag Viborg HK valgte i juni 2015 at sælge klubbens aktiver til et nyt selskab, under navnet New Beginning Viborg HK ApS.[7] Derudover missede holdet DM-finalen og kunne dermed ikke forsvare sin forrige titel.[8]

Nuværende cheftræner Jakob Vestergaard.

Klubben fik dog genetableret sig både økonomisk og sportsligt. Klubben havde hentet Allan Heine ind som ny cheftræner, hvilket resulterede i at de efterfølgende igen stod i DM-semifinalerne, med et langt mindre spillerbudget. Klubben endte i alle de efterfølgende sæsoner på en samlet fjerdeplads i Damehåndboldligaen frem til 2018, hvor man sikrede sig klubbens første medalje i fire år i form af bronze.[9] I sæsonerne 2017-18 og 2018-19, havde klubben også kvalificeret sig til semfinalerne EHF Cuppen, men røg dog ud begge gange mod først norske Vipers Kristiansand og senere ungarske Siófok KC.[10] I september 2018 præsenterede klubben den tidligere succestræner Jakob Vestergaard som ny cheftræner, efter fyringen af Allan Heine.[11] Han var i 00'erne med til at føre klubben til to ud af deres i alt tre Champions League-titler i 2009 og 2010.[12]

Klubben meddelte i februar 2019, at man igen var i alvorlige økonomiske problemer og i reel fare for lukning, hvis klubben ikke fik tilført kapital.[13] I april samme år lykkedes det dog sikre overlevelse endnu en gang, efter man fik styrket sin egenkapital med 4-5 millioner kroner, med hjælp fra sponsorer, samarbejdspartnere, private, fans og følgere.[14][15]

Frem til 2021 spillede holdet sig frem til DM-finalen, for første gang i 7 år. Det skete efter to semifinalesejre over Herning-Ikast Håndbold.[16] I finalerne blev man dog slået at storfavoritterne fra Odense Håndbold, i to omgange.[17] Det lykkedes dem dog, at revanchere ved at vinde Super Cuppen i august samme år mod selvsamme Odense Håndbold, hvilket var deres første titel i 7 år.[18]

Klubben nåede hele vejen til finalen EHF European League i 2021/22-sæsonen. Dog tabte midtjyderne til den tyske topklub SG BBM Bietigheim, med hele 31-20.[19] Viborg afholdte desuden Final 4-stævnet i Vibocold Arena i Viborg.[20]

Herrer

På herresiden skulle der gå lidt længere tid, inden klubben fik kæmpet sig op i den bedste række. Først i sæsonen 1998/99 lykkedes det at sikre oprykningen. Holdet har da heller ikke opnået samme succes som kvinderne, men i 2007 fik holdet med sølvmedaljer sit hidtil bedste resultat. Som et led i at løse klubbens økonomiske problemer i de senere år har Viborg HK søgt at etablere et samarbejde med Skive fH på herresiden, så holdet skulle spille hovedparten af sine kampe i Skive. Store lokale protester i Viborg fik dog parterne til at trække følehornene til sig igen. I stedet prøvede klubben at markedsføre herrerne mere selvstændigt med et mere råt look på farver og annoncer.

Disse ting er ikke rigtig lykkedes, og i foråret 2009 meddelte klubben, at man fra sæsonen 2009/10 vil neddrosle herreholdet markant. Dette skyldes, at herreholdet isoleret set har et minus på ca. 4 millioner kr, hvilket tærer hårdt på indtjeningen fra kvindeholdet.[21][22]

Efter sæsonen 2012/13 valgte Viborg HK at trække sit herrehold fra ligaen. De blev således rykket ned i 2. division.[23]

Resultater

Kvinder

Viborg HK spillere med DM-pokalen, efter 29-21 sejren over Aalborg DH den 30. maj 2009.
Henriette Mikkelsen med DM-pokalen i 2009.
Lene Lund Nielsen spillede i klubben fra 2005 til 2010.
Grit Jurack anses for at være en af klubbens største profiler gennem tiden.
  • 1991: DM-sølv
  • 1993: DM-sølv
  • 1994: DM-guld, Pokalvinder, EHF Cup-guld
  • 1995: DM-guld, Pokalvinder
  • 1996: DM-guld,
  • 1997: DM-guld, Champions League-sølv, Pokalvinder
  • 1998: DM-sølv
  • 1999: DM-guld, EHF Cup-Guld
  • 2000: DM-guld
  • 2001: DM-guld, Champions League sølv
  • 2002: DM-guld
  • 2003: DM-guld, Pokalvinder
  • 2004: DM-guld, EHF Cup-guld, Pokalvinder
  • 2005: DM-sølv
  • 2006: DM-guld, Champions League-guld, vinder af EHF Super Cup
  • 2007: DM-sølv, Pokalvinder
  • 2008: DM-guld, Pokalvinder
  • 2009: DM-guld, Champions League-guld, Pokalvinder
  • 2010: DM-guld, Champions League-guld
  • 2011: DM-bronze, Pokalvinder, Super Cup Vinder
  • 2012: DM-sølv, EHF Cup Winners' Cup-sølv, Pokalvinder
  • 2013: DM-bronze
  • 2014: DM-guld, pokalvinder, EHF Cup Winners' Cup-guld
  • 2018: DM-bronze, semifinale i EHF Cup
  • 2019: Semifinale i EHF Cup
  • 2020: DM-bronze
  • 2021: DM-sølv, Super Cup Vinder
  • 2022: Sølv i EHF European League

Herrer

Spillertruppen 2023/24

Tyske Anja Althaus spillede for klubben i fem sæsoner.
Rikke Skov er den spiller, som har været længst tid i klubben. Efter 18 sæsoner i klubben, fik hun også sit spillernummer 2 fredet, så ingen andre klubspiller kan bære det.
Nr.NavnNationalitetFødselsdatoPositionI klubben siden
1Mathilde Juncker 3. marts 1993 (31 år)Målvogter2022
3Alberte Simonsen 8. november 1999 (24 år)Stregspiller2023
5Marielle Martinsen 14. februar 1995 (29 år)Playmaker2023
8Julie Holm 27. september 2000 (23 år)Højre back2023
9Laura Borg Thestrup 21. februar 2004 (20 år)Venstre back2023
12Ida Marie Kaysen 12. april 2004 (20 år)Målvogter2023
13Claudia Rompen 27. januar 1997 (27 år)Målvogter2023
13Laura Holm Andersen 20. juni 2002 (21 år)Højre fløj2021
14Camilla Degn 19. december 1997 (26 år)Venstre fløj2023
15Karen Klokker 15. februar 2002 (22 år)Stregspiller2022
18Christina Pedersen 26. marts 2001 (23 år)Playmaker2022
19Sara Hald 4. juni 1996 (27 år)Stregspiller2021
21Signe Vetter Laursen 23. september 2003 (20 år)Venstre back2021
24Charité Mumbongo 14. marts 2002 (22 år)Venstre back2022
25Maria Fisker 3. oktober 1990 (33 år)Venstre fløj2019
56Thilde Frandsen 24. oktober 2002 (21 år)Højre fløj2016
62Louise Søndergaard 12. december 1999 (24 år)Højre back2023
77Jana Mittún 24. november 2003 (20 år)Playmaker2023
94Katarzyna Portasinska 25. oktober 1995 (28 år)Højre fløj2023

Medarbejdere

RolleNavn
Cheftræner Ole Bitsch
Assistenttræner Susanne Munk Wilbek
Holdleder Liss Kristensen
Fysioterapeut Morten Vanggaard Nielsen
Fysioterapeut Sofie Søndergaard Nielsen

Transfers

Tilgange

Sommer 2023

Jana Mittún - Hentet i H71 Thorshavn
Ida Marie Kaysen - Hentet i Gudme HK
Laura Borg Thestrup - Hentet i Skanderborg Håndbold
Alberte Simonsen - Hentet i Ringkøbing Håndbold
Julie Holm - Hentet i Ringkøbing Håndbold
Claudia Rompen - Hentet i HH Elite
Louise Søndergaard - Hentet i Bjerringbro FH
Camilla Degn - Hentet i Randers HK
Marielle Martinsen - Hentet i Aarhus United
Ole Bitsch (Cheftræner) - Hentet i Randers HK
Katarzyna Portasinska - Hentet i MKS Lublin

Afgange

Sommer 2023

Anna Kristensen - Skifter til Team Esbjerg
Jakob Vestergaard (Cheftræner) - Skifter til SG BBM Bietigheim
Ida-Marie Dahl - Skifter til CS Gloria Bistrița-Năsăud
Mathilde Rivas Toft - Skifter til Storhamar Håndball
Tonje Enkerud - Skifter til Storhamar Håndball
Laura Holm - Skifter til Skanderborg Håndbold
Lærke Nolsøe - Skifter til Nykøbing Falster Håndboldklub
Emilie Hovden - Skifter til Győri Audi ETO KC
Moa Högdahl - Skifter til Nykøbing Falster Håndboldklub

Tidligere spillere

Kvinder

Herrer

Arena

Viborg Stadionhal

Olympiske guldvindere

Her følger en oversigt over de spillere, der har vundet OL-guld som Viborg-spillere:

Cheftrænere gennem tiden

Direktører

  • Peter Cassøe (2002-2013)
  • Jan Buhr (2013-2014)
  • Nikolai Norup (2014-2015)
  • Henrik Dahl (2015-2019)
  • Jørgen Hansen (2019-2022)
  • Jens Steffensen (2022-2022)

Noter

Eksterne henvisninger