Hvad omhandler henvendelsen?
Hvis henvendelsen ikke passer under nogen af de nedenstående punkter kan den sendes til info-da@wikimedia.org
Henvendelser fra pressen
For pressespørgsmål eller interviews vedrørende Wikipedia-projektet kan henvendelser sendes til presse@wikimedia.dk.
For mere information, se Wikipedia:Pressecenter.
Henvendelser vedrørende donationer
Hvis du er interesseret i at donere til Wikipedia, kan du gøre det her. Hvis du har spørgsmål om, hvor dine penge ender henne, hvad vi bruger dem på, eller hvad vores planer er for fremtiden, kan du finde ud af det her. Hvis du har problemer med at donere eller andre spørgsmål, bedes du sende en e-mail til donate@wikimedia.org.
Donationer går via Wikimedia Foundation, som står for indsamlingen, som ikke har Mobilepay og de giver ikke mulighed for fradrag i dansk skat.
Nogen har vandaliseret en artikel
Wikipedia er en wiki, hvilket indebærer at hvem som helst når som helst kan redigere en hvilken som helst artikel. Hvis du opdager en fejl, kan du selv rette den ved at trykke på redigér-knappen og rette det. Hvis du er ny anbefaler vi at du læser introduktionen først.
For at fjerne vandalisme på en hurtig måde, klik historik og vælg en tidligere version ved at klikke på datoen. Klik derefter redigér og gem for at tilbagestille til den tidligere version af artiklen. For mere information om fjernelse af vandalisme, se Hjælp:Genetablering og Wikipedia:Hærværk.
Fortsat vandalisme kan rapporteres på Wikipedia:Anmodning om administratorassistance så hærværksmanden kan blive blokeret.
Der er et problem med en artikel om mig eller nogen jeg repræsenterer
Hvis du har problemer med en artikel om dig selv eller nogen du repræsenterer er der flere måder du kan reagere på:
- Du kan redigere i artiklen. Normalt frarådes det dog stærkt (medmindre ændringerne er rent faktuelle), da andre skribenter vil anse dig for at have en interessekonflikt. Dine ændringer vil ofte blive slettet. (Læg mærke til at alle dine redigeringer vil være frit tilgængelige i al fremtid)
- Du kan kommentere på artiklen på artiklens diskussionsside. Hvis du opretter en konto og signerer dine indlæg vil andre skribenter nemmere kunne vurdere sagen. (Læg mærke til at alle dine redigeringer vil være frit tilgængelige i al fremtid)
- Du kan skrive et indlæg på siden kaldet Nybegynderforum. Siden henvender sig til nybegyndere og folk der normalt ikke redigerer på Wikipedia. Der er mange skribenter der overvåger denne side, og hvis der ingen ordentlig reaktion er på artiklens diskussionsside kan man få hjælp på Nybegynderforummet. (Læg mærke til at alle dine redigeringer vil være frit tilgængelige i al fremtid)
- Du kan kontakte os via e-mail til info-da@wikimedia.org. Henvendelser besvares af en lille gruppe frivillige. Vi kan svare hurtigere hvis du opgiver det nøjagtige navn på den relaterede artikel.
- Problemer løses i første række lokalt på den dansksprogede udgave af Wikipedia. I nogen tilfælde må vi imidlertid henvise videre til Wikimedia Foundation, udgiveren af Wikipedia. Vi er behjælpelige med at formidle kontakt med den rette person.
Ved alvorligere tilfælde er der følgende muligheder:
- Administratorer har mulighed for at skjule versioner af artiklen. Når en artikel bliver ændret bliver den gamle version gemt. Har en skribent skrevet information som du ønsker helt at slette fra gamle versioner (f.eks. navneforbud under retssager, hemmelig adresse, telefonnummer og andet privat information samt injurier og grov chikane) er der således denne mulighed for helt at skjule versioner. Brugere kan så ikke se disse versioner.
- Softwaren som Wikipedia benytter rummer mulighed for at man kan se Internet-adressen på registrerede brugere. Det er kun Wikimedia Foundation og ganske få brugere (de såkaldte checkusers) der kan gøre dette, og altid under hensyn til Wikimedias privatlivspolitik. Normalt benyttes dette kun i forbindelse med mistanke om de såkaldte "sokkedukker".
Bemærk i øvrigt venligst at Wikipedias artikler skal skrives fra et neutralt synspunkt. De skal selv sagt ikke bruges til chikane og plantning af fejlagtige oplysninger, men de skal heller ikke bruges til reklame eller til at pynte på fortiden.
Der er faktafejl i en artikel
Wikipedia er en wiki, hvilket indebærer at hvem som helst når som helst kan redigere en hvilken som helst artikel. Hvis du ser en fejl, kan du bare trykke på redigér-knappen og rette det. Vær venlig at give en redigeringsopsummering før du trykker gem, for eksempel »fjernet fejlagtig information uden referencer«. Angiv gerne et link til en kilde der beviser din rettelse, dette er dog ikke påkrævet.
Hvis du vil diskutere hvordan en artikel kan forbedres, tryk på diskussionsiden for den aktuelle artikel.
En artikel indeholder ophavsretsligt beskyttet materiale uden tilladelse
Wikipedia er en wiki, hvilket indebærer at hvem som helst når som helst kan redigere en hvilken som helst artikel. Hvis du opdager noget forkert, kan du bare trykke på redigér-knappen og rette det. Vær venlig at give en redigeringsopsummering før du trykker gem, for eksempel »fjernet ophavsretslig beskyttet tekst fra information.dk«.
Hvis det er dig selv, eller nogen du repræsenterer, som har ophavsretten til det aktuelle materiale, er det bedst at du kontakter os via e-mail til info-da@wikimedia.org. Henvendelser besvares af en lille gruppe frivillige. Vi kan svare hurtigere hvis du opgiver det nøjagtige navn på den berørte artikel, fil eller billede, og vedlægger dokumentation som underbygger din påstand.
Wikipedia udgives af stiftelsen Wikimedia Foundation, som har hovedsæde i Californien i USA. Du kan kontakte vores officielle repræsentant hvis du foretrækker at sende en formel henvendelse under den amerikanske OCILLA-lov.
International issues
Messages regarding international isssues can be posted on the embassy.