Russisk (sprog)
Russisk (russisk: русский язык, tr. russkij jazyk, udtales [rusk ʲ ɪj jɪzɨk]) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan. Det er et uofficielt, men udbredt sprog i Moldova, Letland, Estland og i mindre grad i de øvrige lande, der engang var republikker i Sovjetunionen[22][23]. Russisk hører til den indoeuropæiske sprogfamilie og er et af tre levende Østslaviske sprog. Skriftlige eksempler på Gammel østslavisk sprog er dokumenteret fra 900-tallet og frem.
| Russisk (русский язык tr. russkij jazyk) | ||||
|---|---|---|---|---|
| Talt i: | Rusland, stater fra det tidligere Sovjetunionen (især Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og de Baltiske republikker) , emigrantsamfund rundt omkring i verden, bl.a. i USA, Storbritannien, Tyskland, Israel, Canada, Australien, Latinamerika og Egypten. | |||
| Talere i alt: | 144 mio. (2002)[1] I alt: 220 mio.[2] - 277 mio.[3] (2012, 2010) | |||
| Rang: | 8 (2015)[4] | |||
| Sprogstamme: | Indoeuropæisk Balto-Slavisk Slavisk Østslavisk Russisk | |||
| Skriftsystem: | kyrillisk alfabet | |||
| Officiel status | ||||
| Officielt sprog i: |
| |||
| Reguleret af: | Føderationens videnskabelige institut for det russiske sprog.[5] ved Det russiske videnskabsakademi | |||
| Sprogkoder | ||||
| ISO 639-1: | ru | |||
| ISO 639-2: | rus | |||
| ISO 639-3: | rus | |||
 | ||||
.svg){kind=small}
For alternative betydninger, se Russisk. (Se også artikler, som begynder med Russisk)
Russisk er det geografisk mest udbredte sprog i Eurasien og det mest talte af de slaviske sprog. Det er samtidigt det største modersmål i Europa med 144 millioner modersmålstalende i Rusland, Ukraine og Hviderusland. Russisk er det 8. største modersmål i verden og det sprog der tales af 4. flest[24]. Sproget er et af de seks officielle sprog i FN.
Russisk skelner mellem konsonant fonemer med palatal sekundær artikulation og dem uden, de såkaldte bløde og hårde lyde. Denne sondring er fundet mellem par af næsten alle konsonanter og er en af de mest karakteristiske træk ved sproget. Et andet vigtigt aspekt er en reduktion af tryksvage vokaler. Tryk, som er uforudsigeligt, anføres normalt ikke i ortografien[25], omend en valgfri accent aigu (russisk: знак ударения, tr. znak udarenija) kan anvendes til at markere tryk (såsom at skelne mellem homografiske ord, f.eks замо́к (zamók dansk: ~ lås) og за́мок (zámok dansk: ~ slot), eller angive den korrekte udtale af usædvanlige ord eller navne).
Det russiske skriftsprog anvender det kyrilliske alfabet, som er udviklet fra det græske alfabet.
 | Udtale af russisk Indspilning af FN's menneskerettigheder på russisk. Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
Slægtskab
Nærmeste genetiske slægtninge
Russisk sprogs nærmeste genetiske slægtninge er:
|
Noter:
Skriftsproget
Alfabet
Det russiske alfabet er den mest udbredte version af det kyrilliske alfabet og består af 33 bogstaver.
Følgende tabel gengiver alfabetet, bogstavernes navne (til brug ved stavning), viser IPA-transkriptionen for udtale og den nordiske transalitteration.
| Nr. | Stort | Småt | Navn | IPA | Nordisk translitteration |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 | А | а | а | /a/ | a |
| 2 | Б | б | бэ | /b/ | b |
| 3 | В | в | вэ | /v/ | v |
| 4 | Г | г | гэ | /g/ | g |
| 5 | Д | д | дэ | /d/ | d |
| 6 | Е | е | е | /je/ | e, je |
| 7 | Ё | ё | ё | /jo/ | jo, o |
| 8 | Ж | ж | же | /ʐ/ | zj |
| 9 | З | з | зе | /z/ | z |
| 10 | И | и | и | /i/ | i |
| 11 | Й | й | и краткое | /j/ | j |
| 12 | К | к | ка | /k/ | k |
| 13 | Л | л | эл | /l/ | l |
| 14 | М | м | эм | /m/ | m |
| 15 | Н | н | эн | /n/ | n |
| 16 | О | о | о | /o/ | o |
| 17 | П | п | пэ | /p/ | p |
| 18 | Р | р | эр | /r/ | r |
| 19 | С | с | эс | /s/ | s |
| 20 | Т | т | тэ | /t/ | t |
| 21 | У | у | у | /u/ | u |
| 22 | Ф | ф | эф | /f/ | f |
| 23 | Х | х | ха | /x/ | kh |
| 24 | Ц | ц | цэ | /ʦ/ | ts |
| 25 | Ч | ч | че | /tɕ/ | tj |
| 26 | Ш | ш | ше | /ʂ/ | sj |
| 27 | Щ | щ | ще | /ɕɕ/ | sjtj |
| 28 | Ъ | ъ | твёрдый знак | /—/ | /—/ |
| 29 | Ы | ы | ы | /ɨ/ | y |
| 30 | Ь | ь | мягкий знак | /—/ | /—/ |
| 31 | Э | э | э | /ɛ/ | e |
| 32 | Ю | ю | ю | /ju/ | ju |
| 33 | Я | я | я | /ja/ | ja |
Gamle bogstaver, som er blevet ophævet, omfatter sådanne som <ѣ> /ěː/ eller /e/; <і> og <ѵ> som begge gik over til <и> /i/; <ѳ>, som blev slået sammen med <ф> /f/; <ѫ> som blev slået sammen med <у> /u/; <ѭ>, som blev slået sammen med <ю> /ju/ og <ѧ>/<ѩ>, som ændrede form til <я> /ja/. Tegnene <ъ> og <ь> blev opprindeligt udtalt som ganske korte /ŭ/, /ĭ/.
Ortografi
Russisk retskrivning er relativt morfologisk opbygget (det vil sige, at hovedprincippet er, at hvert enkelt morfem skal skrives på samme vis uanset positionen i ordet). Som i de fleste levende sprog har russisk også en del inkonsekvente og kontroversielle punkter.
Dagens stavemåde følger stort set den store reform i 1918, med den endelige fastsættelse i 1956. En ajourføring foretaget i 1990'erne er blevet negativt modtaget og er ikke formelt blevet godkendt.
Tegnsætningen, som oprindeligt var baseret på byzantinsk græsk skrivestil, blev gennem 1600- og 1700-tallet omformuleret og baseret på modeller for fransk og tysk.
Nogle russiske ord og fraser
| Dansk | Russisk | Udtale |
| dag | день | djenj |
| nat | ночь | notj |
| barn | ребёнок | rjebjónak |
| skole | школа | sjkóla |
| ild | огонь | agónj |
| jeg arbejder | я работаю | ja rabótaju |
| goddag | Добрый день! | Dóbryj djenj! |
| goddag, davs | Здравствуйте! | Zdrávstvujte! |
| hej | Привет! | Privjét! |
| god morgen | Доброе утро. | Dóbroje útra. |
| hvordan har du/De det? | Как дела? | Kak djelá? |
| jeg har det godt, tak | Хорошо, спасибо | Khorosjó, spasíba. |
| ja | да | da |
| nej | нет | njet |
| måske (kan være) | может быть | mózjet bytj |
| tak | спасибо | spasíbo |
| undskyld | извините | izviníte |
| hvad er det? | Что это? | Sjto éta? |
| det er et æble | Это яблоко | Éta jablaka. |
| det er godt | Это хорошо. | Éta harasjó. |
| det er dårligt | Это плохо. | Éta plókha. |
Kasus
Russiske kasus: nominativ, akkusativ, genitiv, dativ, instrumentalis, lokativ samt præpositionalis (disse to smeltet sammen). Af visse ord findes endvidere en vokativ.
Præpositionerne styrer kasus: genitv, dativ, instrumentalis; men én kasus findes i nutiden kun efter præpositioner, og det er lokativ. I ikke-lokativisk brug kaldes den også præpositionalis.
Kilder
Eksterne henvisninger
Der findes også en Wikipedia på russisk.
 | Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |