Aleksandr Friedmann
Aleksandr Aleksandrovitj Friedmann (russisk: Алекса́ндр Алекса́ндрович Фри́дман, tr. Aleksándr Aleksándrovitj Frídman; født 16. juni 1888[1] i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 16. september 1925 i Leningrad, Sovjetunionen) var en sovjetisk kosmolog, fysiker og matematiker. Friedmann regnes som en af grundlæggerne af den dynamiske meteorologi.
| Aleksandr Friedmann | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 16. juni 1888  Sankt Petersborg, Rusland |
| Død | 16. september 1925 (37 år) Sankt Petersborg, Rusland |
| Dødsårsag | Plettyfus |
| Gravsted | Smolenskoje kirkegård |
| Far | Aleksandr Fridman |
| Mor | Ludmila Ignatievna Friedmann |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Sankt Petersborgs Gymnasium nr. 2, Fysiks og matematisk fakultet ved Skt. Petersborg Universitet (1906-1910) |
| Beskæftigelse | Fysiker, matematiker, meteorolog, videnskabsmand |
| Fagområde | Teoretisk fysik, dynamisk meteorologi, kosmologi, Aerologi, matematik med flere |
| Arbejdsgiver | Statsuniversitetet i Perm (1918-1920), Sankt Petersborg Statstransportuniversitet (1910-1913), Sankt Petersborgs mineuniversitet (1910-1913), Sankt Petersborgs Statsuniversitet (1920-1925), A.I. Vojejkov geofysisk hovedobservatorium (1920-1925), Vavilov Statsinstitut for optik (1920'erne-1920'erne) |
| Arbejdssted | Statsuniversitetet i Perm |
| Elever | Nikolai Kochin, Ilya Kibel, Vladimir Fok, George Gamow |
| Kendte værker | Friedmanns ligninger, Friedmann–Lemaître–Robertson–Walker mål |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Sankt Vladimirs orden, 4. klasse, Det gyldne sværd for tapperhed, Storkorset af Sankt Georg, 4. klasse, Sankt Vladimirs orden, 4. klasse med sværd og bånd, Sankt Georgsordenen |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Han fik sin kandidatgrad fra Sankt Petersborgs Statsuniversitet i 1910 og arbejdede derefter som lektor, fra 1918 var han professor ved Perms Statsuniversitet. Fra 1913 arbejdede han desuden på det aerologiske observatorium i Pavlovsk, hvor han efter kort tid blev specialist i meteorologi. Han blev i 1920 ansat ved observatoriet i Petrograd. Kort før sin død blev han leder af observatoriet.
Friedmann er særligt kendt for sine værdifulde bidrag til kosmologien, hvoraf flere var baseret på Einsteins almene relativitetsteori. Han udviklede i 1922 en matematisk beskrivelse af universets dynamiske udvikling, som i dag indgår i Big Bang-teorien. Friedmanns teori bygger på antagelser om homogenitet i fordelingen af stof i rummet og kaldes Friedmann-ligningerne.
Han døde af tyfus, blot 37 år gammel.
Noter
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
