SARS-CoV-2

Corona-virus i familie med SARS
Denne artikel er om et virus. For sygdommen se COVID-19. For udbruddet af denne virus, se coronaviruspandemien i 2019-2020.


Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2),[1][2] tidligere midlertidigt navngivet 2019-novel-coronavirus eller 2019-nCoV[3][4] og uformelt kendt som Wuhan-coronavirus,[5][6]er en ny type Corona-virus i familie med SARS. SARS-CoV-2 er en smitsom virus, som kan forårsage COVID-19, en luftvejsinfektion, som kan udvikle sig til Langvarig COVID-19.

Novel Coronavirus (SARS-CoV-2)
Novel Coronavirus (SARS-CoV-2).
Novel Coronavirus (SARS-CoV-2).
Videnskabelig klassifikation
DomæneVira (Virus)
(urangeret)Gruppe IV (+ssRNA)
OrdenNidovirales
FamilieCoronaviridae
SlægtCoronavirus
Arter
  • Novel Coronavirus (SARS-CoV-2)
Hjælp til læsning af taksobokse

SARS-CoV-2 blev oprindeligt identificeret i midten af december 2019 i millionbyen Wuhan i det centrale Kina efter mange mennesker fik lungebetændelse af ukendte årsager, primært knyttet til dem, der arbejdede på Huanan Seafood Market (華南 海鮮 市場), hvor der sælges levende dyr. Kinesiske forskere isolerede derefter den nye coronavirus SARS-CoV-2, som har vist sig at være mindst 70 % identisk med gensekvensen hos SARS-CoV. Den har dog endnu ikke vist sig at være så alvorligt eller så dødbringende som SARS.20. januar 2020 bekræftede de kinesiske myndigheder og WHO, at virussen kan smitte fra menneske-til-menneske,[7] Og med 7.700 personer smittet og 170 dødsfald erklærede WHO d. 30. januar 2020 den potentielt dødelige SARS-CoV-2 for en international sundhedskrise.[8]I slutningen af januar vurderede kinesiske myndigheder virusset til at være en kategori B-sygdom på linje med AIDS, SARS og polio. Ikke desto mindre håndterede myndighederne det som en kategori A-sygdom, som Kina ellers kun har to af, nemlig kolera og byldepest.[9]

Oprindelse

Den 22. januar 2020 udgav Journal of Medical Virology en rapport med en genomisk analyse, som overvejer at slanger i Wuhan-området er citat: "the most probable wildlife animal reservoir" for virussen. Mere forskning på området er dog påkrævet.[10][11]

En homolog rekombinationshændelse kan have blandet en "clade A"-virus (flagermus SARS-lignende vira CoVZC45 og CoVZXC21) med RNA-binding af en indtil videre ukendt Beta-CoV.[12][13]

SARS-CoV-2's formodede genomorganisation. (GenBank-nummer MN908947)[14]

Isolaten Wuhan-Hu-1 (GenBank-nummer MN908947[14]) af SARS-CoV-2 viser store fylogenetiske ligheder med to coronavirus-isolater fra kinesiske flagermus, som blev karakteriseret i 2015 og 2017.[15]

Isolatens virusgenom omfatter 29.875 bp med 281 bp henholdsvis 325 bp lange uoversatte områder ved 5'-enden og henholdsvis 3'-enden. De formodede kodende områder fordeler sig på 10 proteiner: et 7096 aminosyre langt ORF1ab-polyprotein, et 1282 aminosyre langt overflade-glykoprotein kaldet spike, et 75 aminosyre hylsterprotein (E), et 222 AS membranglykoprotein (M), et 419 AS nukleokapsid-fosfoprotein og yderligere 5 proteiner (ORF3a, ORF6, ORF7a, ORF8 og ORF10). Disse udgør genfølgen i SARS-virus og alle coronavira.[16]

Varianter

Helgenomssekventering af SARS-CoV-2 og indføring i databaser kan give et overblik over genetiske mutation i virussens genom.GISAID-databasen indeholder sådanne genomdata og analyser af genomet ses også i forbindelse med Nextstrain.[17]

Det findes [mindst] titusindvis[18] af varianter af virusset.[19] I Norden har man fundet varianter af virusset; således har man i Norge konstateret "over 40"[20] variationer.[21]

En person med svækket immunsystem fik igennem sit COVID-19-sygdomsforløb en længere række af mutationer, særligt i spike-proteinet.[22]

Før Omicron-varianten viste sig i mennesker i Sydafrika i 2021, kan den have udviklet sig i dyr. Det usædvanligt store antal mutationer sammenlignet med den originale variant - omkring 50, inklusive mere end 30 i Spike-proteinet, dvs. næsten tre gange så mange som Delta-varianten - antyder en udvikling i en usædvanlig vært, jf. minksagen og zoonose.

Notable varianter
  • B.1.617 er den dominerende variant i Indien [63]
  • B.1.617.2. varianten kendes som “delta” og er mere smitsom [64]
  • udviklingslinje P.1 blev opdaget i Tokyo d. 6. januar 2021 af Kokuritsukansenshōkenkyūjo (NIID). Variant fra denne udviklingslinje blev først identificeret i fire personer, der ankom Tokyo efter at have rejst fra Amazonas (delstat i Brasilien), d. 2. januar 2021.[65][66]


Oversigt
First detectionKlassificering
(Rambaut et al.)
Andre navneNotable mutationerRef.
StedDato
 Nigeriaaug 2020B.1.1.207P681H[2]
 Storbritanniensep 2020B.1.1.7VOC-202012/01, 20I/501Y.V1N501Y, 69–70del, P681H[2][67][68][69]
 Danmarkokt 2020B1.1.298Cluster 5, ΔFVI-spike (SSI), Covid-19-minkvarianter, DCGC-3024/2020, en af fem danske mink-varianter (cluster1-5)Y453F, I692V, M12291I, 69–70deltaHV[24][26][27]
 Sydafrikadec 2020B.1.351501.V2, 20H/501Y.V2,

VOC-202012/02

N501Y, K417N, E484K[2][50][70][67][71][72][73]
 Storbritannien
 Nigeria
dec 2020B.1.525VUI-202102/03 (PHE), tidligere UK1188E484K, F888L[70][62][59]
 USAjan 2021B.1.429Q677H, S:Q677H, 677, Q677, B.1.429+S:Q677H[74][75][76][77]
 Japan
 Brasilien
jan 2021P.1Stammer fra B.1.1.28N501Y, E484K, K417T[78][79][65][80][67]
 USAmar 2021Q677P677 eller Q677P stammer fra B.1.429[81][82]“Pelican”, “Robin” (Robin 1, Robin 2), “Yellowhammer”, ”Bluebird”, ”Quail” og “Mockingbird”[83][84][76][85]
 Storbritannienapr 2021B.1.1.7B1.1.7, “Cluster B117”[86][62][87]
 USAmar 2021
apr 2021
B1.526526B1 (526-537) (STJ72853), P.1; P.2.[88][76][89]


WHO navngivning af varianter

I nyhedsmedierne blev flere varianter navngivet efter det land, som varianten først blev konstateret i, for eksempel den "britiske variant" eller "engelske variant" for (B.1.1.7) og senere blandt andre også en "sydafrikansk" (B.1.351) og en "indisk" (B.1.617.2). Den Indiske regering beklagede i maj 2021, at mutationer fik landenavne. Den 31. maj besluttede WHO at mutationerne i stedet skulle benævnes med bogstaver fra det græske alfabet, således kom den "britiske variant" til af hedde "alpha", den "sydafrikanske variant" blev til "beta" og den "indiske variant" benævnt som "delta".[90]

Notable missense-mutationer

Missense-mutationer:

  • D614G: En af de betydelige ændringer i SARS-CoV-2-genomet under COVID-19-pandemien forekom i receptorbindingsdomænet, nærmere bestemt spike-proteinets D614G-mutation. D614-varianten dominerede oprindeligt men blev udkonkurreret af G614-varianten.[91]
  • E484K[72][65][92][93], mutationen dannes på spike-proteinet på overfladen af virusset. Denne ændringen findes hos den [såkaldte] sydafrikanske variant og hos den [såkaldte] brasilianske variant, skriver medierne.[94]

Nomenklatur af varianter

Nomenklatur [105]
Pango udviklingslinjerRambaut et al.[106]Nextstrain klade, 2021[107]GISAID kladeNotable varianter
A.1–A.619BSinkluderer "sekvens null" (sequence zero)[108]
B.3–B.7, B.9, B.10, B.13–B.1619AL
O[a]
B.2V
B.1B.1.5–B.1.7220AGUdviklingslinje B.1 hos Rambaut et al.
B.1.9, B.1.13, B.1.22, B.1.26, B.1.37GH
B.1.3–B.1.6620CInkluderer CAL.20C[55]
20G
20HI 501.V2 også kendt som (20C/501Y.V2 or) 20H/501Y.V2 eller B.1.351 lineage
B.1.120BGRInkluderer B.1.1.207
20DInkluderer P.1 og P.2[109]
20F
20IInkluderer VOC-202012/01 også kendt som (20B/501Y.V1 eller) 20I/501Y.V1 eller udviklingslinje B.1.1.7
B.1.17720E (EU1)[107]GV[a]Fra 20A[107]


Se også

Kilder/henvisninger

Eksterne henvisninger


Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler