Danmarks fodboldlandshold

Den første danske herrefodboldlandskamp blev spillet 19. oktober 1908 under de Olympiske Lege i London. Danmark slog Frankrigs andethold 9-0 i turneringens kvartfinale. Danmark besejrede derpå det franske førstehold med hele 17-1, og den danske angriber Sophus Nielsen scorede 10 mål. Danmark vandt sølv både i 1908 og i 1912.

Det danske landshold bestod i mange år udelukkende af amatørspillere, og de olympiske lege blev hovedfokus i de første mange år, hvor hele nationen i mange år fulgte Gunnar "Nu" Hansens radioreportager fra holdets kampe. Holdet blev også udtaget af en udtagelseskomite. I 1948 vandt Danmark bronze ved OL i London, mens det blev til sølv ved OL i Rom i 1960. VM og EM var uden for holdets rækkevidde, bortset fra EM i1964, hvor holdet som følge af et utroligt lodtrækningsheld kvalificerede sig til slutrunden. I kvalifikationen mødte Danmark efter tur Malta, Albanien og Luxembourg. Slutrunden bestod blot af fire hold, og Danmark var dermed automatisk i semifinalen. Her blev det til nederlag mod Sovjetunionen med 3-0, og i bronzekampen tabte Danmark til Ungarn med 3-1 efter forlænget spilletid.

I 1921 blev Carl "Skomager" Hansen som den første dansker professionel i udlandet, da han skiftede fra Boldklubben 1903 til Rangers FC. Forskellige profiler på de danske OL-hold som fx Jørgen Sørensen og Carl Aage Præst blev ligeledes professionelle i udlandet. Da DBU ikke ville benytte professionelle fodboldspillere på landsholdet, betød det, at en lang række af dansk fodbolds bedste spillere, som fx Harald Nielsen, kun spillede relativt få landskampe, og at landsholdet konstant blev åreladet. Når spillere som Ulrik le Fevre og Johnny Hansen blev gode i den danske første division eller på landsholdet, blev de købt af udenlandske klubber og kunne herefter ikke længere spille for Danmark. Landsholdets resultater var derfor middelmådige frem til 1971, hvor DBU ophævede udelukkelsen af professionelle spillere.

Dette gav i første omgang en forventning om markante forbedringer af landsholdets præstationer, men resultaterne blev i første omgang ikke meget bedre. Fra 1971 og frem til 1984 lykkedes det ikke det danske landshold at kvalificere sig til EM eller VM i fodbold. Generelt brugte de danske professionelle spillere landsholdssamlingerne som hyggelejre på afstand af deres hårde daglige klubtilværelse. Landstræner Kurt Nielsen (1976-79) lagde heller ikke skjul på sin støtte til det sociale samvær på bekostning af resultaterne.

Denne holdning blev ændret, da Sepp Piontek i 1979 blev landstræner. Den tidligere tyske forsvarsspiller indførte den disciplin og vindermentalitet, der længe havde manglet på det danske herrelandshold. Samtidig slog en ny generation af unge spillere som Preben Elkjær, Søren Lerby, Frank Arnesen og senere Michael Laudrup i begyndelsen af 1980'erne igennem på landsholdet. Holdet viste i glimt klasse, bl.a. da Danmark i 1981 besejrede de senere italienske verdensmestre 3-1 i Parken i kvalifikationen til VM i 1982.

Det danske herrefodboldlandshold kvalificerede sig til slutrunden om EM i 1984 ved bl.a. at slå England 1-0. Under slutrunden i Frankrig forbløffede Danmark den internationale fodboldverden med kreativt spil og blev først slået ud i semifinalen. Her tabte Danmark efter straffesparkskonkurrence til Spanien. Holdet blev med ét slag ufatteligt populært i hele Danmark, og publikum strømmede til for at se Danmark spille. Den danske roliganbevægelse blev grundlagt i disse år.

Danmark kvalificerede sig også til VM i Mexico to år senere, og holdets slagsang "Re-Sepp-ten" blev en landeplage. Landsholdet vandt sympati over hele verden ved at vinde sin indledende pulje med maksimumpoint med sejr over Skotland, Uruguay og Vesttyskland. I ottendedelsfinalen gik det dog galt, da holdet tabte 5-1 til Spanien.

EM i 1988 blev afdansningsballet for Danish Dynamite-holdet. Selv om Danmark kvalificerede sig til slutrunden i Vesttyskland, tabte holdet alle sine indledende kampe, og slutrunden blev endestationen for flere af 1980'ernes bærende spillere som Preben Elkjær, Klaus Berggreen, Morten Olsen og Søren Lerby.

I den efterfølgende opbygningsfase missede landsholdet lige akkurat kvalifikationen til VM i 1990, da holdet ude tabte til Rumænien. Også kvalifikationen til EM i 1992 glippede, da holdet sluttede efter Jugoslavien i kvalifikationsgruppen. På grund af krigen i Jugoslavien besluttede det internationale samfund imidlertid at iværksætte en sportslig boykot af Jugoslavien, og Danmark kom med kort varsel med til slutrunden i Sverige som reserve.

Denne sene adgang kom bag på spillere og træner Richard Møller Nielsen, og forventningerne var små. Således udtalte Flemming Povlsen på forhånd ironisk, at han ikke så nogen problemer i at holde 90 minutter: 30 minutter mod hver af modstanderne i den indledende runde!^[1]. Men stik mod alle lave forventninger resulterede slutrunden i Danmarks første internationale titel nogensinde, da holdet blev Europamester ved at slå Tyskland 2-0 i finalen. Peter Schmeichel, Mogens Krogh Brian Laudrup, John "Faxe" Jensen og anfører Lars Olsen var nogle af de spillere fra holdet, der vandt EM 92.

Richard Møller Nielsen stod også i spidsen for det hold, der efterfølgende vandt FIFA Confederations Cup 1995, efter at det ikke var lykkedes for landsholdet at kvalificere sig til VM i USA 1994.Da holdet skulle forsvare EM-titlen ved slutrunden i England i 1996, måtte man tage hjem efter de indledende puljekampe – dog efter at man faktisk havde opnået et samlet puljeresultat som i europamesteråret 1992 med én vundet, én uafgjort og én tabt kamp og samlet med en lige målscore.

Ved VM i 1998 i Frankrig viste det danske landshold med svenskeren Bo Johansson som landstræner, at Danmark stadig havde et godt hold. Her opnåede man det bedste danske VM-resultat nogen sinde, da holdet nåede kvartfinalen. En sejr over Nigeria i ottendedelfinalen gav adgang til kvartfinalen, hvor Danmark efter en medrivende kamp blev besejret 3-2 af Brasilien.

Ved EM i 2000 i Belgien/Holland skuffede Danmark igen, da holdet tabte alle sine indledende kampe med samlet 0-8.

Herefter overtog de to gamle landsholdsanførere Morten Olsen og Michael Laudrup ledelsen af landsholdet som hhv. landstræner og assistenttræner. Det lykkedes at vinde kvalifikation til VM i 2002 i Japan/Sydkorea, og holdet nåede her ottendedelsfinalen ved bl.a. at besejre de regerende verdensmestre fra Frankrig i den indledende pulje. I ottendedelsfinalen tabte holdet dog klart 3-0 til England.

Det lykkedes også Morten Olsens tropper at sikre Danmark en plads ved EM-slutrunden i 2004 i Portugal. Her blev kvartfinalen endestationen, da holdet blev slået 3-0 af Tjekkiet.

Det lykkedes ikke Danmark at kvalificere sig til VM i 2006 i Tyskland, da holdet sluttede på tredjepladsen i kvalifikationspuljen efter Ukraine og Tyrkiet, og holdet måtte også undvære deltagelse i EM i 2008 efter blandt andet at have tabt kampen mod Sverige i Parken på en skrivebordsafgørelse efter en tilskuers indtrængen på banen.

Efter to mislykkede kvalifikationer var kritikken af landsholdet hård, og mange krævede Morten Olsens afgang. Men Dansk Boldspil-Union holdt fast i landstræneren, og under Olsens ledelse kvalificerede Danmark sig til VM 2010, efter en 1-0 sejr over Sverige 10. oktober 2009. Sejrsmålet blev scoret af AGF's Jakob Poulsen i det 79. minut.

Ved VM 2010 var Danmark i gruppe med Japan, Cameroun og Holland. Danmark lagde ud med at tabe 2-0 til Holland, bl.a. på et selvmål af Daniel Agger, da bolden ramte ham i ryggen på vej mod målet. I anden gruppekamp slog Danmark Cameroun 2-1 hvilket muliggjorde videre avancement – kravet var en sejr over Japan, men efter en skuffende præstation tabte Danmark 3-1, og måtte således for første gang se sig elimineret fra en VM-slutrunde allerede i den indledende runde.

I 2012 havde Danmark kvalificeret sig til EM for første gang siden 2004 ved at toppe sin kvalifikations gruppe foran blandt andet Portugal, som danskerne formåede at slå med 2-1 i Parken. Til slutrunden blev Danmark trukket i en svær gruppe bestående af Tyskland, Portugal og Holland. Trods en 1-0 sejr mod Holland i den første kamp og 2 mål scoret mod Portugal i den anden, måtte Danmark se sig slået i de to resterende kampe og endte på 3. Pladsen i deres gruppe.

VM 2014 blev uden dansk deltagelse efter at Danmark endte bag Italien ved kvalifikationen, og da Danmark ikke havde skrabet nok point sammen (10 point) endte de som det værste andenpladshold, og deltog derfor ikke i playoff runden med de otte bedste toer.

Kvalifikationen til EM 2016 endte igen i skuffelse da man sluttede bag Portugal og Albanien hvilket betød at Danmark skulle ud i playoff kamp som blev mod Sverige. Sverige endte med at vinde 4-3 over de to kampe (2-1, 2-2) og Danmark havde derfor ikke nået en slutrunde for anden gang i træk. Efterfølgende stoppede Morten Olsen som landstræner efter 15 år på posten.

DBU ansatte i slutningen af 2015 daværende Malmö FF træner Åge Hereide som landsholdstræner. Den nye æra for dansk landsholdsfodbold fik dog langt fra den perfekte start, især efter nederlag på 1-0 til Montenegro i Parken var der stor kritik af landsholdet og spillestilen, og der var en frygt for en gentagelse af kvalifikationen til EM 16'. Heldigvis begyndte Danmark at spille godt igen, og med en kolossal 4-0 sejr over Polen (gruppens førerhold) og andre gode resultater blev andenpladsen en realitet. Efter sejr i playoff kampen mod Irland med hele 5-1 i Dublin så var Danmark klar til sin første slutrunde i 3 forsøg. til VM 2018 i Rusland fik Danmark en fornuftig gruppe bestående af Frankrig, Peru og Australien. Det blev til en andenplads efter en sejr på 1-0 over Peru, og så to uafgjorte mod australierne (1-1) og franskmændene (0-0). I 1/8 dels finalen ventede Kroatien som man spillede 1-1 med efter ordinær spilletid. Kroatien endte dog med avancementet da de vandt i straffesparks konkurrencen med 3-2.

• Største sejr: 17-1 over Frankrig i London (22. oktober 1908)
• Største nederlag: 0-8 mod Tyskland i Breslau (16. maj 1937)

En Landsholdssang er en sang komponeret eller dedikeret til det danske herre-fodboldhold i forbindelse med et Europamesterskab eller Verdensmesterskab.

Siden Europamesterskabet i fodbold 1984 har Danmarks fodboldlandshold ved hver slutrunde lavet en slagsang også kaldet en Slutrundesang med kendte danske kunstnere. Eneste undtagelse var ved Europamesterskabet i fodbold 1992, hvor man ikke nåede at lave en slagsang pga. den korte responstid. Derfor valgte man Monty Pythons Always look on the bright side of life fra filmen Life of Brian.

Den mest kendte og populære landsholdssang er Re-Sepp-ten, der var slagsang for Danmarks fodboldlandshold ved VM-slutrunden i 1986 i Mexico^[2].^[3]

Slutrundesange:

• EM 1984: Gunnar "Nu" Hansen: Nu Rap (We Are Danish Dynamite)
• VM 1986: Dodo & The Dodos: Re-Sepp-ten
• EM 1988: Rocazino: En for Alle (Alle for En)
• EM 1992: Ingen officiel slagsang ( Monty Python's Always look on the bright side of life blev dog valgt)

• EM 1996: Big Fat Snake: Big Boys in Red & White
• VM 1998: Dodo & The Dodos: Vi vil ha' sejren i land
• EM 2000: Det Brune Punktum: All We Need is Love
• VM 2002: Søren Poppe & Sofie Lassen-Kahlke: Danmarks Drenge
• EM 2004: Birthe Kjær, B-Boys & Safri Duo: Hvor' vi fra?
• VM 2010: Nephew: The Danish Way to Rock
• EM 2012: Nik & Jay: Vi Vandt I Dag
• VM 2018: Thomas Helmig: Hele Danmark Op At Stå
• EM 2020: Alphabeat: Danmarks Dynamite
• VM 2022: Burhan G & The SuperNature: Skulder Ved Skulder

• Danske fodboldlandskampe i 1980'erne

Følgende spillere blev udtaget til den endelige trup ved VM i fodbold 2022 i Qatar.^[4]

Antal kampe og mål er opdateret pr. 30. november 2022

Nummer Position Spiller Fødselsdag/Alder Landskampe Mål Klub 1 1MÅ Kasper Schmeichel (viceanfører) 5. november 1986 (37 år) 99 0 Nice 16 1MÅ Oliver Christensen 22. marts 1999 (25 år) 1 0 ACF Fiorentina 22 1MÅ Frederik Rønnow 4. august 1992 (31 år) 8 0 Union Berlin 2 2FO Joachim Andersen 31. maj 1996 (27 år) 22 0 Crystal Palace 3 2FO Victor Nelsson 14. oktober 1998 (25 år) 8 0 Galatasaray 4 2FO Simon Kjær (anfører) 26. marts 1989 (35 år) 130 5 Milan 5 2FO Joakim Mæhle 20. maj 1997 (26 år) 34 9 VFL Wolfsburg 6 2FO Andreas Christensen 10. april 1996 (28 år) 61 3 Barcelona 13 2FO Rasmus Nissen Kristensen 11. juli 1997 (26 år) 13 0 Leeds United 17 2FO Jens Stryger Larsen 21. februar 1991 (33 år) 49 3 Trabzonspor 18 2FO Daniel Wass 31. maj 1989 (34 år) 44 1 Brøndby 26 2FO Alexander Bah 9. december 1997 (26 år) 6 1 Benfica 7 3MI Mathias Jensen 1. januar 1996 (28 år) 22 1 Brentford 8 3MI Thomas Delaney 3. september 1991 (32 år) 72 7 RSC Anderlecht 10 3MI Christian Eriksen (3. anfører) 14. februar 1992 (32 år) 126 40 Manchester United 15 3MI Christian Nørgaard 10. april 1994 (30 år) 18 1 Brentford 23 3MI Pierre-Emile Højbjerg 5. august 1995 (28 år) 63 5 Tottenham Hotspur 24 3MI Robert Skov 20. maj 1996 (27 år) 12 5 1899 Hoffenheim 25 3MI Jesper Lindstrøm 29. februar 2000 (24 år) 9 1 Eintracht Frankfurt 9 4AN Martin Braithwaite 5. juni 1991 (32 år) 64 10 Espanyol 11 4AN Andreas Skov Olsen 29. december 1999 (24 år) 25 8 Club Brugge 12 4AN Kasper Dolberg 6. oktober 1997 (26 år) 40 11 RSC Anderlecht 14 4AN Mikkel Damsgaard 3. juli 2000 (23 år) 21 4 Brentford 19 4AN Jonas Wind 7. februar 1999 (25 år) 15 5 VfL Wolfsburg 20 4AN Yussuf Poulsen 15. juni 1994 (29 år) 68 11 RB Leipzig 21 4AN Andreas Cornelius 16. marts 1993 (31 år) 44 9 F.C. København Tidligere trupper Landsholdsspillere Uddybende artikel: Danmarks fodboldlandsholdsspillere Flest kampe Oversigten er opdateret til og med 18. oktober 2023 Spillere skrevet med fed er stadige aktive på landsholdet Rangering Navn Kampe Mål Periode 1 Simon Kjær 130 5 2009–nu 2 Peter Schmeichel 129 1 1987–2001 3 Dennis Rommedahl 126 21 2000–2013 Christian Eriksen 126 40 2010–nu 5 Jon Dahl Tomasson 112 52 1997–2010 6 Thomas Helveg 108 2 1994–2007 7 Michael Laudrup 104 37 1982–1998 8 Martin Jørgensen 102 12 1998–2011 Morten Olsen 102 4 1970–1989 10 Thomas Sørensen 101 0 1999–2012 Topscorer Oversigten er opdateret til og med 2. september 2021 Spillere skrevet med fed er stadige aktive på landsholdet Rangering Navn Mål Kampe Gennemsnit Periode 1 Jon Dahl Tomasson 52 112 0,46 1997–2010 Poul "Tist" Nielsen 52 38 1,37 1910–1925 3 Pauli Jørgensen 44 47 0,94 1925–1939 4 Ole Madsen 42 50 0,84 1958–1969 5 Christian Eriksen 40 126 0,31 2010–nu 6 Preben Elkjær Larsen 38 69 0,55 1977–1988 7 Michael Laudrup 37 104 0,36 1982–1998 8 Nicklas Bendtner 30 81 0,37 2006–2018 9 Henning Enoksen 29 54 0,54 1958–1966 10 Ebbe Sand 22 66 0,33 1998–2004 Michael Rohde 22 40 0,55 1915–1931 Landstrænere 1908 – 1910 Charles Williams 1913 – 1918 Axel Andersen Byrval 1920 John Carr 1939 Edward Magner 1940 Sophus "Krølben" Nielsen 1946 J. D. Butler 1948 Axel Bjerregaard / Ove Bøje 1948 Reginald Mountford 1952 Axel Bjerregaard 1956 Alf Young 1956 Lajos Szendrődi 1956 - 1961 Arne Sørensen 1962 – 1966 Poul Petersen 1967 Ernst Netuka og Erik Hansen 1968 – 1969 Henry From og Erik Hansen 1969 Henry From og John Hansen 1970 – 1975 Rudi Strittich 1976 – 1979 Kurt Nielsen 1979 – 1990 Sepp Piontek 1990 – 1996 Richard Møller Nielsen 1996 – 2000 Bo Johansson 2000 – 2015 Morten Olsen 2016 – 2020 Åge Hareide 2018 John "Faxe" Jensen (vikar) 2020 – nuværende Kasper Hjulmand Danmarks placering i de største turneringer Verdensmesterskabet År Værtsland Danmarks placering 1930  Uruguay Deltog ikke 1934 Italien 1938  Frankrig 1950  Brasilien 1954  Schweiz 1958  Sverige Ikke kvalificeret 1962  Chile 1966  England 1970  Mexico 1974  Vesttyskland 1978  Argentina 1982  Spanien 1986  Mexico Ottendedelsfinalist 1990  Italien Ikke kvalificeret 1994  USA 1998  Frankrig Kvartfinalist 2002  Sydkorea &  Japan Ottendedelsfinalist 2006  Tyskland Ikke kvalificeret 2010  Sydafrika Indledende runde 2014  Brasilien Ikke kvalificeret 2018  Rusland Ottendedelsfinalist 2022  Qatar Indledende runde Olympiske lege År Værtsby Danmarks placering 1896 Athen, Grækenland Var ikke på programmet 1900 St. Louis, USA Deltog ikke 1904 Paris, Frankrig Deltog ikke 1906 Athen, Grækenland Guld 1908 London, Storbritannien Sølv 1912 Stockholm, Sverige Sølv 1920 Antwerpen, Belgien Indledende runde 1924 Paris, Frankrig Deltog ikke 1928 Amsterdam, Holland Deltog ikke 1932 Los Angeles, USA Var ikke på programmet 1936 Berlin, Tyskland Deltog ikke 1948 London, Storbritannien Bronze 1952 Helsinki, Finland Kvartfinalist 1956 Melbourne, Australien Deltog ikke 1960 Rom, Italien Sølv 1964 Tokyo, Japan Ikke kvalificeret 1968 Mexico City, Mexico Ikke kvalificeret 1972 München, Vesttyskland Mellemrunden 1976 Montreal, Canada Ikke kvalificeret 1980 Moskva, Sovjetunionen Ikke kvalificeret 1984 Los Angeles, USA Ikke kvalificeret 1988 Seoul, Sydkorea Ikke kvalificeret 1992 Barcelona, Spanien Indledende runde 1996 Atlanta, USA Ikke kvalificeret 2000 Sydney, Australien Ikke kvalificeret 2004 Athen, Grækenland Ikke kvalificeret 2008 Beijing, Kina Ikke kvalificeret 2012 London, Storbritannien Ikke kvalificeret 2016 Rio de Janeiro, Brasilien Kvartfinale 2020 Tokyo, Japan Ikke kvalificeret FIFA Confederations Cup År Værtsland Danmarks placering 1992 Saudi-Arabien Ikke kvalificeret 1995 Saudi-Arabien Guld 1997 Saudi-Arabien Ikke kvalificeret 1999  Mexico Ikke kvalificeret 2001  Sydkorea &  Japan Ikke kvalificeret 2003  Frankrig Ikke kvalificeret 2005  Tyskland Ikke kvalificeret 2009  Sydafrika Ikke kvalificeret 2013  Brasilien Ikke kvalificeret 2017  Rusland Ikke kvalificeret

Landskampsstatistik

Uddybende artikel: Landskampsstatistik for Danmarks fodboldlandshold

Top10 over hvilke lande Danmarks A-landshold har spillet flest gange imod samt de samlede resultater mod disse

Nr.	Hold	Kp.	V	U	N	Mål	P	Kvotient	Status	Seneste kamp
1	Sverige	107	41	20	46	174 - 186	143	?	?	11.11.2020 i Brøndby, venskabs 2-0
2	Norge	88	53	14	21	225 - 105	173	1,966	340,10	06.09.2011 i København, EM-kval. 2-0
3	Finland	60	39	10	10	153 - 58	127	2,153	273,37	15.11.2011 i Esbjerg, venskabs 2-1
4	Holland	30	8	10	12	41 - 58	34	1,133	38,53	09.06.2012 i Kharkiv, EM-slut 1-0
5	Tyskland	30	9	4	17	40 - 57	31	1,033	32,03	06.06.2017 i Brøndby, venskabs 1-1
6	Polen	26	14	3	9	53 - 38	45	?	?	01.09.2017 i København, VM-kval. 4-0
7	Island	25	21	4	0	78 - 15	67	?	?	15.11.2020 i København, NL 2-1
8	Polen	26	14	3	9	53 - 38	45	?	?	01.09.2017 i København, VM-kval. 4-0
9	England	25	7	5	13	29 - 43	26	?	?	14.10.2020 i London, NL 1-0
10	Rumænien	20	8	4	8	37 - 35	27	?	?	08.10.2017 i København, VM-kval 1-1
Rest
Total		797	368	152	275	1468 - 1119	1256	1,575	1979,34

• Status = point * kvotient
• Senest opdateret 09-02-2021

Kilde: http://www.haslund.info/danmark/akovs/oversigt.asp Arkiveret 18. februar 2012 hos Wayback Machine

Slutrundetrupper

Slutrundeslagsange

Siden Europamesterskabet i fodbold 1984 har Danmarks fodboldlandshold ved hver slutrunde lavet en slagsang med kendte danske kunstnere. Eneste undtagelse var ved Europamesterskabet i fodbold 1992, hvor man ikke nåede at lave en slagsang pga. den korte responstid. Derfor valgte man Monty Pythons Always look on the bright side of life fra filmen Life of Brian.

• EM 1984: Gunnar "Nu" Hansen: Nu Rap (We Are Danish Dynamite)
• VM 1986: Dodo & The Dodos: Re-Sepp-ten
• EM 1988: Rocazino: En for Alle (Alle for En)
• EM 1992: Ingen officiel slagsang^[a]
• EM 1996: Big Fat Snake: Big Boys in Red & White
• VM 1998: Dodo & The Dodos: Vi vil ha' sejren i land
• EM 2000: Det Brune Punktum: All We Need is Love
• VM 2002: Søren Poppe & Sofie Lassen-Kahlke: Danmarks Drenge
• EM 2004: Birthe Kjær, B-Boys & Safri Duo: Hvor' vi fra?
• VM 2010: Nephew: The Danish Way to Rock
• EM 2012: Nik & Jay: Vi Vandt I Dag
• VM 2018: Thomas Helmig: Hele Danmark Op At Stå
• EM 2020: Alphabeat: Danmarks Dynamite
• VM 2022: Burhan G & The SuperNature: Skulder Ved Skulder

Se også

• Danske fodboldlandskampe i 1980'erne

Noter

Referencer

Kilder/Eksterne henvisninger

• Dansk Boldspil-Union
• Landstrænere Arkiveret 27. juni 2006 hos Wayback Machine