Danmarks demografi

Ifølge nogle - ganske vist usikre - opgørelser var der omkring 1 million indbyggere i Danmark i midten af 1200-tallet. Derefter kom imidlertid perioder med nedgang i befolkningen som følge af en langvarig landbrugskrise i 1300-tallet, den sorte døds hærgen og senere epidemier, blandt andet i 1600-tallet. Først efter 1800 nåede befolkningen igen op på en million.^[3] Den første folketælling i 1769 kom frem til et resultat på omkring 800.000 indbyggere (dog uden Skåne, Halland og Blekinge, der var tabt til Sverige i 1658). I løbet af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet voksede befolkningstallet eksplosivt. I 1881 nåede tallet 2 millioner danskere, i 1918 3 millioner, i 1944 4 millioner og i 1972 5 millioner danskere. Selvom befolkningsstigningen aftog kraftigt efter 1970 og endda var negativ i nogle år i 1980'erne, vil tallet 6 millioner ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2022 blive nået i 2029.^[2]

Stigningen i befolkningen skyldes, at antallet af fødsler i næsten alle de sidste par hundrede år har oversteget antallet af dødsfald, mens ændringer i nettoindvandringen sjældent har spillet en vigtig rolle. I hovedparten af årene indtil omkring 1960 var Danmark et nettoudvandringsland, men i de sidste 50 år har der normalt været indvandringsoverskud. Indtil 1995 har det dog højst beløbet sig til 10.000 personer om året, men i de efterfølgende år steg tallet. I 2021 var det således godt 26.000 personer.^[2]

Fertiliteten (antallet af levendefødte barn pr. kvinde) har som i andre udviklede lande fulgt den demografiske transition. Dermed er det faldet fra et niveau på over fire sidst i 1800-tallet til et niveau på ca. 2,6 i 1950'erne og starten af 1960'erne og derefter ned til omkring 1,4 i 1980'erne. Efterfølgende steg det og var i 2008 på 1,89, men er igen faldet til et niveau i 2022 på 1,55.^[4] Faldet i efterkrigstiden skyldes økonomiske og sociale ændringer som et ændret uddannelsesmønster og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Det er samtidig blevet lettet af nemmere adgang til præventionsmuligheder og abort.

Middellevetiden for mænd og kvinder er steget fra 43,1 hhv. 45,4 år (1850/59) til 52,9 hhv. 56,2 år (1901/05) og til 79,4 år hhv. 83,1 år i 2021/22.^[5][6] Middellevetiden forventes fortsat at stige i fremtiden, sådan at den danske befolkning vil blive stadig ældre. Det har ført til beslutninger om en stigende tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet for at bevare Danmarks finanspolitiske holdbarhed som følge af de demografiske ændringer.

Befolkning

Danmarks befolkningstal fra 1769 til 2020 fremgår af tabellen:

• Kilde Danmarks Statistik.^[8]

Gennemsnitsalder

1. januar 2022 var befolkningens gennemsnitsalder 42,1 år (for kvinderne var tallet 43,0 år og for mændene 41,2 år).^[9] Da tallet er et gennemsnit af alderen for alle landets indbyggere den pågældende dato fra nyfødte til de allerældste, er det ca. halvt så stort som befolkningens forventede middellevetid.

Befolkningstilvækst

Befolkningstilvæksten i løbet af 2022 var på 59.234 personer eller 1,0 %.^[10] Godt og vel hele denne stigning skyldtes nettoindvandring, idet den såkaldte naturlige befolkningsvækst (fødte minus døde i årets løb) var negativ, nemlig -1.005 personer i 2022. Det var første år siden 1988, at den naturlige befolkningsvækst var negativ.^[11]

Fødselsrate

I 2021 blev der gennemsnitligt født 10,8 børn pr. 1.000 indbyggere (også kaldet den summariske fertilitetskvotient). Antallet af fødsler pr. 1.000 kvinder i den fødedygtige alder var 50,3 (også kaldet den generelle fertilitetskvotient).^[12] Den samlede fertilitet var på 1.752; tallet angiver det antal levendefødte, som 1.000 kvinder vil føde i løbet af deres fertile alder, hvis de føder i overensstemmelse med årets aldersbetingede fertilitetskvotienter, og ingen dør inden 50-års-alderen.^[13]

I 1950'erne og første halvdel af 1960'erne var det samlede antal levendefødte børn ca. 2,6 pr. kvinde. Derefter faldt fertiliteten kraftigt til et lavpunkt på under 1,4 i 1983, hvorefter tallet igen steg til et niveau på 1,7-1,8 i løbet af de sidste par årtier.^[1] I 2022 var tallet dog kun 1,55.^[4] Det var nogenlunde på linje med andre europæiske lande. I EU var gennemsnittet i 2018 1,5.^[14]

Alderen hos de førstegangsfødende har været kraftigt stigende i de seneste årtier. Gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende var 29,8 år i 2021 mod 24,6 år i 1980 - altså en stigning på 5,2 år.^[14]

Dødsfald

Der var i 2021 9,66 dødsfald pr. 1.000 mænd og 9,10 pr. 1.000 kvinder.^[15]

Ind- og udvandring

Uddybende artikel: Indvandring til Danmark

I 2022 indvandrede der 121.183 personer til Danmark. Heraf var 15 pct. danske statsborgere. Året var præget af en meget kraftig indvandring på knap 32.000 personer fra Ukraine.^[16] Samme år udvandrede 62.297 personer, hvoraf 30 % var danske statsborgere.^[17] Der var dermed en nettoindvandring på 58.886 personer.

Forholdet mellem mænd og kvinder

Der fødes lidt flere drenge end piger. I 2021 blev der således født 105 drengebørn pr. 100 pigebørn. Dette forhold holder sig stort set konstant fra år til år.^[18] Da mænd har kortere levetid end kvinder, er der imidlertid flest kvinder i den samlede befolkning. 1. januar 2019 var 50,29 % af befolkningen kvinder.^[10]

Forventet levetid ved fødslen (middellevetid)

mænd: 79,4 år

kvinder: 83,1 år (2021/22)^[5]

I løbet af de seneste 10 år er middellevetiden steget 1,7 år for kvinder og 2,3 år for mænd.^[2]

Husstande og familier

Den gennemsnitlige danske husstand bestod 1. januar 2022 af 2,11 personer.^[2] Omkring 1900 var tallet 4,3 personer. Familiens gennemsnitlige størrelse i 2022 var 1,9 personer.^[2] En familie er af Danmarks Statistik defineret som en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes relationer. Der kan dermed indgå flere familier i en husstand, idet en husstand omfatter samtlige personer på samme adresse uanset familiære tilknytningsforhold.^[2]

Befolkningstætheden i 2022 var ifølge Folketingets EU-Oplysning 138 personer pr. km² - lidt tættere end EU-gennemsnittet, der lå på 109 indbyggere pr. km². Tætheden var nogenlunde på linje med lande som Polen og Tjekkiet.^[19]

Pr. 2023 boede 2.685.902 mennesker boede i Jylland, 833.166 i Hovedstaden (dvs. København, Frederiksberg og Gentofte kommuner) og 2.413.588 på Øerne ekskl. Hovedstaden.^[20]

Historisk har befolkningen i Danmark (uden Grønland og Færøerne) været meget homogen. Historisk er det eneste nationale mindretal det tyske mindretal i Sønderjylland, som mere er baseret på sindelag og kulturelt tilhørsforhold end på sprog.De seneste årtiers indvandring har dog bragt indbyggere fra en række lande hertil. 1. januar 2023 var der registreret indbyggere fra 207 forskellige oprindelseslande udenfor Danmark plus 384 statsløse og 346 uoplyste.^[21] Udover de 5.021.755 mennesker med dansk oprindelse var de 10 største grupper fordelt på oprindelsesland:

Oprindelsesland	Antal
Tyrkiet	65.918
Polen	54.825
Syrien	44.534
Rumænien	44.176
Ukraine	42.468
Tyskland	39.207
Irak	34.518
Libanon	28.121
Pakistan	26.714
Iran	24.118

På de næste pladser fulgte befolkningsgrupper fra Bosnien-Hercegovina, Somalia, Afghanistan, Indien, Storbritannien, Norge, Sverige, Vietnam og Litauen.^[21] Desuden boede der i Danmark 1. januar 2023 ca. 17.000 personer født i Grønland^[22] og knap 11.000 personer født på Færøerne.^[23]

I alt udgør personer med dansk oprindelse 84,6 % af befolkningen, mens 698.000 indvandrere udgør 11,8 % og 213.000 efterkommere af indvandrere 3,6 %.^[24] Knap to tredjedele af gruppen af indvandrere og efterkommere stammer fra ikke-vestlige lande.

I 2011 var der ca. 7 mia. mennesker i hele verden, 740 mio. mennesker i Europa og 502 mio. mennesker i EU. Den danske befolkning udgjorde dermed knap en promille af verdens befolkning, knap en procent af Europas og godt en procent af EU's befolkning.^[1]

Den danske fertilitet var samtidig på omkring 1,7 og dermed en anelse højere end det europæiske gennemsnit på 1,6, men mindre end verdensgennemsnittet på 2,5. Middellevetiden i Danmark var lidt højere end den europæiske på 76 år og den globale middellevetid, der var 70 år.^[1]

Danmarks Statistik offentliggør hvert år sammen med beregningsinstitutionen DREAM en befolkningsfremskrivning. På grundlag af den historiske udvikling i fødsler, dødshyppigheder, ud- og indvandring fremskrives befolkningen under en række antagelser. I 2022-fremskrivningen var der befolkningstilvækst i alle år frem til 2060, bortset fra i 2023, hvor der forventedes en negativ nettoindvandring. I 2060 vil befolkningen ifølge denne fremskrivning nå op på 6.392.000 mennesker. Der vil være et fødselsoverskud i alle årene bortset fra perioden 2045-2052 og desuden en årlig nettoindvandring på ca. 9.000 personer på længere sigt, som begge trækker befolkningstallet op. Den fortsat stigende levetid vil ifølge fremskrivningen medføre, at gennemsnitsalderen vil stige med ca. 2 år til 44,1 år i 2060.^[2]

I 2060 vil befolkningsgruppen med dansk oprindelse ifølge fremskrivningen udgøre ca. 79½ % af den samlede befolkning. Indvandrere vil udgøre ca. 13 % og efterkommere ca. 7½ %. Omkring 57 % af indvandrerne og efterkommerne vil komme fra ikke-vestlige lande.^[25]

I Danmark tales der flere forskellige sprog, hovedsageligt afhængigt af landsdelen. Der tales dansk i selve Danmark, men det er også på skoleskemaet på Færøerne og i Grønland. Udover dansk tales der færøsk på Færøerne, grønlandsk ( 3 dialekter) i Grønland samt tysk og plattysk (moribund) i en mindre del af Jylland.

Engelskkundskaber er meget udbredte, da faget indføres allerede fra 3. klasse og 1. klasse af. Ud over dette tilbyder de fleste skoler og gymnasier ekstra sprogfag, som fx tysk, fransk, italiensk, spansk, kinesisk, japansk eller arabisk. Der er modersmålsundervisning i en række kommuner. Københavns Kommune tilbyder således modersmålsundervisning i godt 30 sprog fra portugisisk og litauisk til sorani og kinesisk.^[26]

Folkekirken

Officielt har Danmark siden cirka 965 været et kristent land, men skiftet mellem den hedenske religion og kristendommen var en langvarig proces, der fandt sted i perioden mellem 700 og 1300. Siden reformationen i 1536 har den evangelisk-lutherske kirke været statsreligion. Fra grundlæggelsen af Fredericia i 1682 blev jødedom, reformerte og katolikker også tolereret, og med grundloven af 1849 blev der fuld religionsfrihed. 72,1 % af den danske befolkning var pr. 1. januar 2023 medlemmer af den evangelisk-lutherske, danske folkekirke.^[29] I 1908 var det endnu 98,5 %.^[30] Dronningen er overhoved for folkekirken, og kirkeministeren er den øverste administrative leder. Folkekirken har traditionelt været ramme om to forskellige retninger, grundtvigianismen over for den mere pietistiske indre mission, men denne modsætning er nu i de fleste dele af landet afløst af flere forskellige strømninger.

Gennem 1900-tallet er religionens rolle i hverdagen blevet stadig mindre for de fleste danskere, og kun ca. 5 % går til gudstjeneste på ugentlig basis. I de allerseneste år har der ligesom i andre vesteuropæiske lande været en stigende debat om det religiøse, dels om religionens generelle plads i samfundet og dels specifikt om islam som følge af den stigende indvandring.

Andre trosretninger

Udover Folkekirken findes der ingen officiel statistik for medlemstal af de forskellige trossamfund. I Danmark er ufrivillig registrering af personers religiøse tilhørsforhold forbudt.^[31] Der kan dog udarbejdes skøn på forskellige måder. En metode er at indsamle oplysninger fra de forskellige trossamfund om deres officielle medlemstal. For religioner, der fortrinsvis dyrkes af nyligt indvandrede befolkningsgrupper, er en anden metode at udarbejde skøn ud fra viden om, hvor mange indvandrere og efterkommere der stammer fra de lande, hvor den pågældende religion er fremherskende. Der er således ingen tvivl om, at islam som følge af den stigende indvandring fra muslimske lande er blevet Danmarks næststørste religion. En undersøgelse foretaget af forsker Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet anslår således, at der var ca. 256.000 muslimer i Danmark ved indgangen til 2020, svarende til 4,4 % af befolkningen.^[32]

Andre trosretninger omfatter hver især under 1 % af befolkningen. Her spiller Den Katolske Kirke i Danmark (0,7 %), Jehovas Vidner (0,3 %) og protestantiske frikirker som f.eks. baptister og pinsekirken den største rolle, mens bl.a. buddhisme og bahai er kommet til i de seneste årtier.

Med til billedet af religion i Danmark hører, at mange danskere er medlem af en kirke, selvom de ikke betragter sig som religiøse eller troende: I stikprøver har kun 71% af danskerne angivet, at de er troende,^[33] og kun 40% at de er religiøse.^[34] Under 21 procent mener, at religion er en vigtig del af dagligdagen.^[35]

I forhistorisk tid og ind i middelalderen var nordisk religion den dominerende religionsform. I dag er en genoplivet form af den før-kristne religion, kaldet asatro, godkendt som trossamfund i Danmark. Om den hedenske tid vidner endnu mange stednavne og ugedagene, som er opkaldt efter de gamle guder.

• Demografi
• Verdens befolkning
• Befolkningens geografiske fordeling
• Anden etnisk baggrund end dansk