Den stille uge

perioden fra palmesøndag til påskelørdag

Den stille uge eller dimmelugen er den sidste uge i fasten: ugen før påskedag, som fra kirkens ældste tid er blevet fejret i stille erindring om Kristi lidelse og død på korset.

Ritual i den sidste uge inden påsken i Mexico, hvor Jesu gang mod Golgata genopføres af troende.

Kirkelige traditioner

Palmesøndag, skærtorsdag og langfredag falder i denne uge. Dimmeldagene er de sidste tre dage før påskedag. Under dimmeldagene skulle kirkeklokkerne tie eller ringes med dumpere klang. Dagens navn opstod af den træknebel (islandsk: dymbill), dimmelen, hvormed klokkerne ringedes; det oldnorske ord dymbill er optaget i engelsk.[1] Det betyder klokke med dump lyd.

Madskikke

Madskikken i ugen er, at der spises nikålssuppe (skærtorsdagssøbe)[2] skærtorsdag, rugmelsgrød (langfredagsgrød)[3] langfredag og skidne æg[4] påskelørdag, som også er blevet kaldt skidenlørdag. Dermed er fastetiden slut. I selve påsken spises traditionelt lammesteg påskedag og i nyere tid også påskefrokost anden påskedag med påskebryg.

Overtro og varsler forbundet med påskeugen

Onsdag aften før skærtorsdag kaldtes i folkemunde Sankt Skadeaften.[5]

Se også

Referencer

Kilder

Spire
Denne artikel om kristendom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.