Ferieloven

dansk lov

Ferieloven er en lov der regulerer ferie for en lønmodtager. Loven eksisterer i Danmark og en lignende lov eksisterer i Norge. Den første danske ferielov blev vedtaget i 1938 og gav alle lønmodtagere ret til to ugers ferie.[1]

Ferieloven
Dansk lovgivning
Lang titel:Lov om ferie
Type:Lov
Nummer:60
År:2018
Ressort:Beskæftigelsesministeriet
Datoer
Vedtaget:25. januar 2018
Stadfæstet:30. januar 2018
Offentliggjort:31. januar 2018
Status: Gældende
Lovens gang gennem Folketinget

Den danske ferielov

Den danske ferielov administreres af Styrelsen for Fastholdelse ogRekruttering, som er en del af Beskæftigelsesministeriet, og af en vifte afandre myndigheder, herunder FerieKonto. Loven gælder for de fleste danskelønmodtagere. Loven gælder dog eksempelvis ikke for tjenestemænd. En række aflovens bestemmelser kan fraviges ved kollektiv overenskomst.Den danske lov siger bl.a. at "lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse".

Et karakteristisk træk ved den danske ferielov er, at den skelner mellemoptjening af ferie og afholdelse af ferie. Alle medarbejdere omfattet afferieloven har ret til 25 feriedage (5 ugers ferie), men kun medarbejdere, somhar optjent ferie, har ret til ferie med løn.

Såkaldte feriefridage bliver ikke reguleret i ferieloven men bliver aftalt mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren – enten ved individuel aftale eller ved overenskomst.

Ferieloven bliver ændret fra 2020, hvor der er kommet nye regler for afholdelse af ferie, hvorved der indføres samtidighedsferie.

Relation til EU

Loven i Danmark gennemfører en del af et EU direktiv (93/104/EF) fra 1993, f.eks. artikel 7, hvor der står:

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere faar en aarlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed, i overensstemmelse med de kriterier for opnaaelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis.[2]

Se også

Eksterne henvisninger

Noter