Den 23. april2013 offentliggjorde arrangørerne, at pengepræmierne for årets mesterskab i alt var steget med 40 % i forhold til 2012, således at den samlede præmiesum androg £ 22.560.000.[1]
Andy Murray blev den første britiske vinder i herresingle siden Fred Perry i 1936, og Marion Bartoli vandt damesingletitlen. Bob og Mike Bryan fuldførte en "Bryan Slam" ved at vinde titlen i herredouble, og brødrene blev dermed det første makkerpar til sidde på alle fire grand slam-titler og det olympiskeguld på samme tid.
Den 23. april2013 offentliggjorde arrangørerne, at pengepræmierne for årets mesterskab i alt var steget med 40 % i forhold til 2012, således at den samlede præmiesum androg £ 22.560.000.[1][2] Præmierne var procentvis steget mest for de spillere, der tabte i første til tredje runde i herre- og damesingleturneringerne, hvor præmierne var steget 62-64 %, mens der slet ingen præmiestigninger var til spillerne i mixed double-rækken.
Hovedparten af præmiepengene gik til spillerne i herre- og damesingle, der hver lagde beslag på 40,3 % af den samlede præmiesum. Resten var fordelt mellem spillerne i herredouble (6,0 %), damedouble (6,0 %), mixed double (1,5 %), tre invitationsturneringer i double (i alt 1,5 %) og to turneringer i kørestolstennis (i alt 0,17 %). Endelig var 4,3 % af præmiesummen (£ 963.000) afsat til per diem.