Regeringsvörm

(Doorverweze van Regieringsvorm)

Dit artikel is gesjreve (of begós) in 't Mestreechs. Laes hie wie v'r mit de versjillende saorte Limburgs ómgaon.


'ne Regeringsvörm besjrijf de wijs boe-op 'n euverheidsverband weurt geregeerd of mesjiens zou kinne weure geregeerd. Euver 't algemein geit 't heibij um staote of len, mer 't is ouch meugelek de regeeringsvörm te besjrieve vaan 'n supranationaole organisatie (beveurbeeld de Europese Unie) of dee vaan 'n decentraole euverheid (beveurbeeld Noordrien-Wesfale). Me moot 'ne regeringsvörm oondersjeie vaan 'ne staotsvörm. Mèt de regeringsvörm meint me de wijs boe-op betrèkkinge tösse versjèllende ambde binne ein euverheidsverband zien geregeld. Mèt de staotvörm meint me evels de wijs boe-op versjèllende euverheidsverbande ziech tot mekaar verhawwe. Drei veurbeelde die examplarisch zien veur de Limbörgstaolege lezer:

  • de Nederlandse regeringsvörm is 'n constitutioneel monarchie mèt e parlemintair systeem dewijl de Nederlandse staotsvörm 'ne gedecentraoliseerden einheidsstaot is;
  • d'n Duitse regieringsvörm is 'n parlemintair rippubliek wijl d'n Duitse staotsvörm 'n federatie is;
  • de Belzje regeringsvörm is, zjus wie Nederland, 'n constitutioneel monarchie mèt e parlemintair systeem dewijl de Belzje staotsvörm, zjus wie Duitsland, 'n federatie is.

In de continentaole politicologie gief 't de traditie e versjèl te make tösse die twie vörm. In de Angelsaksische wereld weurt dat versjèl evels dèks neet gemaak en weure de terme doorein gegoeid. Daodoor weure Nederland, Duitsland en Belsj door Ingelstaolege academici meistes respectievelek es volg geneump: 'n gedecentraoliseerde constitutioneel monarchie mèt e parlemintair systeem, 'n gefederaliseerde parlemintair rippubliek en 'n gefederaliseerde constitutioneel monarchie mèt e parlemintair systeem.