Softrock

musikgenre

Softrock (eller blød rock)[1] er en musikstil inden for rockgenren, der betegner en blødere, mere nedtonet rocklyd.

Softrock
Stilistisk oprindelse:Rock and roll
Poprock
Pops
Rock
Kulturel oprindelse:Sent i 1960'erne i USA og Storbritannien
Typiske instrumenter:Elektrisk og akustisk guitar
Basguitar
12-strenget guitar
Trommer
Piano
Synthesizer
Saxofon
Mainstream popularitet:1970'erne og 1980'erne
Undergenrer
Yacht rock

I Danmark er kunstnere som Michael Learns To Rock, Sko/Torp, Brødrene Olsen, Backseat, Anne Dorte Michelsen og Ester Brohus eksponenter for softrock.[2][3][4][5][6][7]

Historie

Hård rock var som genre blevet mainstream i 1968. Fra slutningen af 1960'erne blev det mere udbredt at opdele den mainstream-del af rockmusikken i softrock og hård rock, som begge blev populære radioformater i USA.[8][9]

The Carpenters hit "(They Long to Be) Close to You" blev udgivet i sommeren 1970, efterfulgt af Bread's "Make It with You", som begge var eksempler på en blødere rocklyd, der senere blev populær på hitlisterne.[10] Softrock havde sin storhedstid i midten til sent i 1970'erne med kunstnere som Billy Joel, Elton John, Chicago, Toto, Christopher Cross, Michael McDonald, England Dan & John Ford Coley, Air Supply, Seals and Crofts, America og det gendannede Fleetwood Mac, hvis Rumours (1977) var det bedst sælgende album dette årti.[11] I 1977 havde flere radiostationer, som New Yorks WTFM og WYNY, og Los Angeles' KOST skiftet til et udelukkende softrock-radioformat.[12] Stationen KBBC i Phoenix, Arizona fokuserede med sit albumbaserede "mellow rock"-format på at udvælge sange der endnu ikke var blevet hits. I 1980'erne var rockgruppen Journey især populære på stationer der fokuserede på softrock.[13][14]

Radioformatet blev senere kendt som "adult contemporary" eller "adult album alternative", sidstnævnte hvis format er mindre rock-baseret.[15]

Artists

Henvisninger

Litteratur