Østjerusalem

Østjerusalem (Arabisk: القدس الشرقية, transskription: al-Quds ash-Sharqiya. Hebraisk: מִזְרַח יְרוּשָׁלַיִם, transskription: Mizraḥ Yerushalayim) er den del af Jerusalem, der blev holdt af Jordan efter den arabisk-israelske krig i 1948. I kontrast blev den vestlige del af Jerusalem – Vestjerusalem – holdt af Israel efter 1948-krigen.^[a] Som følge af seksdageskrigen i 1967 erobrede Israel Østjerusalem og har siden 1967 derfor kontrolleret hele Jerusalem.

I henhold til international lov betragtes Østjerusalem som en del af Vestbredden og derfor af de palæstinensiske områder.^[2][3] En række stater anerkender i øjeblikket Østjerusalem som hovedstaden i staten Palæstina (heriblandt Argentina, Brasilien,^[4] Kina,^[5] Rusland^[6] og alle 57 medlemmer af Den Islamiske Samarbejdsorganisation)^[7], mens andre lande (heriblandt Australien, Finland, Frankrig m.fl.) hævder, at Østjerusalem "vil blive Palæstinas hovedstad",^[8][9] mens de på nuværende tidspunkt omtaler Østjerusalem som "et besat område".^[10] Modsat erklærede Israel – som følge af Jerusalemloven fra 1980 – at det forenede Jerusalem var landets hovedstad.^[11] Jerusalems status er blevet beskrevet som "et af de mest vanskelige spørgsmål i den israelsk-palæstinensiske konflikt", hvor der eksisterer modstridende krav om suverænitet over byen – eller dele af den – samt adgang til Østjerusalem hellige steder.^[12]

Østjerusalem inkluderer Jerusalems gamle bydel og nogle af jødedommens, kristendommens og islams helligste steder, såsom Tempelbjerget, Grædemuren, Klippehelligdommen, Al-Aqsa-moskéen, Oliebjerget og Den Hellige Gravkirke.

Udtrykket "Østjerusalem" kan referere til enten området som var under jordansk herredømme mellem 1949–67, som var indlemmet i Jerusalems administrationsområde i 1967 og dækkede 70 km², eller det jordanske administrationsområdes territorium før 1967, som dækkede 6,4 km²