Amund Helland

Amund Theodor Helland 11. oktober 1846 i Bergen – 15. november 1918) var en norsk geolog og statistisk-topografisk forfatter.

Amund Helland
Personlig information
Født	11. oktober 1846 Bergen, Norge
Død	15. november 1918 (72 år) Christiania, Norge
Gravsted	Vår Frelsers gravlund
Nationalitet	Norsk
Politisk parti	Venstre
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Professor, glasiolog, forfatter, geolog, politiker
Arbejdsgiver	Universitetet i Oslo
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Helland blev student 1864 og mineralogiskKandidat 1868. Aaret i Forvejen var hanblevet Amanuensis ved det metallurgiskeLaboratorium, og 1874 blev han Universitetsstipendiati Geologi. Efter Prof. Sexe’s Afgang 1879foredrog han Bjergbygning ved Univ., ved hvilkethan 1885 blev ekstraordinær Prof. iBjergbygning og Geologi. Fra 1870 berejste han ividenskabelige Øjemed omtrent hele Europa fraNordkap til Grækenland, Spanien ogNordafrika og gennemforskede desuden storeStrækninger af Grønland (1875), Orknø, Shetlands-og Færøerne (1879, i Følge med James Geikie),Island (1881), foruden sit Fødeland paa Krydsog tværs. Hans Iagttagelser og Studier havdei de første Aar navnlig de norske Kobber- ogSvovlkisgruber til Undersøgelsesformaal(»Ertsforekomster i Søndhordland og paa Karmøen«[1871], »Forekomster af Kise i visse Skifere iNorge« [Univ.-Program 1873]); senere vendtehan sig til Udforskningen af Fjordenes ogIndsøernes Dannelse, Brædannelsen, Glacialtidenog Vandreblokkenes Udbredelse overNordeuropa. H. staar i sin geol. Opfattelse de skotskeGeologer af Ramsay’s Skole nærmest. For denorske Geologer stod tidligere Fjordene,Dalene og Indsøerne som Sprækker; H. ser i disseErosionsarbejder først ved Vand, saa vedIsbræer; de løse Aflejringer paa dennordeuropæiske Slette og paa Nordsøens Bund er efterhans Opfattelse den Detritus, som fremkom vedFjordenes Dannelse. Som Mineralog har hanbl.a. særlig studeret isl. Bjergarter og harbl a. paavist Dybbjergarters (Gabbro’s)Forekomst paa Island. Som praktisk Bjergmandhar han udg. en Fremstilling af »KongsbergsSølvværks Drift før og nu« (1885), hvori hantog Ordet for en Udvidelse af Driften, hvadder resulterede i, at han blev Medlem afKommissionen til Udarbejdelse af en Plan forVærkets fremtidige Drift. To store Hovedværker iBjergvæsen foreligger fra hans Haand, nemligHaandbog i Grubedrift (3 bind, 1887) ogNorsk Bergret med Udsigt over andre Landes Bergværkslovgivning (1892), den første samledeFremstilling paa Norsk af denne indvikledeRetsmaterie. I de seneste Aar stillede hansin overordentlige Arbejdskraft til Tjeneste forGeologiens Anvendelse i Jordbruget ogIndustrien ved at give udtømmende Fremstillingeraf Jordbunden i Norge (1892), Tagskifer, heller og veksten (1893), Jordbunden i Jarlsberg og Larviks Amt (1894), Jordbunden i Romsdals Amt (2 bind, 1896), »Lofoten ogVesteraalen« (1897), alle udgivne af Norges geologiskeUndersøgelse. Af hans statistiske Arbejder kanfremhæves hans Beregninger af de norskeSkoves Nedslagsdistrikter og Elvenes Vandføring.Siden 1896 forestod han Udgivelsen ogRedaktionen af det store Værk »Norges Land ogFolk«. Af hans populære Arbejder kannævnes Om Jordklodens Bygning (1878).