Verdens befolkning

Verdens befolkning er en almen betegnelse for det totale antal mennesker på jorden ved et givent tidspunkt. Jorden anslås at have nået en befolkning på 7 milliarder mennesker den 31. oktober 2011.[4][5]

Statistik og prognose fra 2015 (tjek med illustrationsbeskrivelse på commons): Denne visualisering viser medium prognose fra International Institute for Applied Systems Analysis (IIASA). Prognose udgivet af the Wittgenstein Centre. (Wittgenstein Centre for Demography and Global Human Capital (2015). Wittgenstein Centre Data Explorer Version 1.2.[1]
Statistik og ældre prognose fra 2011 (tjek med illustrationsbeskrivelse på commons)[2]: Et kort som viser folkemængden i forskellige lande i verden.
Statistik og ældre prognose fra 2007 (tjek med illustrationsbeskrivelse på commons)[3]: Beregnet folkemængde i forskellige verdensdele mellem 1950 og 2050.

Befolkningsprognoser

I juli 2010 beregnedes jorden at have en befolkning på omkring 6,8 milliarder mennesker.[6]

Både for fremtidige prognoser og historiske vurderinger af jordens befolkning råder stor usikkerhed. Usikkerheden gælder selv de mulige konsekvenser af folkemængdens øgning. I 1960'erne var mange overbevist om at overbefolkning skulle lede til flere sultkatastrofer, noget som ikke har vist sig at være sandt. Forbedrede jordbrugsmetoder og øget demokratisering har i stedet ledt til færre sultkatastrofer. Det højproduktive industrialiserede jordbrug er dog afhængig af billig energi (pt især olie og naturgas) og dette udgør pt en trussel mod den fremtidige madproduktion, specielt hvis olieproduktionstoppen er nært forestående. En anden trussel mod det industrialiserede jordbrug er de begrænsede fund af fosfor, som beregnes at slutte om 50-100 år og give jordbrugsindustrien problemer om et par årtier.[kilde mangler]

Når jordens befolkning år 1999 passerede 6 milliarder, præsenterede Forenede nationer følgende historiske statistik og fremtidige prognoser for jordens befolkning:[7]

ÅrFolkmængde
(millioner)
0300
1000310
1250400
1500501
1750790
1800980
18501.260
19001.650
19101.750
ÅrFolkmængde
(millioner)
19201.860
19302.070
19402.300
19502.520
19603.020
19703.700
19804.440
19905.270
19995.980
ÅrFolkmængde
(millioner)
20006.060
20106.790
20117.000

Hans Rosling gav et TED foredrag i 2012, hvor han viste at antallet af fødte spædbørn per år, er faldet drastisk de sidste ca. 50-60 år, uanset religion. Ifølge de tal han fandt, vil jordens befolkning toppe på ca. 10 milliarder og blive der, fordi antallet af fødte spædbørn per år, er stagneret til gennemsnitlig 2 per kvinde.[8]

Den optimistiske prognose er dog allerede forældet. FN vurderede i 2017, at der vil findes 9,8 milliarder mennesker i år 2050, og i år 11,2 milliarder 2100.[9] En prognose fra 2020 vurderer at der vil findes 9,73 milliarder mennesker i år 2064, og 8,79 milliarder i år 2100.[10][11]

I år 2021 blev det observeret at Indiens fertilitetsrate er faldet til under 2,1. Det betyder at Indien har bremset sin befolkningseksplosion.[12][13]

Da mange af menneskets største udfordringer (f.ex. klimaændringer) er meget stærkt forbundet med antallet mennesker, er befolkningstilvæksten stadig diskuteret.

Se også

Kilder/referencer