Molmasse

Molar masse eller molmasse,[1][2] i gamle dage også kaldt molvægt, har størrelsessymbolet M og er en fysisk-kemisk egenskab ved et stof, der udtrykker massen pr. stofmængde, som regel i enheden g/mol, selv om SI-enheden egentlig er kg/mol.

Bemærk, at symbolet for den molare masse skrives med et kursivt M, mens SI-enheden mol/L for stofmængdekoncentration undertiden forkortes til et lodret M,[3] selv om dette er imod reglerne i SI.[4]

Den molare masse af et stof udregnes ved at addere de molare masser af de grundstoffer, der indgår i stoffet. Disse vil normalt være opgivet i det periodiske system.

Fx H2O (vand). For at beregne den molare masse af H2O adderes to H-atomers (hydrogen) molare masse med hinanden. Herefter adderes et O-atoms (oxygen) molare masse til de 2 H-atomers molare masse. Altså: (1,008*2 + 16) g/mol = 18,016 g/mol.

Tør luft har den molare masse 28,9644 g/mol. Da den molare masse af vanddamp kun er cirka 18 g/mol, er fugtig luft lettere end tør luft.

Links

Referencer

Spire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.