Mascot

Se også Maskot

Mascot International A/S er en international, familieejet tekstilvirksomhed med hovedsæde ved Pårup, umiddelbart nord for Herningmotorvejen. MASCOT udvikler, fremstiller og markedsfører arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj[1]. Virksomheden er 100% ejet af familien Grosbøl.[2][3] MASCOT har egne sælgere i 15 europæiske lande og egne SA8000 (CSR)-certificeret produktionsfaciliteter i Vietnam og Laos.[4]

MASCOT
MASCOTs hovedkontor i Pårup
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab Rediger på Wikidata
BrancherTøjindustri, engroshandel Rediger på Wikidata
Grundlagt1982
HovedsædePårup, Danmark
NøglepersonerStifter, bestyrelsesformand John Kjærgaard Grosbøl
Hovedaktionær og Adm.dir. Michael John Grosbøl
ProdukterArbejdstøj og sikkerhedssko
Slogan"Tested to work"
Regnskab
Omsætning1656 mio. kr. (2022)
Resultat206 mio. kr. (2022)
Organisation
Antal ansatte
MASCOT har mere end 4500 ansatte.
ModerselskabMascot Holding / Michael G. Holding
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer13863385 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/13863385 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Historie

Mascot blev stiftet af John Kjærgaard Grosbøl i 1982 under navnet 'Scan Termo Konfektion Aps, der solgte vintertøj. Logoet var en bjørn, som skulle symbolisere slidstyrke og varme, og det blev derfor kendt som "den med bjørnen".[5] I 1989 blev arbejdstøjet lanceret. I 1995 blev navnet ændret til Mascot International A/S. I perioden 1992-2002 ti-doblede Mascot sin omsætning til i alt 260,2 millioner kroner. I 2002 overtog sønnen Michael John Grosbøl den daglige ledelse af selskabet fra faderen John, der i stedet blev bestyrelsesformand for Mascot International.[6]

I 2003 havde virksomheden en omsætning på 286,8 millioner kroner, og var den 4. største producent af arbejdstøj i Europa.[kilde mangler] Der var gennemsnitligt 152 ansatte i Danmark, og produkterne blev syet på en række lønsystuer i Fjernøsten.[7]

I 2007 fik selskabet med små 55 millioner kroner det største overskud i Mascots historie. I 2010 blev det resultat slået, da overskudet før skat kom lige over 55 millioner kroner.[8] Siden er MASCOT vækstet yderligere, og i 2019 nåede nettoomsætningen 934 millioner kroner og et årsresultat på 162 millioner kroner.[9]

Virksomhedens milepæle inden for de seneste år omfatter blandt andet etablering af en egen SA8000 certificeret[10] fabrik i Vietnam i 2008[11][12][13] og ditto i Laos i 2013,[14] samt køb af en større erhvervsgrund ved Pårup, Danmark, hvor der blev bygget et nyt domicil, for at samle selskabets aktiviteter.[15]

Direktionen og bestyrelsen

Direktionen består af seks medlemmer med administrerende direktør Michael Grosbøl i spidsen.

Bestyrelsen består af formand John Grosbøl, Tove Grosbøl, Michael Grosbøl og Susie Grosbøl.[4]

Referencer

Eksterne henvisninger

56°07′52″N 9°21′28″Ø / 56.1311°N 9.3578°Ø / 56.1311; 9.3578