Colton Herta

Colton Thomas Herta (født d. 30. marts 2000) er en amerikansk racerkører, som kører for IndyCar Series-holdet Andretti Autosport.

Colton Herta
Herta i 2021.
NationalitetUSA
FødtColton Thomas Herta
30. marts 2000 (24 år)
Santa Clarita, Californien, USA
ForældreBryan Herta (far)
IndyCar Series 2022
Debutsæson2019
Nuværende teamAndretti Autosport
Bilnummer26
Antal løb63
Mesterskaber0
Sejre7
Pole position9
Bedste resultat3. plads i 2020
Tidligere serier
2017–18
2016
2015
Indy Lights
Euroformula Open Championship
MSA Formula

Baggrund

Colton Herta er søn af den tidligere racerkører Bryan Herta.[1]

Karriere

Gokarts

Herta begyndte i gokarts som 6-årig, dog han først begyndte at køre i tuneringer da han blev 10 år.[1] Herta havde succes i gokarts, hvor han deltog i flere lokale tuneringer, og vandt nogle af dem.[2]

Europæiske serier

Herta flyttede i 2015 til Storbritannien for at deltage i MSA Formula-serien. Han var her den yngste, og eneste amerikanske kører, men på trods af det, imponerede han stort, især i den anden halvdel af sæsonen, og endte med at slutte sæsonen på tredjepladsen i mesterskabet.[3]

Herta rykkede herefter til Euroformula Open Championship for 2016 sæsonen, hvor han igen imponerede trods sin unge alder, og igen sluttede på tredjepladsen.[4]

Indy Lights

Herta vendte i 2017 hjem til USA for at konkurrere i Indy Lights serien.[5] Herta imponerede med det samme, og fik sin første sejr i serien i kun sit andet ræs. Han sluttede på tredjepladsen i sin debutsæson, 30 point bag mesterskabsvinder Kyle Kaiser.[6]

Han fortsatte i serien ved 2018-sæsonen, hvor han havde sin bedste sæson i serien, dog måtte han se sig slået til mesterskabet af sin holdkammerat Pato O'Ward, og måtte derfor nøjes med andenpladsen.[7]

IndyCar Series

Herta rykkede op i IndyCar Series ved 2019-sæsonen med Harding Steinbrenner Racing holdet, hvor han blev den første kører født i 2000'erne til at køre i serien. Den 24. marts 2019 vandt Herta sit første ræs i IndyCar, og med sin alder på 18 år, blev han den yngste vinder af et IndyCar Series ræs i seriens historie.[8] Herta sluttede på syvendepladsen i sæsonen, men missede dog prisen som årets rookie, da han var kun 5 point bag Felix Rosenqvist.[9]

Herta rykkede ved 2020-sæsonen til Andretti Autosport holdet, og havde sin hidtil bedste sæson i IndyCar Series, da han sluttede på tredjepladsen i sæsonen.[10] Herta gik ind i 2021-sæsonen som en af favoriterne til mesterskabet. Sæsonen endte dog med at blive meget op og ned for Herta, som både kunne fejre 3 sejre, men også havde en række skuffende resultater hvor han ikke scorede nogle point. Som resultat sluttede han sæsonen på femtepladsen.[11]

Formel 1

Herta blev i marts 2022 del af Formel 1-holdet McLarens udviklingsprogram, og deltog den 11-13. juni 2022 i en test af deres 2021 formel 1 bil på Algarve International Circuit i Portugal.[12]

Kilder

Eksterne henvisninger