Henrik Pontoppidan

Henrik Pontoppidan
Dansk litteratur
1881 - 1943
Henrik Pontoppidan; Dansk litteratur; 1881 - 1943
	Fotografi fra 1917 (Nobel arkiv)
Personlig information
Pseudonym	Rusticus og Urbanus
Født	24. juli 1857; Fredericia, Danmark
Død	21. august 1943 (86 år); Ordrup, Danmark
Nationalitet	Dansk
Bopæl	Fredericia, Randers
Far	Dines Pontoppidan
Søskende	Morten Pontoppidan,; Erik Pontoppidan,; Knud Pontoppidan
Ægtefæller	Mette Marie Hansen (1881-1892),; Antoinette Kofoed (fra 1892)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Selvbiograf, forfatter, digter, romanforfatter
Arbejdssted	København
Kendte værker	Det forjættede Land, Lykke-Per og De Dødes Rige
Genre	Romaner ; Noveller
Litterær bevægelse	Det Moderne Gennembrud ; Socialrealisme
Påvirket af	Georg Brandes ; Charles Darwin ; Friedrich Nietzsche
Har påvirket	Thomas Mann
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Nobelprisen i litteratur (1917)
Nobelpris	Litteratur 1917
Signatur
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Henrik Pontoppidan (24. juli 1857 i Fredericia^[2] – 21. august 1943 i Ordrup^[3]) var en dansk forfatter, der hovedsagelig skrev romaner. Hans tre hovedværker er Det forjættede Land, Lykke-Per og De Dødes Rige.

For alternative betydninger, se Henrik Pontoppidan (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Henrik Pontoppidan)

Pontoppidan kom af en gammel præsteslægt, og var selv præstesøn. Han er bror til lægerne Erik Pontoppidan og Knud Pontoppidan samt præsten og forfatteren Morten Pontoppidan. Som ung ville han revolutionere verden og gøre op med sin fædrene tro ved at ville være ingeniør og siden højskolelærer og forfatter. De bøger Pontoppidan skrev i sin ungdom, var stærkt samfundskritiske og levede op til Georg Brandes’ parole om at sætte problemer under debat. I forfatterskabets sidste fase havde Pontoppidan for længst resigneret i politisk henseende, for i stedet at besvare sin egen gåde: Hvem er du selv?

Pontoppidan modtog i 1917 Nobelprisen,^[5] som han delte med den i dag stort set glemte Karl Gjellerup, for "hans autentiske beskrivelser af dagligliv i Danmark."

Pontoppidans romaner og noveller giver et usædvanlig omfattende billede af hans land og tidsalder.

I 1863 flyttede familien til Randers, hvor faderen fik embede ved Sankt Mortens Kirke. Her kom familien til at bo i en stor præstebolig i Brødregade med 20 værelser i to etager og en gård med stalde og udhuse. Som 16-årig drog Pontoppidan til København for at påbegynde ingeniørstudiet på Polyteknisk Læreanstalt. I 1933 blev han æresborger i Randers og brugte flere gange i sit forfatterskab barndomsårene her som inspiration, bl.a. i Minder (1893), Lykke-Per (1904), Drengeår (1933) og Hamskifte (1936).

Ægteskab og børn

Pontoppidan var gift to gange, første gang i 1881 med Mette Marie, født Hansen, med hvem han fik to døtre (hvoraf den ene døde som barn) og en dreng.^[1] Efter skilsmissen i 1892 giftede han sig med Antoinette Kofoed og sammen fik de to børn. Han er begravet ved Rørvig Kirke.^[6]

Bibliografi

Årstallene dækker førsteudgaver. Adskillige af bøgerne er genudgivet senere, ofte kraftigt omarbejdede af Pontoppidan.

Stækkede Vinger. Skitser (1881). (Efter Ballet. Tête à Tête. Et Endeligt. Kirkeskuden).
Sandinge Menighed. En Fortælling (1883).
Landsbybilleder. Fortællinger (1883). (En Kjærlighedshistorie, En Fiskerede, Bonde-Idyl, Vinterbillede, Arv).
Ung Elskov. Idyl. Roman (1885).
Mimoser. Et Familjeliv. Roman (1886).
Fra Hytterne. Nye Landsbybilleder (1887). (Knokkelmanden, Naadsensbrød, Ane-Mette, Et Grundskud, Hans og Trine, Vandreren).
Isbjørnen. Et Portræt. Roman (1887).
Spøgelser. En Historie. Roman (1888).
Skyer. Skildringer fra Provisoriernes Dage. Fra Tidsrummet 1885-1890 (1890). (Ilum Galgebakke, To Venner, To Gange mødt, Den første Gendarm, Tro til Døden, I Kongens Kjole, Et Offer).
Krøniker (1890). (Menneskenes Børn, Sct. Peders List, Den stærke Skrædder, Havfruens Sang, Præsten og Herremanden, Grete Gaasepige, Digterliv, Præstesækken, Ungdom, Forbandelsen, Svend Morgendug).
Natur. To smaa Romaner (1890). (Vildt, En Bonde).
Muld. Et Tidsbillede. Roman (1891).
Det forjættede Land. Et Tidsbillede. Roman (1892).
Minder. Roman (1893).
Nattevagt. Roman (1894).
Den gamle Adam. Skildring fra Alfarvej. Roman (1894).
Dommens Dag. Et Tidsbillede. Roman (1895).
Højsang. Skildring fra Alfarvej. Roman (1896).
Det forjættede Land I-III (1898).
Lykke-Per. Hans Ungdom. Roman (1898).
Lykke-Per finder Skatten. Roman (1898).
Lykke-Per. Hans Kærlighed. Roman (1899).
Lykke-Per i det Fremmede. Roman (1899).
Ørneflugt. Novelle (1899).
Lykke-Per. Hans store Værk. Roman (1901).
Lykke-Per og hans Kæreste. Roman (1902).
Lykke-Per. Hans Rejse til Amerika. Roman (1903).
Lykke-Per. Hans sidste Kamp. Roman (1904).
Fortællinger I-II (1899).
Lille Rødhætte. Et Portræt. Roman (1900).
Det ideale Hjem. Roman (1900).
De vilde Fugle. Et Skuespil (1902).
Borgmester Hoeck og Hustru. Et Dobbeltportræt. Roman (1905).
Lykke Per. 2. udgave I-III (1905).
Asgaardsrejen. Et Skuespil (1906).
Det store Spøgelse. Roman (1907).
Hans Kvast og Melusine. Roman (1907).
Den kongelige Gæst. Roman (1908).
Torben og Jytte. En Fortællings-Kres. Roman (1912).
Storeholt. En Fortællings-Kres. Roman (1913).
Kirken og Dens Mænd. Et Foredrag (1914).
Toldere og Syndere. En Fortællings-Kres. Roman (1914).
Enslevs Død. En Fortællings-Kres. Roman (1915).
Favsingholm. En Fortællings-Kres. Roman (1916).
De Dødes Rige I-II (1917).
Et Kærlighedseventyr. Roman (1917).
En Vinterrejse. Nogle Dagbogsblade (1920).
Noveller og Skitser. Et Udvalg. 1. Bind (1922).
Noveller og Skitser. Et Udvalg. 2. Bind (1926).
Romaner og Fortællinger. Bind I-VII (1924-1926).
Mands Himmerig. Roman (1927).
Det ideale Hjem og andre Noveller og Skitser (1930). (Højsang. Af Magister Globs Papirer, Det ideale Hjem. Et Problem under Debat, Hans Kvast og Melusine (En Humoreske), En Vinterrejse, Dagbogsblade, Rabbinerens Datter, Et Kærlighedseventyr, Rejsen gennem Livet).
Drengeaar (1933).
Hamskifte (1936).
Arv og Gæld (1938).
Familjeliv (1940).
Undervejs Til Mig Selv. Et Tilbageblik (1943).

Filmatiseringer

Thora van Deken, 1920 – Instruktion: John W. Brunius (baseret på Lille Rødhætte).
Lykke-Per, 2018 – Instruktion: Bille August.

Litteratur

Pontoppidan Selskabet udgiver skriftserien Pontoppidaniana.I 2023 udkom det for første gang fra tidsskrift.dk-platformen.^[7]

Referencer

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Henrik Pontoppidan

Wikisource har kildemateriale til denne artikel

[2]

[3]

[1]

[4]

[5]

[6]

[7]

Search