Luigi Cadorna

Luigi Cadorna (født 4. september 1850, død 21. december 1928) var en militær leder og generalstabschef for den italienske hær under 1. verdenskrig i årene fra 1914 til 1917, da han blev afskediget til fordel for Armando Diaz efter det katastrofale slag ved Caporetto.[1] Cadorna opnåede rangen som løjtnant i 1868 og fik hurtigt sin ilddåb i slaget om Rom i 1870[2]. Herefter steg den unge Cadorna støt i rang, indtil han blev generalstabschef for den italienske hær i juli 1914, da hans forgænger Alberto Pollo pludseligt og uventet døde.[3] Dermed stod Cadorna i spidsen for det italienske militær ved Italiens indtræden i 1. verdenskrig i maj 1915, hvor Cadorna fik kommandoen for Italiens primære front i krigen, nemlig den Italienske Front, der strakte sig langs den italiensk-østrigske grænse fra Dolomitterne i vest til Isonzo-flodens (i dag Soča-flodens) udmunding i Adriaterhavet. Selvom Cadorna nød tidlige sejre i 1915 og 1916 mest grundet den dårlige koordination i de østrig-ungarske offensiver langs fronten, vendte krigslykken for italienerne og Cadorna i 1917, da det Tyske Kejserrige begyndte at sende soldater fra Rumænien og Rusland til Østrig-Ungarns støtte, hvilket resulterede i det afgørende slag ved Caporetto, hvor de samlede tysk-østrigske tropper angreb 25 kilometer ind i Italien bare på den første dag, og hvor selv Venedig var i fare for at blive erobret. Herefter blev Cadorna fyret og erstattet af en af sine største modstandere, Armando Diaz.[4]

Luigi Cadorna
Cadorna i 1902
Født4. september 1850
4. september 1850
Pallanza, Piemonte,
Kongedømmet Sardinien Kongeriget Sardinien
Død21. december 1928 (78 år)
21. december 1928
Bordighera, Ligurien,
Kongeriget Italien Italien
Begravet vedPallanza
TroskabKongeriget Italien Kongeriget Italien
Tjenestetid1865-1917
1924-1928
RangGeneral
Militære slag og krige

Første Verdenskrig

  • Slaget ved Isonzo-floden
  • Slaget ved Caporetto
UdmærkelserOrder of the Bath

Referencer