Prades (Pyrénées-Orientales)

Prades (på catalansk: Prada de Conflent) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.

Prades
fransk kommune (commune)
Kommunevåben for Prades
Prades ligger i Frankrig
Prades
Prades
Kommunevåben for Prades Prades' placering i Frankrig
Maison Jacomet
Maison Jacomet
LandFrankrig Frankrig
RegionOccitanie Occitanie
DepartementPyrénées-Orientales Pyrénées-Orientales
ArrondissementPrades
KantonLes Pyrénées catalanes
Interkommunal enhedCommunauté de Commmunes Conflent Canigó
BorgmesterYves Delcor (fra 2020)
Geografi
Koordinater42°37′05″N 02°25′22″Ø / 42.61806°N 2.42278°Ø / 42.61806; 2.42278 02°25′22″Ø / 42.61806°N 2.42278°Ø / 42.61806; 2.42278
Højde (gns)356 m
Areal10,87 km²
Demografi
Indbyggere5.854
Befolkningstæthed539 indb./km²
Postnummer66500
INSEE-kode66149
Hjemmesidewww.prades.com
Kort over kommunen
Kort over kommunen

Prades er også hovedby i et arrondissement og et kanton af samme navn.

Geografi

Prades ligger midt i det gamle landskab Conflent ved floden Têt og for foden af Canigou-massivet.Nærmeste større by er Perpignan 40 km mod øst. I umiddelbar nærhed ligger Villefranche-de-Conflent mod sydvest og Vernet-les-Bains mod syd.

Historie

Stedet nævnes første gang i 843, hvor Karl den Skaldede giver villaen Prada til greven af Urgell og Cerdagne. Greven giver villaen til abbediet Sainte-Marie de Lagrasse omkring 855. Prades var herefter et herskab under Lagrasse helt til revolutionen.[1].

I det 11. århundrede nævnes den nuværende sognekirke Saint-Pierre.[2]

I det 13. århundrede får Prades en befæstet mur. I det 16. århundrede bliver den forstærket, men den er siden blevet revet ned.[3]

I februar 1939 ankom flygtninge fra den spanske borgerkrig i titusindvis til Prades med tog fra Latour-de-Carol. Kvinder og børn blev evakueret, mens mændene blev tilbageholdt under opsyn af det 81. infanteriregiment.[4]Blandt dem var (Pablo) Pau Casals. I de følgende interesserede han sig for andre eksil-spanieres skæbne i området. De spanske flygtninge udgjorde en vigtig del af modstandsbevægelsen i departementet under den tyske besættelse. Den 29. juli 1944 angreb 150 spanske og 50 franske modstandsfolk sammen Gestapos hovedkvarter i Prades.[5]Det lykkedes dog ikke at indtage hovedkvarteret trods 5 timers hård kamp.[6]

I 1950 arrangerede Pau Casals, som var blevet boende i Prades, en musikfestival, som efterfølgende kom til at bære hans navn. Pau Casals deltog selv i den årlige festival indtil 1966, som samlede nogle af tidens største instrumentalister.

Yderligere tiltag bidrog til kulturlivet i Prades. I 1955 startede den første filmklub i byen på initiativ af borgmesteren Louis Monestier og Marcel Tariol. I 1959 startede René Clair og Pau Casals en filmfestival, Les Rencontres Cinématographiques Internationales de Prades, som stadig afholdes hvert år i den tredje uge i juli. Endelig har byen siden 1968 været vært for den catalanske sommeruge (Universitat Catalana d'Estiu).

Demografi

Udvikling i folketal

Demografisk udvikling
179318001806182118311836184118461851
211921522344266428363013314532223367

185618611866187218761881188618911896
307431523579320838773856381637623666

190119061911192119261931193619461954
383538754146385641704815494650195393

196219681975198219901999200620112017
567659376448610060095800622158546124
Tal fra og med 1962 er uden dobbelttælling (sans doubles comptes)

Kilder

Eksterne henvisninger