Smitteoverførsel af COVID-19

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
    Der indhentes løbende ny viden om Coronaviruspandemien og sygdommen COVID-19

Smitteoverførsel af COVID-19 (Transmission af COVID-19) er overførsel fra person til person af coronavirussygdommen COVID-19. Virussen overføres hovedsageligt via åndedrætssystemet (respiratory route) ved at en inficeret person hoster, nyser, synger, taler eller trækker vejret.^[1]En ny infektion opstår, når virusholdige partikler udåndet af en inficeret person – enten som åndedrætsdråber eller aerosoler^{[note 1]} – kommer ind i munden, næsen eller øjnene på andre mennesker, der er i tæt kontakt med den inficerede person.^[2][3][4]Ved transmission fra menneske til menneske antages det at der i gennemsnit skal omkring 1000 infektiøse SARS-CoV-2-viruspartikler (virioner) til at starte en ny infektion.^[5][6]

Jo tættere og længere folk interagerer med hinanden, jo mere sandsynligt er det at de overfører COVID-19. Tættere afstande kan involvere større dråber (som falder til jorden) og aerosoler, mens længere afstande kun involverer aerosoler.^[4]Større dråber kan også blive til aerosoler (kendt som droplet nuclei^{[note 2]}) ved fordampning.^[7]Den relative betydning af større dråber og aerosoler er november 2020 ikke tydelig; imidlertid kender man ikke til at virussen skulle spredes mellem rum over lange afstande, som for eksempel gennem luftkanaler (ventilationskanaler).^[8]Luftbåren transmission kan især forekomme indendørs på steder med høj risiko^[8]som for eksempel restauranter, kor, fitnesscentre, natklubber, kontorer og religiøse steder, ofte når de er overfyldte eller mindre ventilerede.^[7]Det forekommer også i sundhedssektoren, ofte når der udføres aerosoldannende medicinske procedurer på COVID-19-patienter.^[7]

Selv om det anses for muligt, er der ingen direkte beviser for, at virussen overføres ved hud til hud kontakt.^[9]En person kunne få COVID-19 indirekte ved at røre ved en forurenet overflade eller genstand, inden personen derpå rørte ved mund, næse eller øjne^[10],selv om det ikke menes at være den vigtigste måde, hvorpå virussen spredes, og der er ingen direkte beviser for denne metode heller.^[3][9]Det vides ikke, om virussen spredes gennem afføring, urin, modermælk, mad, spildevand, drikkevand eller via dyresygdomsvektorer (selv om nogle dyr kan blive smittet af mennesker).^[10][11]Det overføres meget sjældent fra mor til baby under graviditeten.^[9]Social distancering og brug af ansigtsmasker, kirurgiske masker, åndedrætsværn eller anden ansigtsbeklædning virker mod dråbetransmission. Indendørs kan smitteoverførsel mindskes med velholdte varme- og ventilationssystemer for at opretholde god luftcirkulation og øge brugen af udeluft.^[3]

Det antal personer der bliver smittet af en allerede smittet person, varierer^{[9][note 3]}.September 2020 blev det anslået, at en smittet person i gennemsnit vil smitte mellem to og tre andre mennesker.^[12]Det er højere end for influenza, men mindre end for mæslinger.^[13]Spredningen sker ofte i klynger (clusters), hvor infektioner kan spores tilbage til den første smittede ('patient nul', 'index case') eller til et bestemt sted, den geografiske placering.^[14]"Superspredende begivenheder" hvor mange mennesker er smittet af en person, spiller en vigtig rolle.^[9][15][16]En inficeret person kan overføre virussen til andre op til to dage, før de selv viser symptomer, og det selv om symptomerne aldrig bliver synlige.^[3][12]I moderate tilfælde forbliver folk smitsomme i 7-12 dage, i alvorlige tilfælde op til to uger.^[12]I oktober 2020 rapporterede medicinske forskere tegn på geninfektion hos en patient.^[17][18]