Edvard Moser
Edvard Ingjald Moser (født 27. april 1962 i Ålesund) er en norsk psykolog og professor ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU), hvor han er leder for Institutt for systemnevrovitenskap ved Det medicinske fakultet.[1] Han modtog i 2014 Nobelprisen i medicin med sin ægtefælle May-Britt Moser og deres faglige mentor John O'Keefe, der lagde grunden til den forskning, som de fik prisen for.[2]
| Edvard Ingjald Moser | |
|---|---|
 Edvard Moser 2015 | |
| Personlig information | |
| Født | 27. april 1962 (62 år) Ålesund |
| Nationalitet |  Norge |
| Bopæl | Trondheim  |
| Søskende | Ingunn Moser |
| Ægtefælle | May-Britt Moser (1985-2016) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet |
| Elev af | John O'Keefe |
| Medlem af | Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab, Det Norske Videnskaps-Akademi, National Academy of Sciences (fra 2014), Academia Europaea (fra 2011), Norges Tekniske Vitenskapsakademi med flere |
| Beskæftigelse | Professor, forsker, psykolog, hjerneforsker |
| Forskningsområde | Neurovidenskab |
| Arbejdsgiver | Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, Universitetet i Oslo |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Nobelprisen i medicin 2014 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
 | Nobelprisen i fysiologi eller medicin 2014 |
Mosers forældre var oprindelig fra Tyskland og indvandrede til Norge i 1950'erne.[3][4] Moser blev cand.psychol. ved Universitetet i Oslo i 1990 og dr.philos. i 1995, og har derudover studeret matematik og statistik.[5] Hans doktorgrad[6] i neurofysiologi fra 1995 ved Universitetet i Oslo var vejledt af Per Andersen. I 1996 blev han førsteamanuensis i biologisk psykologi ved NTNU og i 1998 professor i neurovidenskab. Han har særlig bidraget inden for studiet af hippocampus, med særlig vægt på hukommelse og evne til rumlig orientering. Han har modtaget internationale priser for sin forskning.
I 2005 modtog han og ægtefællen, der dengang arbejdede på Senter for hukommelsesbiologi (CBM), et gennembrud i parrets forskning[7], da de påviste en hidtil ukendt type nervecelle i hjernen kaldet gittercelle. Denne type celler er vigtige for stedsansen og evnen til at orientere os i et landskap.[8] Moser-ægteparrets forskning kan bidrage til at forklare, hvorledes hukommelse skabes i hjernen, og hvorfor minder om hændelser ofte involverer associationer til rum, gade eller landskab som mindet er forbundet med.[9]
Moser blev i 2014 valgt ind som foreign associate i det amerikanske videnskabsakademi National Academy of Sciences.[10]
Noter
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |