Giorgos Karagounis

græsk fodboldspiller

Giorgos Karagounis (Græsk: Γιώργος Καραγκούνης) (født 6. marts 1977 i Pyrgos, Grækenland) er en græsk tidligere fodboldspiller, der spillede som offensiv midtbanespiller. Gennem karrieren spillede han for blandt andet Panathinaikos Apollon Smyrnis, Inter i Italien samt portugisiske Benfica.

Giorgos Karagounis
Personlig information
Fulde navnGiorgos Karagounis
Født6. marts 1977 (47 år)
Pyrgos, Grækenland
Højde176 cm
PositionCentral midtbane
Klubinformation
Nuværende
Pensioneret
Ungdom
1993-1996Panathinaikos
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
1996–2003Panathinaikos118(25)
1996–1998→ Apollon Smyrni (leje)55(9)
2003–2005Internazionale21(0)
2005–2007Benfica45(3)
2007–2012Panathinaikos133(16)
2012–2014Fulham39(1)
Landshold
1999–Grækenland139(10)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 29. marts 2018.

† Kampe (mål).

Med Panathianikos har Karagounis vundet to græske mesterskaber og én pokaltitel, ligesom det med Inter blev til én Coppa Italia-triumf.

Landshold

Karagounis debuterede for Grækenlands landshold i 1999 i en venskabskamp mod El Salvador, og etablerede sig siden hurtigt som en bærende kraft på landsholdet. Han var en del af den trup der sensationelt vandt EM-guld i Portugal i 2004. Her scorede han i åbningskampen mod værtslandet Portugal turneringens første mål, der grundlagde grækernes overraskende sejr, og deres triumf i hele turneringen. Siden da har han også deltaget ved EM i 2008 i Schweiz og Østrig, VM i 2010 i Sydafrika samt i EM i 2012 i Polen og Ukraine. Ved sidstnævnte brændte han et straffespark i kampen mod Polen men scorede til gengæld kampens eneste mål, da Grækenland med en sejr over Rusland i den sidste gruppekamp overraskende kvalificerede sig til kvartfinalen.

Han nåede at spille 139 landskampe og score 10 mål.

Titler

Grækenlands Superleague

Græsk Pokalturnering

Coppa Italia

EM

Eksterne henvisninger