Euroregion

Euroregioner har ikke nogen lovgivende eller statslig baggrund, og har ikke direkte politisk magt. Deres arbejde er begrænset til kompetencerne hos de lokale og regionale myndigheder, som udgør dem. De er normalt oprettet for at fremme fælles interesser og projekter på tværs af grænsen og for at samarbejde til fælles bedste for grænsebefolkningen. 

Sammenslutningen af europæiske grænseregioner opregner disse typer kriterier for euroregionerne: ^[1]

• En sammenslutning af lokale og regionale myndigheder på hver side af den nationale grænse, nogle gange med en parlamentarisk forsamling
• En grænseoverskridende forening med et fast sekretariat og et teknisk og administrativt team med egne ressourcer
• Af privatretlig karakter, baseret på almennyttige foreninger eller fonde på begge sider af grænsen i overensstemmelse med den respektive gældende nationale lovgivning
• Af offentligretlig karakter, baseret på mellemstatslige aftaler, der blandt andet handler om deltagelse af territoriale myndigheder

Det er vanskeligt at definere en juridisk ramme med udtrykket "Euroregion", da de opererer på tværs af landegrænser og varierer meget efter de lokale forhold.

Navnekonventionen for euroregioner er lige så forskellig som regionernes form. De mest almindelige lokale navne for en euroregion omfatter euregio, euregion, euroregion, euroregion, euroregión, euroregione, euro-região, ευρωπεριοχή , europaregion, euroregiune, grande région, еврорегион (evroregion), regio, conseil eller råd. 

De samarbejdende regioner har normalt forskellige (lokale) navne i hvert deltagende land. Regionerne er opført i alfabetisk rækkefølge efter de tilsvarende engelske navne. Opført er også de særlige deltagende lande og det år, hvor euroregionen blev grundlagt.

• Europarådet: euroregioner
• Euroregion "Dnipro"