Kenzaburo Oe

Kenzaburō Ōe (大江 健三郎 Ōe Kenzaburō) (født 31. januar 1935 i Ehime, død 3. marts 2023^[2]) var en japansk forfatter, der i 1994 modtog Nobelprisen i litteratur.

Kenzaburo Oe Japansk litteratur Samtiden
2012
Personlig information
Født	31. januar 1935 Ōse, Japan
Død	3. marts 2023 (88 år)
Dødsårsag	Alderssvækkelse
Nationalitet	Japansk
Barn	Hikari Ōe
Familie	Mansaku Ikeuchi (nevø), Jūzō Itami (kones bror), Itami Mansaku (svigerfar)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Tokyo Universitet
Medlem af	American Academy of Arts and Sciences
Beskæftigelse	Essayist, universitetsunderviser, science fiction-forfatter, manuskriptforfatter, forfatter, romanforfatter
Fagområde	Litterær aktivitet
Arbejdsgiver	Freie Universität Berlin, Princeton Universitet
Kendte værker	Det tavse skrig, En privat sag
Genre	Essay, roman
Bevægelse	Eksistentialisme
Påvirket af	Jean-Paul Sartre
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Kommandør af Æreslegionen (2002), Jirō Osaragi-priset[1] (1983), Sei Itō-prisen (1990), Shinchosha litteraturpris (1964), Kawabata-prisen (1984) med flere
Nobelpris	Nobeltype i litteratur 1994
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ōe var uddannet i fransk litteratur fra Tokyos Universitet og begyndte sin forfattervirksomhed i 1957. Han var påvirket af den samtidige skrivekunst i Frankrig og USA og inspireret af blandt andet Jean-Paul Sartre og eksistentialismen. Han beskrev selv sin stil som polyfonisk, sammensat og rig på associationer.

Hans værker er ofte dybt personlige og halvt selvbiografiske; eksempelvis Kojinti na taiken (個人的な体験) fra 1964, der handler om en mand, der må tackle at sønnen er tilbagestående. Ōes egen søn, Hikari, er mentalt tilbagestående.

Ud over at være forfatter var han også samfundskritiker og debattør.