Basidiesvampe

Agaricomycotina indeholder omkring 20.000 arter, og omkring 98% af disse er i klassen Agaricomycetes, som inkluderer de fleste svampe der er kendt som paddehatte, herunder flere populære spiselige svampe som champignoner og kantareller.^[4] Arter i Agaricomycotina, der ikke er Agaricomycetes, omfatter gelesvampe, visse "gær", øresvampe og andre; disse er samlet som Klasserne Tremellomycetes og Dacrymycetes der bl.a. omfatter bævresvampe og visse typer af "gær"svampe, der kan være sygdomsfremkaldende, fx Cryptococcus (klassen Tremellomycetes). Wallemiomycetes er en tidlig søstergruppe til resten af Agaricomycotina.^[5]

• 
  Broget skørhat (Russula cyanoxantha) (klassen Agaricomycetes); lamelsvamp der danner mykorrhiza med bøg.^[6]
• 
  Gul bævresvamp (Tremella mesenterica) (klassen Dacrymycestes); snylter på Ege-voksskind (en anden svamp)^[7]
• 
  Cryptococcus neoformans (klassen Tremellomycetes); en encellet svamp, der inficerer lunger på patienter med svækket immunforsvar
• 
  Wallemia sebi (klassen Wallemiomycetes) er en encellet gærsvamp, der her danner kolonier på fast medium i en Petriskål.

Pucciniomycotina findes i mange forskellige økologiske nicher og kan leve som parasitter på insekter og svampe, og som orkidémykorrhiza, de er også blevet påvist i jord og vand. De fleste er plantepatogener og kan gøre stor økonomisk skade i jordbruget. Mange Pucciniomycotina er rustsvampe og er placerede i rækken Puccinales (klassen Pucciniomycetes), der indeholder cirka 7800 arter (ca. 90% af gruppen).^[8]

• 
  Rhodotorula mucilaginosa (klassen Microbotryomycetes); en encellet gærsvamp, der lever i mange økosystemer, og her ses danne kolonier på medium i en Petriskål.
• 
  Skvalderkål-tvecellerust (Puccinia aegopodii) (klassen Pucciniomycetes) er en parasit på skvalderkål.^[9]
• 
  Cyphobasidium sp. (klassen Cystobasidiomycetes) parasiterer på Skæglav (Usnea sp.) (billedet).^[10] Lav er en symbiose mellem en svamp (hyppigst en sæksvamp) og en grønalge.

Ustilaginomycotina omfatter 115 slægter med mere end 1700 arter.^[4] De er for det meste parasitter på karplanter. De har stor negativ økonomisk betydning i jordbruget.

• 
  Havre angrebet af brandsvampen Usilago avenae (klassen Ustilaginomycetes)
• 
  Tyttebær angrebet af Exobasidium vaccinii (klassen Exobasidiomycetes)

• Jens H. Petersen: Svamperiget, 1998 ISBN 87-12-03330-8
• December 2004: Systema Naturae 2000: Phylum Basidiomycota Arkiveret 29. december 2004 hos Wayback Machine
• Svampeguiden: Matsvampe

Wikimedia Commons har medier relateret til: Basidiesvampe