Kacey Musgraves

Kacey Musgraves (født 21. august 1988, Golden, Texas, USA) er en amerikansk sanger og sangskriver, kendt for albummet Golden Hour.

Kacey Musgraves
Musgraves ved event i 2019.
Information
Født21. august 1988 (35 år) i Golden, Texas, USA
Mineola, Texas, USA Rediger på Wikidata
GenreCountry, countrypop, pop, bluegrass,
BeskæftigelseSinger-songwriter,
Aktive år2008–nu
PladeselskabUniversal
Associeret medHarry Styles, Willie Nelson
Instrumenter
Vokal, guitar
Eksterne henvisninger
kaceymusgraves.com

Karriere

Hun har været aktiv i musikbranchen siden 2008 og udgivet fire albums. Hun vandt sin første Grammy for Bedste countryalbum med udgivelsen Same Trailer Different Park fra 2013[1].

Hendes udgivelse Golden Hour fra 2018 modtog Grammy-priser for både Årets Album og Bedste countryalbum[1]. I 2018 var hun opvarmning ved Harry Styles' verdensturne, før hun selv påbegyndte sin egen Oh, What a World: Tour[2], hvilket også førte til hendes første koncert i Danmark, der fandt sted ved Store Vega i oktober 2019[2]. Forud for hendes koncert bemærkede hun at København var en af de byer hun så mest frem til at optræde i under hendes turné[3]. Singler fra albummet Golden Hour tæller High Horse og Butterflies, som begge har fået spilletid i dansk radio[4]. Andre sange fra albummet tæller Space Cowboy, Slow Burn og titelnummeret Golden Hour, alle skrevet af Musgraves. I marts 2019 opførte hun sit nummer Rainbow til prisuddelingen iHeart Music Awards, akkompagneret af Chris Martin fra Coldplayklaver.[5]

I 2016 udgav hun julealbummet A Very Kacey Christmas med gæsteoptrædener af Leon Bridges og Willie Nelson[6]. Albummet indeholder covers af Let It Snow og Have Yourself a Merry Little Christmas, samt de selvskrevne Present Without a Bow og Ribbons and Bows. I 2019 annoncerede hun sit første juleshow, The Kacey Musgraves Christmas Show, udarbejdet i samarbejde med Amazon, med gæsteoptrædener af Lana Del Rey, Zooey Deschanel, Camilla Cabello og Troye Sivan.[7]

Hun medvirker på soundtracket til Disney filmen Frost II med sangen All is Found, skrevet af Kristen Andersen Lopez og Robert Lopez.[8] På det amerikanske soundtrack opføres sangen også af skuespilleren Evan Rachel Wood, mens Tina Dickow har sunget en dansk version med titlen Alle Svar.[9]

Diskografi

  • Same Trailer Different Park (2013)
  • Pageant Material (2015)
  • A Very Kacey Christmas (2016)
  • Golden Hour (2018)
  • Star-Crossed (2021)

Referencer


Spire
Denne amerikanske sangerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.