Farrah Fawcett

Ferrah Leni Fawcett (født 2. februar 1947, død 25. juni 2009) var en amerikansk skuespiller, der især blev kendt som en af de tre "engle" i tv-serien Charlie's Angels, der blev en stort succes i slutningen af 1970'erne. Fawcett blev desuden et stilikon i popkulturen, idet hendes frisure og tøjstil dannede mode hos mange piger i perioden.

Farrah Fawcett
Farrah Fawcett i 1977.
Personlig information
Fulde navnFerrah Leni Fawcett
FødtFarrah Leni Fawcett Rediger på Wikidata
2. februar 1947
Corpus Christi, Texas, USA
Død25. juni 2009 (62 år)
Santa Monica, Californien
DødsårsagTyktarmskræft Rediger på Wikidata
GravstedWestwood Village Memorial Park Cemetery Rediger på Wikidata
NationalitetUSA Rediger på Wikidata
ÆgtefælleLee Majors (1973–1982)
PartnerRyan O'Neal (1979-2009) Rediger på Wikidata
Uddannelses­stedUniversity of Texas at Austin, Pershing Middle School, W. B. Ray High School Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTv-skuespiller, filmskuespiller, teaterskuespiller, filmproducent, billedkunstner, skuespiller, model, kunstner Rediger på Wikidata
Aktive år1969–2009
RollerJill Munroe i Charlie's Angels
Nomineringer og priser
NomineringerGolden Globe Award for Best Actress – Television Series Drama (1976)
Independent Spirit Award for Best Supporting Female (1998)
Primetime Emmy Award for Outstanding Guest Actress in a Drama Series (2003)
Golden Globe Award for bedste skuespillerinde - Drama (1986)
Golden Raspberry Award for værste skuespillerinde (1981) med flere Rediger på Wikidata
UdmærkelserStjerne på Hollywood Walk of Fame
TCA-prisen for Fremragende præstation i film, miniserier og specials (1985) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Biografi

Farrah Fawcett blev født i Corpus Christi, Texas, og i slutningen af 1960'erne prøvede hun lykken i Hollywood, hvor hun i første omgang medvirkede i reklamefilm for blandt andet hudprodukter og shampoo. Omkring samme tidspunkt fik hun endvidere nogle småroller i forskellige tv-serier, men det var først, da hun fik taget en række modelfotos poserende i badedragt i midten af 1970'erne, at hun for alvor blev kendt. Billederne blev udsendt som plakater og solgt i adskillige millioner eksemplarer (antallet varierer med kilder mellem 5 og 12 millioner).[1][2]

Karriere

Med plakaternes succes og Fawcetts erfaringer i tv-branchen var det et godt valg at indlemme hende i gruppen af Charlie's Angels, der blev en øjeblikkelig succes. Og skønt der var tre "engle", var det især Fawcett, der høstede successen i seervalg etc.[3] Imidlertid forlod hun serien allerede efter første sæson for dog – efter et sagsanlæg – at gæsteoptræde i tre afsnit i sæson tre og fire.

Efter successen med Charlie's Angels medvirkede Fawcett i en række produktioner, der blev fiaskoer, inden hun med en optræden på teateret i New York opnåede en stor kritikersucces i dramaet Extremities i 1983. Det følgende år opnåede hun den første af tre Emmy-nomineringer, og senere blev det også til en Golden Globe-nominering og deraf følgende anerkendelser af hendes talent i et andet end hendes oprindelige rollefag, hvor udseendet ikke længere var vigtigt.

Blandt hendes biograffilm må nævnes Logan's Run (1976), The Cannonball Run (1981) og Dr T and the Women (2000).

I mange år nægtede hun trods mange tilbud at lade sig fotografere nøgen, så derfor vakte det stor opsigt, da hun i 1995 i en alder af 48 optrådte uden tøj i Playboy Magazine, hvilket blev gentaget to år senere. Desuden stod hun model for billedhuggeren Keith Edmier, der fik sine værker udstillet på blandt andet Andy Warhol Museum.

Personlige liv

Hun var i perioden 1973-82 gift med skuespilleren Lee Majors, og hun blev i den periode krediteret som Farrah Fawcett-Majors. Efter skilsmissen og indtil sin død kom Fawcett sammen med skuespilleren Ryan O'Neal, med hvem hun fik en søn, Redmond.

I 2006 fik hun konstateret cancer, som hun i første omgang tilsyneladende blev kureret for, men sygdommen brød ud igen, og den kostede hende til sidst livet.

Litteratur

Noter

Eksterne henvisninger