Saint-Cyprien (Pyrénées-Orientales)

Saint-Cyprien (på Catalansk: Sant Cebrià de Rosselló) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig. Saint-Cyprien ligger i det gamle landskab Roussillon, som er den franske del af Catalonien.

Saint-Cyprien
fransk kommune (commune)
Kommunevåben for Saint-Cyprien
Saint-Cyprien ligger i Frankrig
Saint-Cyprien
Saint-Cyprien
Kommunevåben for Saint-Cyprien Saint-Cypriens placering i Frankrig
LandFrankrig Frankrig
RegionOccitanie Occitanie
DepartementPyrénées-Orientales Pyrénées-Orientales
ArrondissementCéret
KantonLa Côte Sableuse
Interkommunal enhedCommunauté de communes Sud Roussillon
BorgmesterThierry Del Poso (fra 2009)
Geografi
Koordinater42°37′08″N 03°00′25″Ø / 42.61889°N 3.00694°Ø / 42.61889; 3.00694
Højde (gns)10 m
Areal15,80 km²
Demografi
Indbyggere10.438
Befolkningstæthed661 indb./km²
Postnummer66750
INSEE-kode66171
Hjemmesidewww.saint-cyprien.com
Kort over kommunen
Kort over kommunen

Saint-Cyprien er delt op i to. Den oprindelige by, som er vokset op omkring kirken 2 km fra havet og Saint-Cyprien Plage, som ligger ved kommunens 6 km lange sandstrand. Saint-Cyprien-Plage er en populær badeby med en af Europas største lystbådehavne.

Saint-Cyprien har navn efter Cyprianus, en helgen som var biskop af Karthago i det 3. århundrede. En kirke i byen blev viet til ham i 915. Plage er det franske ord for strand.

Geografi

Saint-Cyprien ligger ved Middelhavet på Roussillons store slette. Mod nord ligger lagunen Étang de Canet-Saint-Nazaire. Nærmeste byer er mod nord Canet-en-Roussillon, mod vest Alénya og Elne og mod syd Argelès-sur-Mer.

Historie

Saint-Cypriens historie går tilbage til det 9. århundrede, hvor karolingerne indførte feudal-systemet i Roussillon. I 915 nævnes navnet Saint-Cyprien første gang. I 928 nævnes et kapel helliget Sankt Etienne og i det 13. århundrede blev en kirke bygget.

Der blev bygget kanaler og akvædukter i sumpene omkring Saint-Cyprien for at indvinde land og undgå oversvømmelser. I 1385 havde byen 350 indbyggere. I denne periode fungerede Saint-Cyprien, som havneby for den langt større naboby Elne.

I marts 1939 oprettede den franske hær en interneringslejr ved Saint-Cyprien, ligesom i Argelès mod syd og flere andre steder i Sydfrankrig. Lejren blev først oprettet for at huse flygtninge fra den Spanske Borgerkrig, men blev senere brugt til flygtninge fra Tyskland. 90.000 flygtninge levede under kummerlige forhold i lejren, hvor kun de syge og sårede boede i hytter. Lejren blev lukket 30. oktober 1940. [1]

Under 2. verdenskrig blev to mindre bebyggelser ved havet ødelagt. i 1947 blev 78 boliger derfor opført ved havet for at genhuse de fiskere, der havde mistet deres hjem. Yderligere en bebyggelse kom til i 1954. Det blev starten på Saint-Cyprien Plage. I starten af 1960erne lancerede den franske stat et program for at udbygge og styre turismen langs Languedoc-Roussillons kyststrækning. En række kystbyer blev udpeget som fremtidens badebyer, heriblandt Saint-Cyprien. Det medførte en række investeringer i infrastrukturen. I 1967 blev der bygget en lystbådehavn med 300 bådepladser, som allerede i 1969 blev udvidet til 700. I dag er der 2.200 bådepladser.[2]

Place de la République

Demografi

Udvikling i folketal

Demografisk udvikling
179318001806182118311836184118461851
238192174403503578600712680

185618611866187218761881188618911896
707667680729743770812834884

190119061911192119261931193619461954
921991925111011541254117210011441

196219681975198219901999200620112017
185425923012440568928573101401043810511
Tal fra og med 1962 er uden dobbelttælling (sans doubles comptes)

Kilder

Eksterne henvisninger