Wikipedia:Flertydige titler

Denne side betragtes som en norm på Wikipedia – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdigt at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.
Genveje:
WP:FLT
WP:Flertydig

Flertydige titler er navne, der kan bruges om flere forskellige emner, som det kan være nødvendigt at skelne imellem. Det kan også dække over emner, der egentlig hedder noget forskelligt men kaldes det samme, eller hvor stavemåde eller udtale minder så meget om hinanden, at de kan forveksles.

Rent praktisk håndteres det ofte ved hjælp af såkaldte flertydig-sider, der henviser til alle de relevante artikler, og ved at nogle af eller alle artiklerne får en uddybende parentes efter navnet. Desuden skal alle berørte links henvise til de rigtige artikler.

Uddybende artikel: Wikipedia:Navngivning

Som udgangspunkt gælder, at artikler på dansk Wikipedia skal have det navn, som de fleste dansktalende vil finde naturligt. Indenfor en række fagområder findes der desuden forskellige retningslinjer. Derudover har mange emner et officielt navn, der kan benyttes, for eksempel Slagelse Kommune til forskel fra byen Slagelse. I andre tilfælde kan man benytte alternative eller mere præcise navne for at skelne. Station kan for eksempel være flere forskellige ting alt afhængig af sammenhængen, og det skelnes der så mellem med navne som jernbanestation, brandstation og tv-station.

I nogle tilfælde er navnene imidlertid helt ens, og så kan det blive nødvendigt med uddybende parenteser. Ved mange emner bruges parentesen til at forklare, hvad en given ting er, for eksempel Tiger (kampvogn) og Nål (plantedel). Ved geografiske lokaliteter angives, hvor det pågældende sted ligger, for eksempel Paris (Texas) og Paris (Arkansas). Ved fiktion angives årstal, hvis det er samme type medie, for eksempel Casino Royale (film fra 1967) og Casino Royale (film fra 2006) for to forskellige spillefilm. Ved personer angives vedkommendes profession, for eksempel Johannes Andersen (fodboldspiller). Er der flere med samme navn og profession tilføjes fødselsår, for eksempel Knud Andersen (fodboldspiller, født 1899). Er vedkommende kendt for noget andet end sin profession kan dette dog angives i stedet. Ved historiske emner kan det også være aktuelt at benytte årstal, for eksempel Københavns Rådhus (1728-1795).

Bemærk i øvrigt at parenteser kun skal bruges til at adskille artikler ved flertydighed og ikke som forklaring eller beskrivelse i almindelighed. Er folk i tvivl om, hvad eller hvem et ord eller navn dækker over, må de læse den pågældende artikel. Det kan dog angives på artiklens Wikidata-emne i rubrikken Description, hvorved det vises ved søgning på mobilsiden.

Hovedbetydning kontra andre betydninger

I et register er alle lige, men i praksis gælder, at nogle får mere opmærksomhed end andre. Nogle gange kan det blive så meget, at et givent emne simpelthen er hovedbetydningen, og det man oftest vil forbinde med navnet. I sådanne tilfælde får artiklen om hovedbetydningen navnet uden parenteser. Hovedbetydningen er det, de fleste læsere søger og skal ledes til med det samme uden omvejen via en flertydig-side. Der vil dog selvfølgelig stadig være et mindretal, og de må så henvises til flertydig-siden. For eksempel dækker H.C. Andersen over den verdensberømte forfatter, mens H.C. Andersen (arkitekt) må findes via H.C. Andersen (flertydig).

Der er ikke nogen fast definition af, hvad der kan siges at være hovedbetydning. Det skal være den betydning, man formoder der bliver søgt mest efter, og som er mest notabel. Husk i den forbindelse også, at det, der er hovedbetydning for én selv, ikke nødvendigvis er det for andre.

I visse tilfælde kan der dog gives nogle fingerpeg, om hvad der typisk vil være hovedbetydning. Er noget opkaldt efter noget andet, vil det for eksempel typisk være dette andet, som også kan have lagt navn til meget andet, der er hovedbetydningen. Hvis en kendt person for eksempel har lagt navn til et skib, så er det personen der er hovedbetydningen, ikke skibet. Ved geografiske lokaliteter gælder som regel, at hvis et sted har langt flere indbyggere og/eller besøgende end andre med samme navn, er det den store, der er hovedbetydningen, og tilsvarende ofte for næsten alt der findes der.

I nogle tilfælde har et flertydigt navn en hovedbetydning, men artiklen om den hedder noget andet. I sådanne tilfælde laves der en omdirigering fra hovedbetydningen til artiklen. For eksempel er hovedbetydningen af navnet Godthåb Grønlands hovedstad, men byen kaldes almindeligvis det grønlandske navn Nuuk, så derfor er Godthåb en omdirigering til Nuuk. Andre betydninger af Godthåb må så findes via Godthåb (flertydig).

For det tilfælde at læseren søgte en anden betydning end hovedbetydningen, skal artiklen om hovedbetydningen indledes med en topnote. Det gøres med en af skabelonerne i Kategori:Flertydighedsskabeloner.

Kun to betydninger i alt

Hvis der er kun er én anden betydning ud over hovedbetydningen, henvises der direkte til det andet emne i toppen af hovedbetydningens artikel. I den anden artikel kan der tilsvarende henvises til hovedbetydningen, hvis man skønner det. For eksempel er hovedbetydningen af juli måneden. Fra artiklen om denne henvises så til Juli (band) for artiklen om den tyske musikgruppe af samme navn. Fra denne henvises så tilsvarende til artiklen om måneden.

Flertydig-sider

Genveje:
WP:FLTSIDE
WP:FLERSIDE
WP:FLERTYDIGSIDE

Hvis der er mere end én anden betydning ud over hovedbetydningen, skal der oprettes en flertydig-side for det flertydige navn, og henvises til denne fra hovedbetydningens artikel og eventuelt også fra de andre. Flertydig-sidens titel skal være det flertydige navn med tilføjelsen (flertydig) i parentes.

Hvis ingen af betydningerne af det flertydige navn skønnes at være hovedbetydning, skal der oprettes en flertydig-side med det flertydige navn som titel. Der skal ikke omdirigeres til en side med (flertydig) i titlen da det ville være overflødigt. I de enkelte artikler kan der indsættes en henvisning til flertydig-siden, hvis det skønnes.

Eksempler:

Opbygning

Selve flertydig-siden opbygges normalt som en simpel liste med links til de relevante artikler, eventuelt suppleret af korte uddybninger. I bunden af siden indsættes skabelonen {{Flertydig}}, som automatisk tilføjer siden til Kategori:Flertydig. Er der mange links kan der sorteres efter emne, som for eksempel i Prins Christian (flertydig) hvor der skelnes mellem danske prinser, udenlandske prinser og skibe opkaldt efter prinserne.

Det er vigtigt at sørge for at links i andre artikler henviser til de rigtige artikler, og ikke til en flertydig-side. Hvis du er registreret bruger, kan du aktivere følgende gadgets under Indstillinger -> Gadgets -> Navigering og redigering:

  • "Sæt farve på flertydig-links": Giver links til flertydige sider en farve
  • "Rettelse af links til flertydige sider": Giver et link til et værktøj, der giver mulighed for at rette flertydige links. Med vectorudseendet ligger linket i "Mere"-menuen. Med Monobook-udseendet, vises funktionen som en ekstra fane øverst på artiklen.

Generelle navne med specialiserede betydninger

Hvis hovedbetydningen af et navn man påtænker at lave en flertydig-side for (eller som der allerede findes en flertydig-side for), er et generelt begreb eller navn med mange specialiserede betydninger, kan det være bedre at skrive en artikel om det generelle begreb end at lave en flertydig-side med henvisninger til artikler om de specialiserede betydninger. Artiklen skal linke til de forskellige uddybende artikler om delemnerne.

Alternative stavemåder og navne

I nogle tilfælde ligner stavemåden for to eller flere ting hinanden så meget, at de kan forveksles, for eksempel Jakob Hougaard og Jacob Haugaard. Her kan det derfor være nødvendigt at henvise til de andre betydninger i toppen af respektive artikler; dette gøres normalt med skabelonen {{Forveksles}}. Er der oprettet en flertydig-side medtages de også der.

I andre tilfælde gælder, at et emne ganske vist har et officielt navn men ofte kaldes noget andet til daglig. For eksempel er mange kommuner opkaldt efter en bestemt by, men i praksis bruges byens navn ofte om begge dele, selvom kommunen ofte omfatter et større område. Her vil artiklen om byen normalt være hovedbetydning, idet der fra denne så henvises til artiklen om kommunen, hvilket med fordel kan gøres ved hjælp af skabelonen {{Kommuneby}}. Eksempel: Artiklen Helsingør omhandler byen, mens kommunen må findes under Helsingør Kommune.

Se også