Nærfeltskommunikation

For alternative betydninger, se NFC.

Nærfeltskommunikation (Near Field Communication, NFC) er en netværksteknologi, der gør, at to enheder kan kommunikere trådløst over kortere afstande. Nærfeltskommunikation forgår ved elektromagnetisk induktion - ikke med radiobølger.

Brug af nærfeltskommunikation til betalingsoverførsel

Teknologien kan også benytte radiofrekvens identifikation (RFID).

Anvendelsesområder

Sikkerhed

Den maksimale afstand, som nærfeltskommunikation virker med, er ganske vist kun nogle få centimeter, men kommunikationen er i sig selv ikke sikker. Eftersom NFC er trådløs, risikerer man aflytning. Derfor bør[hvem mener det?] enheder, der implementerer NFC, f.eks. fremtidige betalingssystemer tilknyttet mobiltelefoner, gennemføre en form for kryptering af de overførte data.

For at opnå maksimal sikkerhed, kræves et samarbejde mellem forskellige parter: producenterne bør f.eks. beskytte NFC-mobiltelefoner gennem krypterings- og autoriseringsproces, brugeren bør anvende kodeord, tastaturlås og et antivirusprogram for at beskytte sin enhed eller mobiltelefon; programudviklere og de, som leverer transaktionstjenester bør anvende antivirusprogrammer og andre sikkerhedsløsninger for at forhindre, at systemet inficeres af spionprogrammer og sabotageprogrammer.[2]

Historie

Den første telefon med indbygget NFC-understøttelse var Nokia 6131 fra 2007,[3] mens den første smarttelefon med NFC-understøttelse var den Android-baserede Samsung Nexus S fra 2010.[4][5]

Kilder/referencer

Eksterne henvisninger